Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skræmmende klovne risikerer at blive retsforfulgt

Senest har en klovnebande skræmt en familie i Sønderborg. Politiet efterforsker sagen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klovne kan ende med at blive sigtet for lovovertrædelser og blive retsforfulgt, når de skræmmer intetanende ofre.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

I de seneste par uger har flere personer udklædt som klovne forskrækket borgere rundt omkring i Danmark.

I nat skræmte seks klovne en familie, der lå og sov i deres bolig ved Hybenhegnet i Sønderborg.

Bevæbnet med en økse og en lang stang gik klovnene op til boligen og råbte og lyste ind ad vinduerne. To børn blev skræmte, og politiet blev tilkaldt.

Dumt at rende rundt på gaden med en økse

Bliver klovnene fanget, risikerer de at blive sigtet for at forstyrre den offentlige orden og dermed en bøde, lyder det fra vagtchefen i Syd- og Sønderjyllands Politi.

»Man vil altid kunne blive sigtet for ordensbekendtgørelsen ved at forstyrre den offentlige orden. Så kan man også blive sigtet for at bryde våbenloven, hvis man render rundt på gaden med en økse«, siger Ole Aamann.

En halv time tidligere blev to klovne set i området nær Omfartsvejen ved afkørslen til Augustenborg, men det er uvist, om det er de samme personer, der gemmer sig bag maskerne.

Klovnene har også været ude at skræmme personer på Sjælland inden for det sidste døgn.

Midt- og Vestsjællands Politi har modtaget seks anmeldelser om skræmmende klovne.

I et tilfælde blev to teenagerpiger onsdag aften jagtet af en muskuløs person udklædt som klovn.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden