Idræt. Flere elever bevæger sig i skoletiden.
Foto: Maud Lervik

Idræt. Flere elever bevæger sig i skoletiden.

Danmark

Skoleelever får mere puls og sved på panden

Flere skoleelever bevæger sig i skoletiden, og idrætsforeningerne spiller med. Hver 5. elev bevæger sig dog sjældent i skolen.

Danmark

Et af skolereformens helt centrale punkter om at få bevægelse ind i skoledagen er langsomt ved at finde sine fødder, to år efter, at reformen trådte i kraft.

Flere elever bevæger sig, mens de er i skole. Og hver tredje elev er inden for det seneste år i skoletiden blevet undervist af en træner fra en idrætsforening.

I foråret 2016 svarede 57 procent af eleverne, at de bevæger sig mindst tre gange om ugen i fag, som ikke er idræt, og ud over frikvartererne og hurtige ’luftere’. I efteråret 2015 var tallet 46 procent. Det viser en undersøgelse, som godt 7.000 folkeskoleelever fra 8 kommuner har deltaget i i oktober 2015 og maj 2016. Center for Ungdomsstudier står bag den med støtte fra Danmarks Idrætsforbund (DIF), Danske Gymnastik og Idrætsforeninger (DGI) og Nordea-Fonden.

»Der er kommet mere fokus på bevægelsesdelen ude i skolerne, og nu begynder det at rulle i den rigtige retning. Men det går ikke hurtigt nok, og der er stadig grupper af elever, som man ikke når«, siger Søren Østergaard, leder af Center for Ungdomsstudier.

Undersøgelsen viser også, at ni ud af ti skoleelever svarer, at de ikke bevæger sig i 45 minutter om dagen i snit, som ellers var intentionen med skolereformen.

Teenagere synes hurtigt, at hoppetabeller er pinligt og akavet

Jo ældre eleverne bliver, jo mindre bevæger de sig, mens de er i skole. Hver femte elev angiver, at de enten ’sjældnere’ eller ’aldrig’ bevæger sig, og det er primært elever i udskolingen.

»Det handler dels om en kultur blandt de unge, og det handler om, at det er sværere at løbe en andengradsligning i de større klasser end at løbe en tabel i 2. klasse. Undersøgelsen viser, at der ikke er arbejdet nok ude på skolerne med at få de ældste elever i bevægelse«, forklarer han.

Det er formanden for Danske Skoleelever, Jens Vase, enig i. Han siger: »Det er dejligt, at rapporten viser, at det overordnet går godt, men bevægelse i undervisningen er lige nu mange steder fangeleg, og det er ikke bæredygtigt. Det skulle gerne give mening for alle elever fra 0. til 9. klasse. Så der er en del skoler, der skal være bedre til at få alle elever med«.

Der er plads til forbedring

Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen, kalder det »positivt, at der er sket en udvikling på flere parametre«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Selvfølgelig er der plads til forbedring, for der er jo stadig nogle elever, som ikke oplever, at de bevæger sig det, de skal. Og hvad der så ligger i det, kan man kun gisne om. Er eleverne opmærksomme på, hvornår der rent faktisk er tale om, at der er lagt bevægelse ind? Og så er der desværre nogle af de store, der ikke deltager, men hvor tilbuddet om bevægelse er der«, siger hun.

Mette With Hagensen, formand for Skole og Forældre, kalder undersøgelsens resultat for »acceptabelt«, og hun anerkender den opgave, som skolerne har med at få de ældste elever i gang.

»Det er bare svært at få lagt bevægelse ind i undervisningen på en måde, som giver mening for teenagere. De synes hurtigt, at hoppetabeller er pinligt og akavet. Vi skal ikke bare have bevægelse for bevægelsens skyld. Det skal give mening fagligt og skal ikke bare være en løbetur om skolen fire gange om dagen«, siger forældreformanden, der opfordrer skoler og skolebestyrelser til at diskutere, hvordan bevægelse kan komme ind i undervisningen på en »meningsfuld måde«.

Men der er også grund til at rose skolerne for deres arbejde med bevægelse, påpeger Anni Matthiesen, der er undervisningsordfører for Venstre. Også selv om også hun problematiserer, at cirka 20 procent af eleverne kun sjældent eller aldrig bevæger sig i skoletiden. For hver tredje elev i folkeskolen svarer, at vedkommende inden for det seneste år i skoletiden har fået undervisning af foreningsfolk. Det sker lige fra enkeltstående idrætsdage til længerevarende samarbejde mellem skole og forening. Samtidig starter hver fjerde af de elever, der møder en træner udefra, efterfølgende til samme sportsgren, viser undersøgelsen.

»Bevægelsen begynder nu at bide sig fast på flere skoler. Og det er positivt, at flere elever bliver idrætsaktive i foreninger efterfølgende. Noget af det, jeg især har holdt øje med i forbindelse med reformen (hvor skoledagen er blevet længere, red.), er netop, hvordan vi får fat i eleverne, så de både bevæger sig i skoletiden og i en idrætsforening efter skole«, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hverken Mette With Hagensen eller Jens Vase har dog ikke de store klapsalver klar, fordi en tredjedel af eleverne får besøg af trænere og konstruktører fra foreningslivet. Dels fordi det mange steder også var sådan før skolereformen, hvilket også DIF bekræfter. Dels fordi intentionen med at få spændende og varieret bevægelse ind i skoledagen ikke kun skal ske i idrætstimerne, men også i fagtimerne.

»Bevægelse er mere tænkt som en integreret del af skoledagen. Hvis bevægelseselementerne kommer i deciderede moduler, får man ikke den samme variation ind i løbet af dagen. En variation, man har brug for, så det ikke blot bliver røv til bænk-undervisning. Bevægelsen på den måde er ikke løsningen«, siger Jens Vase.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce