Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
PETER HOVE OLESEN (arkivfoto)
Foto: PETER HOVE OLESEN (arkivfoto)

Skyggesiden. Hvis du allerede er tilfreds med dit liv, så får du det nok endnu bedre. Til gengæld rykker de utilfredse sig ikke ret meget, og derfor vokser uligheden mellem danskernes tilfredshed.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De lykkelige bliver lykkeligere - de utilfredse står i stampe

Gennemsnitslykken vokser, men de utilfredse har sværere ved at følge med, siger forskere.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvordan synes du egentlig, det står til med dit liv? Hvis dit svar er noget à la et godt nordjysk »det ku' være møj værre«, så tilhører du en gruppe danskere, der bliver længere imellem.

De seneste 40 år har Eurobarometer spurgt danskerne, hvor tilfredse de er med deres liv. Mens vi gennemsnitligt set er godt tilfredse, tegner sig en tendens til større forskelle mellem dem, der er mindre tilfredse og dem, der er godt tilfredse. Den andel af danskerne, der er rimeligt tilfreds, har de seneste år været faldende, mens en større del føler sig meget tilfredse.

Vi har et mere splittet samfund. Det betyder noget for sammenhængskraften, og det gør, at vi tror mindre på hinanden

Til gengæld sker der ikke meget med de to grupper af danskere, der ikke eller slet ikke føler sig tilfredse, og det tegner tilsammen en tendens til, at forskellen på danskernes livstilfredshed bliver større.

»Der er kommet en større spredning i, hvem der er lykkelige. Mens mange går fra at være tilfredse til at være rigtigt tilfredse, er der en gruppe, som er efterladt på perronen og slet ikke føler sig tilfredse«, siger professor Bent Greve, der forsker i lykke, velfærd og arbejdsmarked på RUC.

Ulige lykke gør os mistroiske

Generelt set ligger danskerne højt, når det gælder gennemsnitslykken. Det er da også en lille andel af den danske befolkning, der er utilfredse med deres liv.

I maj måned i år svarede 73 procent af danskerne, at de var meget tilfredse med deres liv, og 25 procent følte sig nogenlunde tilfredse. Blot 2 procent følte sig enten noget eller meget utilfredse. Men det er alligevel bemærkelsesværdigt, at spændet mellem den utilfredse gruppe og resten af befolkningen gennem årene er blevet større, mener Bent Greve.

For 40 år siden var det kun halvdelen af danskerne, der følte sig meget tilfredse, mens en næsten lige så stor gruppe følte sig nogenlunde tilfredse. Når mellemgruppen på den måde skrumper ind, skaber det en polarisering af samfundet, mener Bent Greve.

Hvis den store gruppe mennesker har det rigtig godt, er det sværere bare at få det 'normalt'

»Det antyder, at vi har et mere splittet samfund. Det betyder noget for sammenhængskraften, og det gør, at vi tror mindre på hinanden, og at vi er lidt mere mistroiske«, siger han.

Når tilfredsheden stiger i resten af samfundet, bliver det også sværere at flytte livsopfattelsen hos de mindst tilfredse. Der skal ganske enkelt mere til, for at man føler sig bare nogenlunde tilfreds, forklarer Christian Bjørnskov, der er professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet og har skrevet Tænkepause-bogen Lykke.

»Hvis den store gruppe mennesker har det rigtig godt, er det sværere bare at få det 'normalt'. Der bliver længere op til normaltilstanden, så det kan virke uoverkommeligt at nå derop«, siger han.

Svær gruppe at løfte

Vi ved meget om at løfte tilfredsheden hos alle andre, men der er en gryende opmærksomhed om, at vi har glemt dem i bunden

Hvad skal der så til for, at den sidste del af danskerne også føler sig mere tilfredse med deres liv?

»Det er det, der er det store spørgsmål«, siger Christian Bjørnskov. »Vi ved meget om at løfte tilfredsheden hos alle andre, men der er en gryende opmærksomhed om, at vi har glemt dem i bunden i lykkeforskningen«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Problemet er, at tilfredsheden hos de mennesker, der ligger i bunden af tilfredshedsskalaen, ikke påvirkes de samme ting som samfundets andre grupper. Mens tilfredsheden generelt set bliver øget af samfundsforhold som et velfungerende retssystem, en høj grad af social tillid og god økonomi, har de ifølge forskeren ikke umiddelbart en stor effekt på de utilfredse.

Det skyldes blandt andet, at gruppen er en noget uhomogen størrelse, og at de problemer, der sænker tilfredsheden, i stort omfang ser ud til at være individuelle. De fleste mennesker i gruppen er socialt isolerede, langtidsledige, mennesker med psykisk sygdom eller andre, der ikke blot har økonomiske problemer, siger Christian Bjørnskov.

»Det store problem er, at formelle systemer som velfærdssystemet er meget ineffektivt, når man har med meget forskelligartede grupper at gøre. Det er let nok at gøre det nemmere for folk at få et job og understøtte dem på andre måder, men det er svært at understøtte socialt, og derfor er det svært at håndtere deres problemer fra offentlig side«, siger han.

Handler om prioritering

Bent Greve fra RUC mener til gengæld ikke, at den ulige lykke og den økonomiske ulighed i samfundet er uafhængige størrelser. Tvært imod følges de efter hans overbevisning ganske godt ad.

I sidste ende er det mest af alt et spørgsmål om politiske prioriteringer, hvis man vil gøre gruppen af utilfredse danskere endnu mindre, mener han.

»Den stigende ulighed, vi kan kan måle i EU-dataene, er udtryk for, at der er nogen, der har fået det relativt set ringere end andre, og det påvirker deres tilfredshed. I mit hoved er der ingen tvivl om, at når man eksempelvis har lave et kontanthjælpsloft, som gør, at nogen oplever, de har dårligere økonomi, så bliver de ikke særligt tilfredse af det. Men det er jo i sidste ende et politisk valg«, siger han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden