Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: BORBERG THOMAS
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Elkunder går glip af besparelse

Det skulle give en milliongevinst, når elselskaberne slap for at sende regninger til tre millioner kunder.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da et bredt flertal i Folketinget for fire år siden aftalte, at elforbrugerne, der hidtil havde fået en regning fra både deres elhandelsselskab og det elselskab, der står for elnettet, fremover kun skulle have én samlet regning, anslog de, at det ville give en besparelse på 100 millioner kroner. To år senere vurderede et ekspertudvalg, at man ville kunne spare 290 millioner på at samle kundebetjeningen hos det elselskab, der sælger strømmen.

Alligevel endte det med, at besparelsen ikke kom forbrugerne til gode. Da Folketinget vedtog loven om den såkaldte engrosmodel, blev det præciseret, at selskaberne, der står for elnettet, ikke skulle sænke priserne på grund af besparelsen.

»Det betyder, at forbrugerne troligt må betale elnetselskaberne for omkostninger til kundeservice, som de ikke har. Forbrugerne betaler to gange for den samme vare«, siger Martin Salamon, der er cheføkonom i Forbrugerrådet.

Skærpet regulering

Det vil regeringen og et flertal i Folketinget tilsyneladende rette op på, men først fra 2018. I den politiske aftale, som regeringen og en række partier indgik i mandags, står der, at elnetselskabernes indtægtsloft skal fastsættes ud fra de omkostninger, de rent faktisk har, tillagt en fortjeneste.

Dermed ønsker regeringen og Folketinget at skærpe den regulering af monopolselskaberne, som blev indført i 2004. Dengang åbnede VK-regeringen i en aftale med branchen for, at monopolselskaberne på elområdet fik lov at oparbejde og beholde overskud, hvor reglen indtil da var, at overskud skulle betales tilbage til forbrugerne.

Tanken var, at elnetselskaberne ville blive mere effektive, når de fik lov at tjene penge, og de har da også sænket omkostningerne med omkring 800 millioner kroner siden da. Det har elforbrugerne bare ikke nydt godt af. De har i stedet fået højere elpriser, fordi selskaberne har fået lov til at tjene flere penge.

Hvorfor skal forbrugerne betale?

I foreningen De Frie Energiselskaber forstår man ikke, hvorfor forbrugerne stadig og helt frem til 2018 skal betale elnetselskaberne for opgaver, de ikke længere har.

»Det er opgaver, som vores medlemmer nu har. Elnetselskaberne er sluppet for at sende regninger til 3,2 millioner kunder. Det må da være en stor besparelse«, siger foreningens direktør, Jette Miller. Hun peger på, at selskaberne selv har oplyst, at de sidste år havde udgifter til kunderelaterede opgaver og administration på 677 millioner kroner.

Brancheorganisationen Dansk Energi peger på, at elselskaberne har haft omkostninger ved at gå over til engrosmodellen. De har investeret omkring 750 millioner kroner i nye it-systemer.

»Jeg er med på, at selskaberne ikke skal have penge for ydelser, de ikke leverer. Men omkostningerne er ikke faldet, fordi selskaberne har haft store udgifter til nye it-systemer og til at implementere den nye model«, siger Lars Aagaard, der er direktør i Dansk Energi. Han siger, at selskaberne på et tidspunkt vil opnå en besparelse.

»Og så skal der også ske et fald i indtægtsrammerne«, siger Lars Aagaard.

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden