Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

PLEJE. Hjemmeplejere skal efteruddannes til at kunne se de tidlige tegn på demens.
Foto: LÆRKE POSSELT

PLEJE. Hjemmeplejere skal efteruddannes til at kunne se de tidlige tegn på demens.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nu skal hjemmehjælperen spotte tegn på demens

Hjemmeplejen skal ikke kun være praktisk hjælp, men også kunne spotte tidlige tegn på demens.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er ikke nok, at hjemmeplejere gør rent, køber ind og sørger for personlig pleje til de ældre.

Hjemmeplejerne skal i højere grad også uddannes til at kunne spotte tidlige tegn på demens. De skal vide, hvordan man mest hensigtsmæssigt hjælper demente og samarbejder med de pårørende.

Hvert år konstateres der omkring 7.700 nye tilfælde af demens i Danmark. Op imod 80.000 mennesker lever i dag med en demenssygdom, men kun omkring 35.000 mennesker over 65 år har en demensrelateret diagnose. Det skønner Nationalt Videnscenter for Demens.

Jo tidligere tegnene på demens spottes, des hurtigere kan den ældre få den rette behandling.

Hjemmeplejere kommer ofte i hjem, hvor borgeren ikke har en officiel demensdiagnose, så det er vigtigt at hjemmeplejen kan spotte de tidlige sygdomstegn.

Derfor vil Diakonissestiftelsen på Frederiksberg i samarbejde med Alzheimerforeningen nu sætte fokus på demensuddannelse organisations hjemmepleje. Også professionshøjskolen Metropol har dette efterår for første gang udbudt en akademiuddannelse i demens til sosu-assistenter.

»Hjemmeplejen skal i fremtiden være mere end bare varme hænder, de skal også kunne håndtere den stigende andel af mennesker med demens«, siger Anne Mette Fulgholm, der er administrerende direktør i Diakonissestiftelsen, som er den største private leverandør af hjemmepleje i Frederiksberg Kommune og leverer hjemmepleje til omkring 800 borgere.

»Man kan godt leve et godt liv med demens, men det kræver den rette støtte og forståelse af sygdommen fra de mennesker, man omgås i hverdagen. Derfor er det vigtigt, at også hjemmeplejen er uddannet til at spotte allerede de tidligste tegn på demens«, siger Anne Mette Fuglholm.

Hjemmeplejere skal være demensvenner

Diakonissestiftelsen er nu begyndt at efteruddanne personale i hjemmepleje og plejehjem gennem Alzheimerforeningens endagskursus, der uddanner 'demensven'-instruktører.

De uddannede instruktører kan derefter holde informationsmøder for personale, pårørende og frivillige, der gerne vil give mennesker med demens en håndsrækning, som et led i at skabe en demensvenlig ældrepleje.

»Som demensven-instruktør får man viden om, hvordan man hjælper og omgås mennesker, der lider af demens. Det er vigtigt at medarbejderne får træning i klar og tydelig kommunikation. Man skal have faglig viden om de mange måder, sygdommen kan udmønte sig. Nogle demente får adfærdsmæssige problemer og nogle reagerer med vrede, fordi de føler sig magtesløse«, siger Ane Eckermann, der er faglig koordinator i Alzheimerforeningen.

Den første sosu-assistent i Diakonissestiftelsens hjemmepleje har nu været igennem uddannelsen.

»Kurset har gjort mig bedre til at aflæse kropssprog, når den verbale kommunikation fejler. Og det har ændret mit fokus, så jeg er blevet bedre til at se de små tegn på demens, såsom gentagelser, usammenhængende sætninger, forvirring og manglende fokus«, siger sosu-assistent, Tom Jensen, som netop har færdiggjort uddannelsen.

Øget fokus på efteruddannelse

Professionshøjskolerne Metropol i København og VIA i Aarhus er også netop begyndt at sætte fokus på et kompetanceløft af hjemmeplejen.

Metropol har tidligere udbudt demensuddannelse til blandt andet sygeplejersker og ergoterapeuter, men for første gang har de dette efterår igangsat en akademiuddannelse i demens for sosu-medarbejdere, og VIA forventer at følge trop til foråret.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Sosu-assistenter og sosu-hjælpere er de største faggrupper, der beskæftiger sig med mennesker med demens og er tættest på de demente og deres pårørende. De uddannes ikke specifikt i demens i deres grunduddannelse, og derfor fortjener de mulighed for en god efteruddannelse på området«, siger Pauline Hagensen, uddannelseskoordinator på Metropol.

Flere demensramte bor hjemme

Behovet for et kompetanceløft af hjemmeplejen er ifølge Diakonissestiftelsen opstået, fordi flere ældre bor hjemme længere.

»Der er sket et paradigmeskift i hjemmeplejen, hvor flere bliver gamle og afslutter livet i eget hjem. De ældre bliver indlagt sjældnere og kortere på hospitalet, og flere bor længere hjemme alene eller med en ægtefælle«, siger Anne Mette Fuglholm.

»Derfor skal hjemmeplejen være uddannet til at se de små tegn, der afslører, at en demenssygdom er ved at udvikle sig, så borgeren kan få den rette pleje. De skal trænes i en slags demens-detektor«.

Også Alzheimerforeningen mener, at der er et øget behov for demensuddannelse af hjemmeplejen, netop fordi flere ældre med demens bor hjemme i længere tid.

»Vi har i mange år haft stor fokus på demenshåndteringen på plejehjem, men det er i højere grad også nødvendigt i hjemmeplejen i dag. Hjemmeplejere kommer ofte i hjem, hvor borgeren ikke har en officiel demensdiagnose, så det er vigtigt at hjemmeplejen kan spotte de tidlige sygdomstegn«, siger Nis Peter Nissen, direktør i Alzheimerforeningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er vigtigt, at de har viden om dementpationters reaktionsmønstre. Hvis man blot spørger en person med demens: Har du købt ind i dag? Så kan svaret godt være ja, selvom det i virkeligheden er flere dage siden, at personen har købt ind. Derfor skal man hellere spørge: Har du mad i køleskabet? Og så selv tjekke efter«, siger han.

Regeringen præsenterede i slutningen af september et udspil til en national handlingsplan for demens, hvor de afsatte 470 millioner kroner til demensområdet.

»Handlingsplanen har sat fokus på behovet for et vidensløft af personalet i plejehjem og hjemmeplejen. Handlingsplanen er ikke færdig udmøntet, men vi håber meget, at der bliver afsat tilstrækkelige midler til netop specialiseret uddannelse af personale, som er i daglig kontakt med mennesker med demens«, siger Nis Peter Nissen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden