Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Illustration: Jens Mørch

Illustration: Jens Mørch

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skal grævling, hjejle og stor regnspove også i sigtekornet?

Nogle ønsker mere jagt, andre mere fredning, når jagttiderne og listen over jagtbare arter skal revideres. Vildtforvaltningsrådet har netop taget fat på arbejdet, der skal munde ud nye regler i 2018.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skal de danske jægere have lov at skyde flere slags dyr og fugle og jage i længere tid fra 2018? Eller skal jagten begrænses, for eksempel på arter, som er fredede i vores nabolande?

Det er to af de helt centrale spørgsmål i arbejdet med en revision af jagtloven, som Vildtforvaltningsrådet netop har indledt. Det er et rådgivende organ, som skal behandle de mulige ændringer og aflevere en indstilling til miljø- og fødevareministeren.

Det formelle startskud kom 30. september i form af en rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet, som udgør det videnskabelige grundlag for revisionen af jagttider og hvilke arter, der må jages.

I en pressemeddelelse om rapporten skrev Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning blandt andet: »Det faglige grundlag for nye jagttider viser, at man under særlige hensyn kan udvide antallet af arter, der skal være jagttid på fra 2018«.

Stor skallesluger og mørkbuget knortegås, der ikke må skydes i dag, blev nævnt som kandidater til at få en jagttid.

Modstridende ønsker

Egon Østergaard, formand for Dansk Ornitologisk Forening (DOF), og medlem af Vildtforvaltningsrådet, var ikke begejstret for ordvalget.

»Det var en anelse provokerende, for det lyder nærmest som et partsindlæg«, mener han.

Ornitologernes udgangspunkt er, at der skal være jagt på så få arter som muligt.

Jeg håber, at det ikke bliver så prangeragtigt, som jeg har oplevet det sidste par gange, hvor medlemmerne ringer rundt til hinanden den sidste nat, før indstillingen skal være færdig, og købslår om reglerne for forskellige arter

Danmarks Jægerforbund har det stik modsatte afsæt for forhandlingerne.

»Der er nogle arter, der ikke er jagttid på i dag. Dem vil vi selvfølgelig gerne have jagttid på. Og vi vil gerne have forlænget jagttiden på andre arter, fordi jægerne har vist, at de tager ansvar omkring de arter og også gerne vil gøre noget for at pleje deres levesteder. Der er længere jagttid en motivationsfaktor«, siger Niels Søndergaard, jagtfaglig chef i Danmarks Jægerforbund.

Antallet af jægere er steget stærkt i de senere år og nåede i jagtsæsonen 2014-15 op på 177.439 personer. Udbyttet af en række arter er faldet i de senere år, mens det for andre arter er i fremgang, blandt dem gæs og det stadig mere talrige hjortevildt.

Med de divergerende ønsker fra de forskellige organisationer er banen kridtet op til en hed debat i Vildtforvaltningsrådet, hvor blandt andre jægerforbundet, Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Dyrenes Beskyttelse også har plads.

Nye principper skal sikre saglighed

På initiativ fra DN og Danmarks Jægerforbund har rådet imidlertid vedtaget et sæt principper for de biologiske, juridiske og etiske forudsætninger, der skal være opfyldt, hvis en art skal være jagtbar.

Samtidig har rådet nedsat en arbejdsgruppe, der skal vurdere de forskellige ønsker på basis af principperne.

Tanken bag er at få en mere faglig behandling af sagen i Vildtforvaltningsrådet, forklarer DN’s præsident, Ella Maria Bisschop-Larsen, som har siddet i rådet i en årrække.

»Jeg håber, at det ikke bliver så prangeragtigt, som jeg har oplevet det sidste par gange, hvor medlemmerne ringer rundt til hinanden den sidste nat, før indstillingen skal være færdig, og købslår om reglerne for forskellige arter. Det skal gerne være baseret på faglige vurderinger – både de biologiske, som DCE har taget sig af, og de juridiske og jagtetiske«, siger hun.

Den officielle jagtsæson er årets sidste fire måneder. Nogle arter jages i kortere tid, mens en række andre arter må jages indtil udgangen af januar. Der er også arter, der må skydes, fordi de anses som skadelige enten for afgrøder, tamfugle eller vildt, såkaldt regulering. Her kan jagt være tilladt på helt andre tidspunkter.

Bekymring for de små rovdyr

På den konto må for eksempel en del ræve lade livet, og det er gået for vidt, mener Dyrenes Beskyttelse.

»Ræven bliver forfulgt ud over, hvad der er rimeligt. Man kan stort set få lov at nakke den året rundt næsten uden begrundelse«, siger organisationens repræsentant i Vildtforvaltningsrådet, Birgitte Heje Larsen.

Hun er ikke mindst kritisk overfor, at rævehvalpe må skydes fra 1. juni.

Dyrenes Beskyttelse ønsker som hovedregel ikke jagt udenfor den generelle jagttid og er i øvrigt bekymret for de små rovdyr ilder og mår. I jagtsæsonen 2014-15 blev der skudt godt 900 ildere og 2.700 husmår.

Der er ikke jagttid på ildere, men dyret må reguleres hele året uden forudgående tilladelse. Det samme gælder husmåren, som også har regulær jagttid.

Det fremgår af DCE’s rapport, at over 90 procent af alle ildere har en bestemt type giftstoffer, der bruges mod mus og rotter, i kroppen. I 38 procent af tilfældene i koncentrationer, der kan være dødelige for mårdyr.

Hvad det betyder for bestanden af det elegante rovdyr, vides ikke. Bestanden af ilder er ukendt.

Det er også tilfældet for andre pattedyr. Mens der er nogenlunde styr på fuglebestandene, blandt andet i kraft af de mange frivillige fugletællinger, som DOF står bag, er der ingen systematiske optællinger af vilde pattedyr i Danmark.

Derfor bør man være forsigtig med at tillade jagt på arter, hvis DCE ikke kan udelukke, at jagt kan have en betydning for bestandens størrelse, mener Dyrenes Beskyttelse.

Denne usikkerhed gælder for eksempel grævling. Den har været fredet siden 1994, men Danmarks Jægerforbund ser gerne jagttid på dyret igen.

Danmark jager flere slags ænder end nabolandene

De nye principper fastslår blandt andet, at internationale forpligtelser skal overholdes.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

DOF’s formand, Egon Østergaard, mener, at det bør få konsekvenser, når der skal fastsættes jagttider.

I Danmark er der jagttid på 20 forskellige andefugle. I Skåne må kun 14 af disse arter jages, og i Slesvig-Holsten blot 6.

Til gengæld må mågearterne sølvmåge og svartbag, der for øjeblikket er fredede i Danmark, men må reguleres, godt jages i Skåne. Danmarks Jægerforbund ønsker jagt på de to arter samt sildemåge.

Flere arter står på internationale rødlister anført som truede eller sårbare. Det gælder blandt andet bjergand, havlit, fløjlsand, sortand (for de to sidste er det trækbestanden), edderfugl og blishøne.

Egon Østergaard peger på, at der blandt andet findes internationale aftaler om en del af vandfuglene.

»Vi er generelt meget kritiske overfor jagt på arter på rødliste. Der er de jo opført, fordi der er grund til at holde øje med dem. Hvis en art ikke er jagtbar i vores nabolande, fordi man gerne vil have bestanden i vejret, giver det ingen mening, at vi bare kan plaffe løs på dem«, siger han.

Dobbeltbekkasin smager fantastisk

I Danmarks Jægerforbund siger Niels Søndergaard, at man vil holde sig til DCE’s vurderinger.

»Der kan sagtens være arter på de lister, som tåler jagt. Og nogle, hvor jagten ikke har indflydelse på bestandens størrelse. Det er lidt vigtigt at fastholde«, siger han.

Fredninger i nabolande er imidlertid ikke indgået i DCE’s vurdering i rapporten fra september, oplyser seniorbiolog Tommy Asferg fra DCE. Men det vil arbejdsgruppen under Vildtforvaltningsrådet formentlig bede DCE om at kigge på.

Jægernes grundsynspunkt er, at hvis en art er talrig nok til at tåle jagt – og hvis udbyttet kan anvendes fornuftigt, hvilket ifølge de jagtetiske regler vil sige til konsum, pelsværk eller trofæ – så bør jagt være tilladt.

LÆS OGSÅ

Det er baggrunden for, at der for eksempel er jagttid på en lille fugl som dobbeltbekkasin, der vejer 80-120 gram, og at jægerne ønsker jagttid på hjejle, der vejer 140-210 gram.

»De smager helt fantastisk. Det er utrolig delikat, lækker mad«, siger Niels Søndergaard.

I sæsonen 2014-15 blev der nedlagt 11.880 dobbeltbekkasiner. Både DOF’s Egon Østergaard og DN’s Ella Maria Bisschop-Larsen mener, at jagt på hjejler vil være problematisk på grund af risikoen for mange anskydninger.

»Jagten skal ifølge principperne ske forsvarligt, og om efteråret er hjejlen samlet i store flokke Jeg ved ikke, hvordan man med et haglgevær vil tage en enkelt lille fugl ud af en flok uden at ramme andre«, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

En mere dynamisk vildtforvaltning

Jægerne ønsker blandt andet også jagttid på stor regnspove. Og de vil gerne have tilladelse til skumringsjagt på krager og husskader, dvs. jagt halvanden time før solopgang og efter solnedgang.

DCE har tidligere undersøgt, om jagt efter solnedgang førte til flere anskydninger, men nåede ikke frem til en klar konklusion. Derimod var det klart, at skudafstanden blev mindre i takt med, at mørket faldt på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vildtforvaltningsrådets indstilling skal være klar i oktober 2017. Rådets formand, Jan Eriksen, ser gerne, at processen med de nye principper kan føre til en mere dynamisk vildtforvaltning, hvor man ikke bare ser på alle arter hvert fjerde år.

»Nogle bestande, for eksempel rådyr, har det godt, og dem behøver vi måske ikke at diskutere hvert fjerde år. Omvendt kan det være, at vi skal se på andre arter, inden der er gået fire år – for eksempel gæs, hvis vi som nu ser en voldsom, kontinuerlig vækst i mængden af grågæs«, siger Jan Eriksen.

Foreløbig håber han på, at der i denne runde vil blive skabt nogenlunde enighed i rådet.

»Jo større enighed, der er i rådet, des stærkere til indstillingen til ministeren være«, siger han.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden