(Arkivfoto)
Foto: MAUD LERVIK

(Arkivfoto)

Danmark

Hver fjerde i 7. klasse er ramt af vold

9 procent af børnene siger, at de har været udsat for grov fysisk vold.

Danmark

»Min mor har slået mig med køkkenredskaber. Jeg kan huske en aften, hvor jeg kom sent hjem. Min far havde råbt ad mig og slået mig, og så hentede hun en saks og sagde, at ’nu gider jeg ikke det her mere, nu ender jeg mit liv og dit liv’. Men hun har også været beskyttende, især over for at jeg blev slået i hovedet, for det kan ødelægge hukommelsen«.

Sådan beskriver 14-årige Zarah en af mange voldelige episoder, hun oplevede, da hun stadig boede sammen med sin familie. Zarah er et blandt tre børn fra Børnerådets ekspertgruppe, der anonymt har fortalt om deres barndom med vold i hjemmet. Zarah er således ikke pigens rigtige navn.

Men hun har også været beskyttende, især over for at jeg blev slået i hovedet, for det kan ødelægge hukommelsen

Zarah er langt fra det eneste barn, der har oplevet at blive udsat for vold det sted, børn ellers burde føle sig allermest trygge.

Flere end hvert fjerde barn i 7. klasse har været udsat for fysisk vold i hjemmet inden for de sidste 12 måneder. Det viser en ny undersøgelse fra Børnerådet. 29 procent oplever vold i varierende grad, mens 9 procent har været udsat for grov fysisk vold. De tal er overraskende høje og skræmmende, mener formanden for Børnerådet, Per Larsen:

At så mange børn skal forsøge at leve med at blive udsat for vold, det kan vi dæleme ikke være bekendt

»Det bør være et godt og stærkt wakeupcall til mange parter. At så mange børn skal forsøge at leve med at blive udsat for vold, det kan vi dælme ikke være bekendt«, siger han og tilføjer:

»For det første skal vi have fundet ud af på så tidligt et tidspunkt som muligt, hvorfor børn er udsat for det her. Og så skal vi hjælpe dem. Vi skal råbe vagt i gevær, og der skal sættes nogle processer i gang«.

Børnerådet har i august og september 2016 udført spørgeskemaundersøgelser med 4.039 børn i alderen 12-13 år fordelt på 221 skoler landet over. Børnene, der har medvirket, er blevet tilfældigt udvalgt ved stikprøver til at udgøre Børnerådets nuværende Børne- og Ungepanel. Børnene er blandt andet blevet spurgt, om de er blevet skubbet og rusket, nevet, revet i håret, slået med flad hånd, slået med knyttet hånd, slået med ting, og om de er blevet sparket.

Disse syv punkter udgør det, der i undersøgelsen betegnes som fysisk vold.

»Vanvittigt skræmmende«

Lone Beyer, der er psykolog, skoleleder og næstformand i Børnerådet, er ligeledes overrasket over, at antallet af børn, der bliver udsat for vold af mindst én af deres forældre, er så højt. Og især de ni procent, der bliver udsat for grov vold, er »vanvittigt skræmmende«:

Hjemmet, der ellers er den base, hvor man skal føle sig aller mest tryg, vil for de her børn opleves utryg og ubehagelig

»Det betyder, at der sidder 2-3 elever i hver klasse og oplever grov vold derhjemme. Og langt flere, der oplever vold i det hele taget. Hjemmet, der ellers er den base, hvor man skal føle sig aller mest tryg, vil for de her børn opleves utryg og ubehagelig«, siger hun.

Ifølge Lone Beyer kan det have mange, og langvarige, konsekvenser for børn at blive udsat for vold. Det er vigtigt for børn at føle sig sikre og tillidsfulde, for ellers bliver de fyldt med en masse usikkerhed, der risikerer at blive i dem altid, forklarer hun:

»Børnene fortæller, at de går rundt med konstant ondt i maven, og at de hele tiden er i alarmberedskab, fordi de ikke ved, hvad der venter dem, når de kommer hjem. Nogen begynder at tro, at det nok er deres egen skyld, og den selv-usikkerhed bliver dybt indlejret i dem«.

Ifølge næstformanden for Dansk Socialrådgiverforening, Niels Christian Barkholt, viser undersøgelsen, at »der stadig venter en kæmpe opgave«, og at strategien for at forebygge vold mod børn først og fremmest skal opgraderes:

»Vi skal blive meget bedre til at tale med børnene og fortælle dem om deres rettigheder. Og de fagprofessionelle skal blive dygtige til at aflæse faresignaler. De ved for lidt i dag om, hvilke signaler, de skal være opmærksomme på, og hvordan de skal håndtere dem. Og så bør socialrådgivere på skolerne udbredes til hele landet«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce