Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: RIORDAN BOLL IVAN
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny task force skal udfordre konventioner

Regeringen tager nu første skridt i arbejdet med at udfordre Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, erfarer Politiken.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen vil oprette en task force, der op til det dansk formandskab i Europarådet næste år skal forsøge at bane vejen for ændringer af særligt Den Europæiske Menneskerettighedskonventions indflydelse i Danmark.

Det erfarer Politiken.

Netop menneskerettighedskonventionens betydning for, hvordan nationalstater kan agere, har i flere år været en torn i øjet på særligt de borgerlige partier, og Venstre-regeringen har ved flere lejligheder siden valget i fjor antydet, at man vil arbejde for forandringer i forhold til Danmarks konventionsmæssige forpligtelser.

Den kommende task force vil bestå af embedsmænd fra henholdsvis Justitsministeriet og Udenrigsministeriet. Konkret skal gruppen frem til det danske formandskab for Europarådet til november 2017 lave et benarbejde i forhold til de 46 andre lande i Europarådet.

Formålet er at forsøge at gøre op med Menneskerettighedsdomstolens såkaldt »dynamiske fortolkning« af konventionen, så den i mindre omfang får indflydelse på dansk ret og dermed giver en større grad af frihed til skiftende regeringer.

Det er endnu uvist, hvad slutproduktet skal være, men en mulighed er, at man under Danmarks formandskab for Europarådet får vedtaget en såkaldt tillægsprotokol eller erklæring, der sikrer, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i mindre grad skal blande sig og blokere for nye stramninger i den danske udlændingepolitik.

Central brik i 2025-forhandlinger

Danmarks forhold til de internationale konventioner forventes at spille en central rolle i de kommende 2025-forhandlinger. Men i sidste uge skød statsminister Lars Løkke Rasmussen de forhandlinger til hjørne.

På et samråd indkaldt af Dansk Folkeparti vil udenrigsminister Kristian Jensen (V), justitsminister Søren Pind (V) og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) torsdag blive udspurgt om regeringen forhold til internationale konventioner.

De tre ministre har ikke ønsket at kommentere det konkrete initiativ, men udlændingeminister Inger Støjberg forholder sig i dag skeptisk til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention:

»Når vi kigger på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, så er der ingen tvivl om, at vi har set en udbredelse af den: man er simpelthen kommet væk fra kernen. Det er det, vi ser et behov for at komme tilbage til. I virkelighedens verden er Den Europæiske Menneskerettighedskonvention styrende for mange af de ting, som vi diskuterer om er ret og rimeligt«, siger hun.

Uenigheder i V-toppen

Statsminister Lars Løkke Rasmussen adresserede temaet på partiets sommergruppemøde i august, hvor han nævnte, at man var klar til at udfordre men altså ikke bryde konventionerne. Siden har regeringen drøftet temaet i sit magtfulde koordinations-udvalg, mens Justitsministeriet og Udenrigsministeriet har arbejdet på en konkret køreplan.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ifølge Politikens oplysninger har emnet flere gange været genstand for uenigheder internt i Venstre. Udlændingeminister Inger Støjberg har ifølge flere kilder tæt på regeringen været fortaler for en hårdere og mere vidtgående udfordring af konventionerne, mens udenrigsminister Kristian Jensen tilhører en anden fløj, der anlægger en blødere tilgang.

Toneangivende skikkelser så som finansminister Claus Hjort Frederiksen har på de indre linjer ikke lagt skjul på, at han på et personligt plan gerne ser konventionerne fuldstændig ophævet. Omvendt anerkender man her, at det reelt ikke er muligt af hensyn til Danmarks image uadtil.

DF skal se det, før de tror det

Regeringens beslutning er udtryk for et skifte i synet på de internationale konventioner. Op gennem 00erne såede de færreste partier på Christiansborg tvivl om konventionernes gyldighed, men de seneste år, har den tone ændret sig.

Da den storkriminelle Gimi Levakovic for nyligt undgik at blive udvist, skabte Menneskerettighedskonventionen stor vrede blandt danske politikere. Derfor vil ikke mindst praksis i forhold til artikel 8 i Menneskerettighedskonventionen om retten til familieliv være et omdrejningspunkt.

Men også på andre områder så som socialpolitik og pensioner har konventionen ifølge regeringen for stor indflydelse. Menneskerettighedsdomstolen har tusindvis af sager, og det gør, at den udfylder og i nogle tilfælde opfinder ny ret, lyder opfattelsen i regeringen. Det sker på en måde, der begrænser nationale lovgivere i at indrette lovgivningen, som de vil.

Trods løfter om det modsatte kom det onsdag frem, at regeringen ikke ønsker at udfordre flygtningekonventionen. Internt i Justitsministeriet er det læsningen, at den konvention i modsætning til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ikke blokerer for regeringens ønsker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På det punkt kritiserer Dansk Folkeparti regerigen for at slække på sine løfter. Udsigten til en kommende task force er dog positivt, siger udlændingeordfører Martin Henriksen, der dog ikke er overbevist om, at der er handling bag ordene.

»Det lyder efterhånden som en dårlig vittighed, når de siger, at de vil noget med konventionerner. Det er ved at være trættende. Når vi rejser spørgsmålet i forhandlinger, så vil man ikke noget. Jeg hører, at man vil gøre mange ting, men der sker ikke noget. Kort sagt så skylder regeringen at vise handling bag alle deres ord«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden