»Jeg tror, at jeg ligger på et 8-tal - måske endda et 9-tal, faktisk«.
Julia Løcke smiler hen over bordet og fæstner en tot mørkebrunt hår bag øret, så en hvid perleørering titter frem.
Efterårsferien har lagt de københavnske gader uden for vinduet øde, men der er godt med liv her på læsesalene på Københavns Universitets juridiske fakultet. Julia Løcke og veninden Emma Almdal sidder i et gruppelokale og tager et afbræk fra læsningen.
:
De to kvinder er begge 21 år og passer på den måde lige ind i en gruppe unge, der ifølge en ny undersøgelse har det svært; unge kvinder mellem 19 og 25 år. I undersøgelsen medvirker 4.000 19-25-årige, og blandt dem svarer 28 procent af kvinderne, at deres trivsel ligger på 5 eller derunder – det, der i undersøgelsen kategoriseres som lav trivsel.
Den andel tilhører Julia Løcke og Emma Almdal ikke selv. Men de har ikke svært ved at forstå, at en del af deres jævnaldrende har det svært.
»Det er klart, at der er ting, som er mindre sjove, og som man kan føle sig presset af. Der er et pres til at klare sig godt både fra politikerne og andre steder fra, og hvis man ikke ved, hvad man vil, eller føler sig uden for fællesskabet, kan det være svært«, siger Emma Almdal.
Vælger aktivt at være glad
De to jura-studerende kender godt selv presset. Lige nu sidder hun og Julia Løcke for eksempel og læser op til en eksamen, siger de med et let suk og griner til hinanden. Alligevel svarer de begge, at de nok ville placere sig på et 8- eller 9-tal på skalaen, hvis de skulle bedømme, hvordan de har det med deres liv.
»Vi er nok også to piger, som aktivt vælger at være glade«, siger Julia Løcke. »Jeg prøver i hvert fald selv at lave små ting i hverdagen, der gør mig glad, og at være bevidst om, at jeg gør hyggelige ting for mig selv – ses med veninder, laver god aftensmad eller tager en tur på loppemarked«, siger hun.
Vi er nok også to piger, som aktivt vælger at være glade
Julia Løcke, studerende
Selv om undersøgelsen viser, at andelen af unge med lav tilfredshed stiger, jo ældre de er, synes Julia Løcke, at hun har fundet sig bedre til rette med sig selv og sit liv, end da hun gik i gymnasiet. I gymnasiet var hun ikke helt så bevidst om de valg, hun traf, som hun er i dag, og det gør en forskel.
:
»Jeg kan mærke, at jeg er blevet mere bevidst om mig selv og om, hvem jeg er, jo ældre jeg er blevet. Og så er der en identitet i at have valgt et studie, som jeg er glad for og kan se mig selv i. Det giver en ro, så det er nemmere at hvile i sig selv«, siger hun.
Til gengæld kan de to studerende godt forestille sig, at man lettere kommer til at føle sig ensomme på videregående uddannelser. I undersøgelsen er de 19-25-årige også den aldersgruppe, hvor flest føler sig ensomme. Af drengene i aldersgruppen føler 8 procent sig tit eller meget tit ensomme, mens det gælder 11 procent af pigerne.
»Mange steder, blandt andet her på vores uddannelse, er der rigtig meget selvstudie, og så kan man hurtigt komme til at bruge meget tid for sig selv med bøgerne og føle sig ensom«, siger Emma Almdal.
