Sejren i 2003. Danske soldater skulle skabe ro og stabilitet i området nord for storbyen Basra efter diktoren Saddam Hussein var væltet af den internationale koalition.
Foto: OLESEN PETER HOVE

Sejren i 2003. Danske soldater skulle skabe ro og stabilitet i området nord for storbyen Basra efter diktoren Saddam Hussein var væltet af den internationale koalition.

Danmark

Staten brugte 6 millioner kroner på at stoppe tortursag

Regeringen sparede 20 millioner kroner ved at lukke Irak-kommissionen, men brugte samtidig næsten seks millioner kroner på et - forgæves - forsøg på at bremse 23 irakiske krigsfangers erstatningssag mod regeringen.

Danmark

Forsvarsministeriets og skiftende regeringers fem år lange forsøg på at bremse en gruppe fattige irakiske bønders erstatningssag mod den danske stat har kostet skatteyderne dyrt. Ministeriet ville bremse sagen, før domstolene tog stilling til påstanden om dansk medansvar for tortur.

I september led ministeriet endnu et nederlag ved Østre Landsret i de spidsfindige juridiske forpostfægtninger om den såkaldte Green Desert sag, og forsvarsminister Peter Christen (V) besluttede endeligt, at acceptere selve erstatningssagen.

Men inden da havde det kostet præcis 5.995.853 kroner og 95 øre i honorar til statens advokat, Kammeradvokaten, viser et svar fra ministeriet til Politiken.

Sagen om dansk medansvar for irakisk politis påståede tortur og mishandling af fangerne, der blev overladt i politiets varetægt under den dansk ledede operation Green Desert i efteråret 2004, blev første gang rejst i 2011.

Da regeringen med støtte fra de borgerlige partier lukkede Irak Afghanistan kommissionen sidste år skete det blandt andet med henvisning til, at de 20 millioner kroner i udgifter til kommissions arbejdet kunne bruges bedre. Kommissionens ene opgave var netop at undersøge hele den danske håndtering af krigsfanger i Irak. De sparede pengene indgår i dag i indsatsen for at hjælpe danske krigsveteraner.

Forsvarsminister Peter Christensen vil ikke kommentere denne sammenligning.

Politiken ville gerne have interviewet forsvarsministeren om forløbet, og spurgt om kammeradvokaten på et tidligt tidspunkt advarede ministeriet om, at det næppe juridisk ville lykkes at få ret i påstandene om garantistillelse og forældelse, men ministeren ønsker ikke at lade sig interviewe om sagen.

Hård politisk kritik

I en mail skriver han i stedet: »Jeg tror, det er i alle parters interesse at få afsluttet den her sag. Det er også derfor Forsvarsministeriet ikke har kæret Østre Landsrets seneste kendelse. Som de fleste andre synes jeg, det er træls at bruge penge på advokatbistand, men nu er Forsvarsministeriet jo den sagsøgte part i den her sag, og har derfor naturligt omkostninger til advokatbistand«.

KRAV OM GARANTI:

SF, de radikale og Enhedslisten er stærkt kritiske overfor udgifterne til at forsøge at stoppe Green Desert sagen.

»Det er jo grotesk at man har brugt 6 millioner kroner på at forhindre en retssag, hvor vi i det mindste kunne få en del af sandheden om fangehåndteringen i Irak frem i lyset. Der ligger noget, der ligner desperation, bag det her forløb«, siger tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen (SF). hen tilføjer, at de store advokatudgifter » viser, at da Venstreregeringen lukkede Irak-Afghanistankommissionen havde det intet med at spare penge at gøre, selv om man sagde det«.

En anden tidligere udenrigsminister, Martin Lidegaard(R) kalder pengene spildt, »det ville have været bedre, hvis ministeriet på et meget tidligere tidspunkt havde besluttede sig for at tage retssagen så at sige med åben pande, forløbet ærgre mig«, siger han, der selv - ligesom Holger K. Nielsen - var i regering under første del af det langstrakte forløb.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Enhedslisten har haft både socialdemokratiske og venstre ministre i samråd om sagen, forsvarsordfører Eva Flyvholm vil nu spørger forsvarsministeren om grunden til det langtrukne forløb.

DF:En skammelig sag

»Ministeriet har forsøgt at modarbejde denne sag i årevis, det er skammeligt, at man ville gå så langt og bruge så mange penge for at undgå en sag om Danmarks mulige medansvar for tortur. Der er tale om en ekstremt upassende brug af fællesskabets midler, hvor ministeriet i stedet burde være de første til at få undersøgt mulig dansk medskyld i tortur«.

Marie Krarup (DF) er også ærgerlig over det store beløb, men hun er mere ærgerlig over, at det overhovedet kan lade sig gøre at rejse sådan en sag. »Det er modbydeligt, at danske soldater skal igennem den slags og stilles i sådan et mistænkeligt lys, så det var rigtigt at forsøge at undgå den sag«, siger Marie Krarup.

Advokaten for de 23 irakere, Christian Harlang kalder hele forløbet et spild af penge.

»Jeg synes, det er stærkt kritisabelt, at bruge skatteydernes penge på dette enorme arbejde for at undgå domstolsprøvelsen. Det er fem års skatteyderbetalt spild af tid. Det er gået ud over mine klienter«.

Han tvivler på, at det er på kammeradvokatens råd, skiftende regeringer har fastholdt forsøget på at bremse sagen. »Jeg kan ikke vide det, men jeg tror det ikke. Kammeradvokaten er godt inde i disse ting, så det har nok stået klart for dem, at der ikke var udsigt til, at sagen kunne undgås. Derfor har det nok været ministeriet, der på trods af, at disse formelle juridiske manøvre ikke ville kunne lykkes, alligevel har ment, at skatteydernes penge skulle bruges på dette tidsspilde«, siger Christian Harlang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Forsvarsministeriet valgte denne vej – trods pligten til at alle sager om mulig tortur ifølge FN skal efterforskes. Ministeriet valgte at forsøge at modvirke sagens opklaring, det er forudsigeligt, at det ikke ville lykkes, men man valgte alligevel at gøre det«, konstaterer advokaten for de 23 irakere.

Det er endnu ikke afgjort, hvordan selve sagen skal forløbe ved Østre Landsret, eller hvornår den starter.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce