Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Idræt. Flere elever bevæger sig i skoletiden.
Foto: Maud Lervik

Idræt. Flere elever bevæger sig i skoletiden.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skoleelever får mere puls og sved på panden

Flere skoleelever bevæger sig i skoletiden, og idrætsforeningerne spiller med. Hver 5. elev bevæger sig dog sjældent i skolen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et af skolereformens helt centrale punkter om at få bevægelse ind i skoledagen er langsomt ved at finde sine fødder, to år efter, at reformen trådte i kraft.

Flere elever bevæger sig, mens de er i skole. Og hver tredje elev er inden for det seneste år i skoletiden blevet undervist af en træner fra en idrætsforening.

I foråret 2016 svarede 57 procent af eleverne, at de bevæger sig mindst tre gange om ugen i fag, som ikke er idræt, og ud over frikvartererne og hurtige ’luftere’. I efteråret 2015 var tallet 46 procent. Det viser en undersøgelse, som godt 7.000 folkeskoleelever fra 8 kommuner har deltaget i i oktober 2015 og maj 2016. Center for Ungdomsstudier står bag den med støtte fra Danmarks Idrætsforbund (DIF), Danske Gymnastik og Idrætsforeninger (DGI) og Nordea-Fonden.

»Der er kommet mere fokus på bevægelsesdelen ude i skolerne, og nu begynder det at rulle i den rigtige retning. Men det går ikke hurtigt nok, og der er stadig grupper af elever, som man ikke når«, siger Søren Østergaard, leder af Center for Ungdomsstudier.

Undersøgelsen viser også, at ni ud af ti skoleelever svarer, at de ikke bevæger sig i 45 minutter om dagen i snit, som ellers var intentionen med skolereformen.

Teenagere synes hurtigt, at hoppetabeller er pinligt og akavet

Jo ældre eleverne bliver, jo mindre bevæger de sig, mens de er i skole. Hver femte elev angiver, at de enten ’sjældnere’ eller ’aldrig’ bevæger sig, og det er primært elever i udskolingen.

»Det handler dels om en kultur blandt de unge, og det handler om, at det er sværere at løbe en andengradsligning i de større klasser end at løbe en tabel i 2. klasse. Undersøgelsen viser, at der ikke er arbejdet nok ude på skolerne med at få de ældste elever i bevægelse«, forklarer han.

Det er formanden for Danske Skoleelever, Jens Vase, enig i. Han siger: »Det er dejligt, at rapporten viser, at det overordnet går godt, men bevægelse i undervisningen er lige nu mange steder fangeleg, og det er ikke bæredygtigt. Det skulle gerne give mening for alle elever fra 0. til 9. klasse. Så der er en del skoler, der skal være bedre til at få alle elever med«.

Der er plads til forbedring

Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen, kalder det »positivt, at der er sket en udvikling på flere parametre«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Selvfølgelig er der plads til forbedring, for der er jo stadig nogle elever, som ikke oplever, at de bevæger sig det, de skal. Og hvad der så ligger i det, kan man kun gisne om. Er eleverne opmærksomme på, hvornår der rent faktisk er tale om, at der er lagt bevægelse ind? Og så er der desværre nogle af de store, der ikke deltager, men hvor tilbuddet om bevægelse er der«, siger hun.

Mette With Hagensen, formand for Skole og Forældre, kalder undersøgelsens resultat for »acceptabelt«, og hun anerkender den opgave, som skolerne har med at få de ældste elever i gang.

»Det er bare svært at få lagt bevægelse ind i undervisningen på en måde, som giver mening for teenagere. De synes hurtigt, at hoppetabeller er pinligt og akavet. Vi skal ikke bare have bevægelse for bevægelsens skyld. Det skal give mening fagligt og skal ikke bare være en løbetur om skolen fire gange om dagen«, siger forældreformanden, der opfordrer skoler og skolebestyrelser til at diskutere, hvordan bevægelse kan komme ind i undervisningen på en »meningsfuld måde«.

Men der er også grund til at rose skolerne for deres arbejde med bevægelse, påpeger Anni Matthiesen, der er undervisningsordfører for Venstre. Også selv om også hun problematiserer, at cirka 20 procent af eleverne kun sjældent eller aldrig bevæger sig i skoletiden. For hver tredje elev i folkeskolen svarer, at vedkommende inden for det seneste år i skoletiden har fået undervisning af foreningsfolk. Det sker lige fra enkeltstående idrætsdage til længerevarende samarbejde mellem skole og forening. Samtidig starter hver fjerde af de elever, der møder en træner udefra, efterfølgende til samme sportsgren, viser undersøgelsen.

»Bevægelsen begynder nu at bide sig fast på flere skoler. Og det er positivt, at flere elever bliver idrætsaktive i foreninger efterfølgende. Noget af det, jeg især har holdt øje med i forbindelse med reformen (hvor skoledagen er blevet længere, red.), er netop, hvordan vi får fat i eleverne, så de både bevæger sig i skoletiden og i en idrætsforening efter skole«, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hverken Mette With Hagensen eller Jens Vase har dog ikke de store klapsalver klar, fordi en tredjedel af eleverne får besøg af trænere og konstruktører fra foreningslivet. Dels fordi det mange steder også var sådan før skolereformen, hvilket også DIF bekræfter. Dels fordi intentionen med at få spændende og varieret bevægelse ind i skoledagen ikke kun skal ske i idrætstimerne, men også i fagtimerne.

»Bevægelse er mere tænkt som en integreret del af skoledagen. Hvis bevægelseselementerne kommer i deciderede moduler, får man ikke den samme variation ind i løbet af dagen. En variation, man har brug for, så det ikke blot bliver røv til bænk-undervisning. Bevægelsen på den måde er ikke løsningen«, siger Jens Vase.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden