Foto: BORBERG THOMAS
Danmark

Elkunder går glip af besparelse

Det skulle give en milliongevinst, når elselskaberne slap for at sende regninger til tre millioner kunder.

Danmark

Da et bredt flertal i Folketinget for fire år siden aftalte, at elforbrugerne, der hidtil havde fået en regning fra både deres elhandelsselskab og det elselskab, der står for elnettet, fremover kun skulle have én samlet regning, anslog de, at det ville give en besparelse på 100 millioner kroner. To år senere vurderede et ekspertudvalg, at man ville kunne spare 290 millioner på at samle kundebetjeningen hos det elselskab, der sælger strømmen.

Alligevel endte det med, at besparelsen ikke kom forbrugerne til gode. Da Folketinget vedtog loven om den såkaldte engrosmodel, blev det præciseret, at selskaberne, der står for elnettet, ikke skulle sænke priserne på grund af besparelsen.

»Det betyder, at forbrugerne troligt må betale elnetselskaberne for omkostninger til kundeservice, som de ikke har. Forbrugerne betaler to gange for den samme vare«, siger Martin Salamon, der er cheføkonom i Forbrugerrådet.

Skærpet regulering

Det vil regeringen og et flertal i Folketinget tilsyneladende rette op på, men først fra 2018. I den politiske aftale, som regeringen og en række partier indgik i mandags, står der, at elnetselskabernes indtægtsloft skal fastsættes ud fra de omkostninger, de rent faktisk har, tillagt en fortjeneste.

Dermed ønsker regeringen og Folketinget at skærpe den regulering af monopolselskaberne, som blev indført i 2004. Dengang åbnede VK-regeringen i en aftale med branchen for, at monopolselskaberne på elområdet fik lov at oparbejde og beholde overskud, hvor reglen indtil da var, at overskud skulle betales tilbage til forbrugerne.

Tanken var, at elnetselskaberne ville blive mere effektive, når de fik lov at tjene penge, og de har da også sænket omkostningerne med omkring 800 millioner kroner siden da. Det har elforbrugerne bare ikke nydt godt af. De har i stedet fået højere elpriser, fordi selskaberne har fået lov til at tjene flere penge.

Hvorfor skal forbrugerne betale?

I foreningen De Frie Energiselskaber forstår man ikke, hvorfor forbrugerne stadig og helt frem til 2018 skal betale elnetselskaberne for opgaver, de ikke længere har.

»Det er opgaver, som vores medlemmer nu har. Elnetselskaberne er sluppet for at sende regninger til 3,2 millioner kunder. Det må da være en stor besparelse«, siger foreningens direktør, Jette Miller. Hun peger på, at selskaberne selv har oplyst, at de sidste år havde udgifter til kunderelaterede opgaver og administration på 677 millioner kroner.

Brancheorganisationen Dansk Energi peger på, at elselskaberne har haft omkostninger ved at gå over til engrosmodellen. De har investeret omkring 750 millioner kroner i nye it-systemer.

»Jeg er med på, at selskaberne ikke skal have penge for ydelser, de ikke leverer. Men omkostningerne er ikke faldet, fordi selskaberne har haft store udgifter til nye it-systemer og til at implementere den nye model«, siger Lars Aagaard, der er direktør i Dansk Energi. Han siger, at selskaberne på et tidspunkt vil opnå en besparelse.

»Og så skal der også ske et fald i indtægtsrammerne«, siger Lars Aagaard.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce