Regeringen vil oprette en task force, der op til det dansk formandskab i Europarådet næste år skal forsøge at bane vejen for ændringer af særligt Den Europæiske Menneskerettighedskonventions indflydelse i Danmark.
Det erfarer Politiken.
Netop menneskerettighedskonventionens betydning for, hvordan nationalstater kan agere, har i flere år været en torn i øjet på særligt de borgerlige partier, og Venstre-regeringen har ved flere lejligheder siden valget i fjor antydet, at man vil arbejde for forandringer i forhold til Danmarks konventionsmæssige forpligtelser.
Den kommende task force vil bestå af embedsmænd fra henholdsvis Justitsministeriet og Udenrigsministeriet. Konkret skal gruppen frem til det danske formandskab for Europarådet til november 2017 lave et benarbejde i forhold til de 46 andre lande i Europarådet.
Formålet er at forsøge at gøre op med Menneskerettighedsdomstolens såkaldt »dynamiske fortolkning« af konventionen, så den i mindre omfang får indflydelse på dansk ret og dermed giver en større grad af frihed til skiftende regeringer.
Det er endnu uvist, hvad slutproduktet skal være, men en mulighed er, at man under Danmarks formandskab for Europarådet får vedtaget en såkaldt tillægsprotokol eller erklæring, der sikrer, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i mindre grad skal blande sig og blokere for nye stramninger i den danske udlændingepolitik.
Central brik i 2025-forhandlinger
Danmarks forhold til de internationale konventioner forventes at spille en central rolle i de kommende 2025-forhandlinger. Men i sidste uge skød statsminister Lars Løkke Rasmussen de forhandlinger til hjørne.
På et samråd indkaldt af Dansk Folkeparti vil udenrigsminister Kristian Jensen (V), justitsminister Søren Pind (V) og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) torsdag blive udspurgt om regeringen forhold til internationale konventioner.
De tre ministre har ikke ønsket at kommentere det konkrete initiativ, men udlændingeminister Inger Støjberg forholder sig i dag skeptisk til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention:
»Når vi kigger på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, så er der ingen tvivl om, at vi har set en udbredelse af den: man er simpelthen kommet væk fra kernen. Det er det, vi ser et behov for at komme tilbage til. I virkelighedens verden er Den Europæiske Menneskerettighedskonvention styrende for mange af de ting, som vi diskuterer om er ret og rimeligt«, siger hun.
Uenigheder i V-toppen
Statsminister Lars Løkke Rasmussen adresserede temaet på partiets sommergruppemøde i august, hvor han nævnte, at man var klar til at udfordre men altså ikke bryde konventionerne. Siden har regeringen drøftet temaet i sit magtfulde koordinations-udvalg, mens Justitsministeriet og Udenrigsministeriet har arbejdet på en konkret køreplan.
