Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Afhøringer. Torsdag morgen begynder Tibetkommissionen sine første afhøringer. De første vidner er tre vicepolitikommissærer.
Foto: Finn Frandsen

Afhøringer. Torsdag morgen begynder Tibetkommissionen sine første afhøringer. De første vidner er tre vicepolitikommissærer.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ryd retten. Tibetundersøgelse bliver det hidtil længste optog af advokater

Ikke færre end 42 advokater skal rådgive de involverede ministre, embedsmænd og politifolk i sagen om de omstridte kinesiske statsbesøg. Der er gået inflation i bisiddere, siger professor. Nødvendigt af hensyn til retssikkerheden, svarer Advokatrådets formand.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der bliver kamp om stolepladserne, når Tibetkommissionen klokken ni tager hul på undersøgelsen af, hvorfor demonstranter fik knægtet deres grundlovssikrede ret til at demonstrere og vifte med flag under flere kinesiske statsbesøg i Danmark.

Næsten alle på forhørslisten – fra tidligere ministre, departementschefer og PET-chefer over kontorchefer, ambassadører til politikommissærer – har bedt om en bisidder, der skal rådgive dem med at slippe bedst muligt ud af undersøgelsen. I alt er 42 advokater tilknyttet Tibetsagen, hvilket er markant flere end ved de senere års kommissionsundersøgelser af politiske skandaler.

Med en timeløn på 1.700 kroner løber regningen til bisiddere hurtigt op, og de samlede advokatomkostninger ved f.eks. undersøgelsen af statsløsesagen var godt 28 millioner kroner, oplyser Justitsministeriet. Her medvirkede 21 bisiddere.

Det er også baggrunden for, at flere eksperter nu genåbner en gammel diskussion om indretningen af de omstridte undersøgelseskommissioner: Kan det gøres på en bedre og billigere måde uden at sætte retssikkerheden over styr? For som professor i offentlig ret ved Københavns Universitet, Michael Gøtze, siger:

»Der er gået inflation i antallet af bisiddere, og man kunne overveje andre løsninger, hvor man for eksempel lader sig inspirere af straffesager med flere tiltalte«.

Tidligere departementschef Bo Smith stod i spidsen for et udvalg, der berørte emnet ved en undersøgelse af forholdet mellem politikere, embedsmænd og presse. Han synes også, at 42 bisiddere virker »meget voluminøst«, som han siger:

»Man kan godt frygte, at det bliver dyrt og tager lang tid, så jeg er bestemt enig i, at det er værd at diskutere igen«.

En blankpoleret Rolls Royce

Siden 1999 har skiftende regeringer nedsat i alt otte undersøgelseskommissioner, der samlet har kostet samfundet godt en kvart milliard kroner. Den såkaldte PET-kommission brugte ti år på at kulegrave sikkerhedstjenesten under den kolde krig, men i de senere år har der af hensyn til prisen og de involverede været et tidsloft. Regeringen har bedt Tibetkommissionen om at være færdig inden for to år.

Samtidig skal højesteretsdommeren Jens Peter Christensen lede et nyt udvalg, der skal komme med forslag til, hvordan undersøgelserne kan effektiveres. I et indlæg i Jyllands-Posten skrev han i weekenden, at »hvor de tidligere undersøgelsesformer kunne sammenlignes med en brugt Mercedes, så er undersøgelseskommissionerne snarere en blankpoleret Rolls Royce«:

»Det er nok en overdrivelse, men der kan alligevel være noget om snakken«.

Et tilbagevendende problem er, hvordan Folketinget får en tilbundsgående undersøgelse af en politisk sag, hvis der ikke både granskes dokumenter og afhøres vidner. Kritikken af de mindre ressourcetunge advokatundersøgelser og parlamentariske høringer går på, at de bliver for overfladiske og uforpligtende.

Ifølge Bo Smith og andre eksperter kunne en mulighed være at gøre mere ud forundersøgelserne, inden man man nedsætter en kostbar undersøgelseskommission; for eksempel ved først at lade ministeren komme med en redegørelse, og at Folketinget udpeger en person til at overvåge og blåstemple arbejdet.

En anden mulighed kunne være, at undersøgelseskommissionen – der typisk ledes af en dommer og to jurister – bruger længere tid på at afklare på forhånd, hvem der er relevante at afhøre og kan have noget i klemme. På den måde kunne man også skære ned i antallet af bisiddere, der er den helt store udgiftspost.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Retssikkerhed før penge

Men det er ikke altid så enkelt. For eksempel er Tibetundersøgelsen nu genstand for en strid i Højesteret, fordi en af advokaterne gerne vil repræsentere to kontorchefer fra Justitsministeriet. Men det kan hun ikke få lov til af kommissionen, fordi der er risiko for, at embedsmændene kan have forskellige interesser.

Advokaten René Offersen repræsenterer to embedsmænd i Tibetsagen, og han har også svært ved at se en billigere løsning, når »politikerne først har sat det store undersøgelsesapparat i gang« og stillet en meget omfattende opgave:

»Man kan ikke vide på forhånd, hvem der får problemer. I Thornings skattesag var det umuligt at forudsige, at embedsmændene Peter Loft og Erling Andersen ville stå tilbage med aben, da man nedsatte kommissionen. Det bliver hurtigt et enten eller«, siger han.

SE OGSÅ

Betjente fjernede Tibet-flagene fra demonstranter, da Kinas præsident besøgte Danmark. Kilde: Jens Conrad-Petersen

Ifølge formanden for Advokatrådet, Peter Fogh, kan man »ikke sætte beløb på retssikkerhed«.

For som han siger:

»I kommissionsundersøgelser er det vigtigt af hensyn til de involveredes retssikkerhed, at de får juridisk bistand. Kan man ikke have en advokat, der er bisidder for flere på en gang? Det kan man godt, og det er også tilfældet i mange sager. Men problemet opstår, når vidnerne har modsatrettede interesser. Derfor skal alle have mulighed for at have en bisidder«.

Handler det ikke også om, at I har en økonomisk interesse i det nuværende system?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det kan man ikke sige. Vi har altid en interesse i, at sagerne kører så effektivt som muligt. Men jeg er ikke sikker på, at færre bisiddere vil gøre det billigere. Så risikerer kommissionen at sidde i længere tid. Men det primære for os er spørgsmålet om retssikkerhed, og at man kan ikke forudsige, om der er en interessekonflikt. Men vi er åbne over for at diskutere andre løsninger«, siger Peter Fogh.

Tibetkommissionens formand, landsdommer Tuk Bagger, oplyser i en mail til Politiken, at der nok bliver trangt i retslokalet på Fremtidsvej i Søborg. Ud over de 42 bisiddere skal der også være plads til kommissionens medlemmer, udspørgeren og de personer, der skal afhøres:

»Med det antal aktører må mit svar beklageligvis blive, at pressen er henvist til de almindelige stolerækker bagerst i lokalet...«, skriver hun.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden