Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Kristoffer Juel
Foto: Kristoffer Juel

Flyttedag. Medarbejdere på Børnecenter Tullebølle har fjernet de sidste spor de uledsagede flygtningebørn, der har boet på centeret indtil lukningen onsdag.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det er synd for Tullebølle by. Og synd for de drenge«

Nogle naboer ærgrede sig, andre lagde an til fejring, da de sidste beboere flyttede fra det nu lukkede Børnecenter Tullebølle.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der lyder et ordentligt dunk, da et udskåret græskar lander i en stor, grøn affaldscontainer i Børnecenter Tullebølles gård.

En lyshåret kvinde er ved at rydde ud i de orange hoveder, som beboerne har lavet, og som har pyntet foran børnecenterets grå bygninger. Lidt derfra holder en hvid varevogn med dørene på vid gab. En mørkhåret dreng i blå dynejakke står ved siden af og stirrer formålsløst ind på de seks papkasser, der står stablet op indeni.

Det er flyttedag på asylcentret. Onsdag eftermiddag meddelte Udlændingestyrelsen og Langeland Kommune, at centret skal lukke efter en række episoder med ildspåsættelser, hærværk og senest mistanke om, at kvindelige ansatte har misbrugt drenge på centeret.

Allerede torsdag eftermiddag ligger området stort set øde hen. Mange af de unge asylansøgere blev flyttet til andre asylcentre onsdag aften, og de sidste skal til at tage af sted nu.

Mens en rød bil med bagsædet fuldt af flyttekasser kører ud fra børnecentrets parkeringsplads, triller en bil ind i indkørslen lige over for. Karen Marie Bruhn stiger ud med favnen fuld af indkøbsposer. Hun har haft dårlige oplevelser med drengene på centret, og i aften skal hun og hendes mand holde middag med nogle venner og fejre, at det nu er slut.

»Det er en sejr samtidig med, at det lidt er en flad fornemmelse. Vi har brugt meget energi på det, og det har påvirket vores familie, så det er en lettelse, at det lukker«, siger hun i husets hyggelige, lavloftede køkken.

Det har påvirket vores familie, så det er en lettelse, at det lukker

Hun var fra starten kritisk ved udsigten til at få så mange unge asylansøgere til byen og fortæller, at hun og hendes mand har været generet af støj fra centret, også sent på aftenen. I forbindelse med en stor slåskamp, som er en af de alvorlige episoder på centret, oplevede de også, at en gruppe på 10-15 drenge forvildede sig ind i deres have med kæppe.

Derfor glæder de sig over, at bygningerne lige på den anden side af vejen ikke længere skal huse unge flygtninge. »Jeg synes, kommunen har klokket i det. Det var naivt fra starten at tro, at man kunne placere unge mænd, der er så traumatiserede, så tæt på andre boliger«, siger Karen Marie Bruhn.

Kommunen har svigtet

I græsset foran nabohuset kommer Simon Norman Hansen på 20 år traskende. Han bor et par husnumre længere oppe ad vejen og har ikke haft nogen ubehagelige oplevelser med de unge. Selv om han var skeptisk i starten, ærgrer det ham, at de skal flytte.

»De er nogle forvirrede mennesker, men hvordan ville du have det, hvis du var kommet til et helt fremmed land og ikke talte sproget? Måske har der været en slåskamp, men de har ellers passet sig selv – og de har altid hilst, når man har mødt dem på vejen«, siger han.

Imens er de sidste asylansøgere kørt af sted. Centrets gange er øde, værelserne er ryddet, og der er ikke mange spor efter beboerne. Over en dør hænger et afghansk flag med et hvidt klistermærke i midten – ’Made in Denmark’, står der. I en opholdsstue står et lærred med ordet ’Home’ skrevet i hvidt på sort baggrund. Et par overlevende græskarhoveder flankerer indgangen.

Sådan et står der også ved hoveddøren hos Thomas Jørgensen, der bor rundt om hjørnet fra centret. Hans hund, Otto, springer overstadigt rundt om fødderne på ham.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Selv er den gråhårede mand med spidst, buet skæg i mindre godt humør.

»Jeg synes, det er trist, at de drenge flytter. Jeg har ikke andet end gode erfaringer med dem. De er simpelthen så høflige, smilende og hilser altid. Selvfølgelig er der nogle lømler imellem, men det ville der også være, hvis du havde 50-100 utilpassede danske drenge – så vil jeg vove den påstand, at der ville være mere ballade«, siger han.

Han synes, kommunen og ledelsen af centret har svigtet ved ikke at lytte til de advarsler, de har fået fra tidligere ansatte og folk i lokalsamfundet. En del af kritikken har gået på, at mange af de ansatte ikke var kvalificerede nok, og derfor har de måske ikke evnet at tage sig godt nok af de unge asylansøgere.

»Jeg synes i hvert fald, det er synd for Tullebølle by. Og det er synd for de drenge. Nu er de lige kommet herop og landet et sted, og så skal de flyttes rundt igen«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden