Misbrug. Kun omkring hver fjerde misbruger afslutter sin behandling, når de er kommet i behandling for sit stof- eller alkoholmisbrug, viser en ny undersøgelse fra KL.
Foto: Peter Hove Olesen (arkiv) /POLCREATIVE

Misbrug. Kun omkring hver fjerde misbruger afslutter sin behandling, når de er kommet i behandling for sit stof- eller alkoholmisbrug, viser en ny undersøgelse fra KL.

Danmark

Stofmisbrugere og alkoholikere kommer i behandling igen og igen

De fleste stof- og alkoholmisbrugere, som kommer i behandling, har allerede været i behandling før.

Danmark

Når en borger tropper op for at komme i behandling for sit stof- eller alkoholmisbrug, er personen i de fleste tilfælde et velkendt ansigt.

Stofmisbrugere og alkoholikere, som kommer i behandling, er nemlig i høj grad gengangere.

Det viser en analyse, som KL's nyhedsbrev Momentum har lavet og som udkommer tirsdag. Her fremgår det, at tre ud af fire stofmisbrugere, som de seneste år er kommet i behandling i Danmark, er blevet behandlet for sit misbrug mindst en gang tidligere. Når det gælder alkoholikere, er andelen to tredjedele.

Tallene overrasker ikke Mads Uffe Pedersen, som er professor på Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet.

»Der er tale om en særlig gruppe mennesker, som ofte er meget sårbare og psykisk ustabile. For dem kan det i særlig grad være vanskeligt at stoppe et stofforbrug, som betyder, de helt skal ændre livsstil. Derfor er der ikke noget underligt i, at antallet af gengangere er så relativt højt på det her område«, siger han.

»Man kan sammenligne det med, at når nogen forsøger at holde op med at ryge eller tabe sig, tager det ofte også flere eller mange forsøg, før det lykkes. For mange er forsøgene en del af en længere proces«, tilføjer professoren.

Har held med at holde fast

Mads Uffe Pedersen afviser, at andelen af gengangere er et udtryk for, at behandlingstilbuddene er ineffektive. Det ville være en direkte »naiv forestilling«, mener professoren, der peger på, at KL’s tal tværtimod viser, at kommunerne øjensynlig har held med at holde fast i borgerne, når de falder i igen. Han bakkes op af chef for rusmiddelbehandlingen i Københavns Kommune, Alberte Bryld Burgaard.

»Det værste ville være, hvis borgerne ikke kom tilbage til behandlingen efter tilbagefald. Der er en del, som kommer til at tage en bane, ryge en joint eller drikke alkohol, når de er færdige med et behandlingsforløb. Og her er det essentielt, at de kommer i behandling igen. Ellers risikerer det at gå rigtig meget ned ad bakke«, siger hun.

Borgerschefen for Socialforvaltningen mener heller ikke, at det høje antal gengangere er et udtryk for, at behandlingstilbuddene halter.

»Det handler mest af alt om, at misbrugerne ikke færdiggør behandlingen. Og så handler det om, at der ofte er rigtig meget andet, der fylder i deres liv udover misbruget; det kan dreje sig om penge til forsørgelse, boligsituationen, forholdet til børnene, depressioner, angst og psykiske lidelser. Hvis du skal ændre den grundlæggende misbrugsform, så er du nødt til at have et meget skarpt fokus på alt det andet også. Men det er vanskeligt«, siger Alberte Bryld Burgaard.

Forening efterlyser efterbehandling

Ifølge KL’s undersøgelse er det kun omkring hver fjerde misbruger, som når at blive ’færdigbehandlet’. Den mest hyppige årsag til, at behandlingerne afbrydes, er, at personen pludselig ikke dukker op. Af den grund afbrydes 23 procent af alle stofmisbrugbehandlinger og 32 procent af alkoholbehandlingerne.

For mange misbrugere er det en flugt fra verdenen herude, når de går i behandling. Men vi hører igen og igen, at de ikke noget sted at gå he, når de bliver udskrevet

Hos BrugerForeningen for aktive stofbrugere efterlyses efterbehandling. Konkret steder, hvor stoffrie kan bo i nogle måneder efter endt behandling.

»For mange misbrugere er det en flugt fra verdenen herude, når de går i behandling. Men vi hører igen og igen, at de ikke noget sted at gå hen, når de bliver udskrevet. Folk bliver sendt direkte på gaden eller på herberg, og det er altså ikke det smarteste, når man lige er blevet stoffri. Derfor ender mange i det samme miljø, som de forlod. Og så har man altså ikke en chance«, siger foreningens næstformand Winnie Jørgensen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce