Resistens. Landmændene oplever i stigende grad, at sprøjtemidler ikke virker.
Foto: Patrick Pleul/DPA/AP/Patrick Pleul/picture-alliance/d

Resistens. Landmændene oplever i stigende grad, at sprøjtemidler ikke virker.

Danmark

Sprøjtemidler bider ikke længere på ukrudt, sygdomme og insekter

Resistens mod sprøjtegifte er et stigende problem for landbruget. Adgang til flere sprøjtemidler kan hjælpe i kampen mod modstandsdygtigt ukrudt, sygdomme og skadedyr. Men sprøjten kan ikke klare alle problemer.

Danmark

Ukrudt, insekter og plantesygdomme, der bliver modstandsdygtige over for sprøjtemidler, er et stigende problem for dansk landbrug. Tidligere i år var rapsmarker for eksempel udsat for angreb af kålmøl, som var svære at bekæmpe, fordi de var resistente over for visse insektmidler

Problemet kan i et vist omfang afhjælpes, hvis landmændene har flere sprøjtemidler at vælge imellem.

Så langt er de eksperter, Politiken har talt med, enige. De er også enige om, at problemet ikke kan løses alene ad kemisk vej. Til gengæld hører enigheden op, når det drejer sig om de kemiske løsningers anvendelighed på langt sigt.

Risikoen for, at ukrudt og utøj i stigende grad udvikler resistens er årsagen til, at Miljøstyrelsen har foreslået at lempe lidt på de stramme danske regler for godkendelse af sprøjtemidler – en sag, miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) for øjeblikket drøfter med de andre partier i Folketinget som led i en ny sprøjtemiddelstrategi.

De danske regler for godkendelse af sprøjtemidler er skrappere end EU’s regler, især fordi Danmark i modsætning til andre lande næsten udelukkende bruger grundvand til drikkevand. Derfor er der færre midler på det danske marked end i andre lande.

Seniorforsker Lise Nistrup Jørgensen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet arbejder med svampesygdomme i afgrøder.

»De midler, vi har, er slidte. Vi har haft dem i 30 år, og vi har ikke fået så mange nye alternativer som i andre lande. Vi er ret langt nede i forhold til sygdomme i korn, så vi har begrænsede muligheder for at veksle mellem forskellige midler. Vores forsøg viser ellers, at det er en god resistensstrategi«, siger hun.

Problemets omfang er ukendt

Det er uvist, hvor stort et problem resistens faktisk er. Forskere fra Institut for Agroøkologi arbejder med at kortlægge det. De har for nylig udsendt en rapport, som fastslår, at der var resistens mod to ukrudtsmidler i omkring 8 procent af de undersøgte ukrudtsfrø. Resistensen er fundet i seks forskellige slags ukrudt, og den er et helt reelt problem, siger sektionsleder og professor Per Kudsk fra Institut for Agroøkologi:

»Det er den første nationale oversigt, så der er ikke noget at sammenligne med. Men det er min klare overbevisning, at resistens er i stigning«.

Mens det hele virker, skal man praktisere en antiresistensstrategi. For når man først har resistens på marken, har man allerede tabt

Per Kudsk mener, at det selv med et større arsenal af midler vil være svært at holde trit med udviklingen af resistens. Han peger blandt andet på, at det nyeste virkemiddel inden for ukrudtsmidler er fra 1983. Siden er der ikke fundet midler, som angriber ukrudtet på en ny måde.

»Der er ingen magisk løsning på vej derude, som kan løse alle problemer. Derfor er vi store fortalere for også at bruge andre midler – bedre sædskifte (at skifte mere mellem afgrøderne, red), senere såning eller lignende, når det gælder ukrudt – men mange af de tiltag ikke er omkostningsfrie. Og sorter, der er modstandsdygtige overfor plantesygdomme, giver ofte lidt lavere udbytte«, siger Per Kudsk.

Landmændene har naturligt nok et skarpt øje på indtjeningen, og det gør det sværere at få dem til at tage andre metoder helhjertet til sig, siger Per Kudsk. Han vurderer, at en landmand kan komme til at tjene flere penge ved at anvende de nye metoder. Men dels er det med et tidsperspektiv på otte-ti år, dels er de nye metoder endnu ikke tilstrækkeligt dokumenteret.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sorter, der er modstandsdygtige over for sygdomme, er heller ikke noget columbusæg. For deres modstandsdygtighed bliver nedbrudt efter nogle år, og så er man lige vidt. Og korn og andre afgrøder kan i sagens natur ikke gøres resistente overfor ukrudt og kun i begrænset omfang overfor insekter.

Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen fra Landbrug & Fødevarers rådgivningscenter, Seges, mener ikke, at problemerne med resistens kan løses alene med ændrede dyrkningsmetoder.

Resistens er uundgåelig

»Man kalder det også godt landmandskab, og det bruger vi allerede i dag, hvor vi kan. Det kan ikke løse alle problemer, men det er rigtigt, at resistens mod sprøjtemidler giver et større incitament til at udvikle bedre sorter. Man kan håbe på, at man i fremtiden får udviklet nogle kornsorter, hvor modstandsdygtigheden er mere stabil, og som samtidig giver et højt udbytte«, siger hun.

De tre forskere er enige om, at der med tiden altid vil opstå resistens mod et sprøjtemiddel. Tidspunktet kan udsættes, hvis midlerne anvendes i de rigtige doser og ikke for tit.

»Mens det hele virker, skal man praktisere en antiresistensstrategi. For når man først har resistens på marken, har man allerede tabt«, siger Ghita Cordsen Nielsen.

Et andet alternativ til de kemiske sprøjtemidler er mikrobiologiske midler, som kan beskrives som en slags naturlige fjender af de sygdomme, der kan ramme planter. Midler af den type er på markedet, men de virker langt fra lige så effektivt som traditionelle sprøjtemidler, forklarer Lise Nistrup Jørgensen:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»De bruges mest i væksthuse. De er sværere at anvende på markerne, fordi effekten kun holder et par dage, så der skal sprøjtes ofte. Og midlerne koster jo«,.

De økologiske landmænd må klare sig uden sprøjtemidler. De arbejder med et varieret sædskifte, bekæmper ukrudt ved at pløje og harve og forsøger at imødegå sygdomsangreb i planterne ved at vælge robuste sorter og bruge mindre gødning, da en høj tilførsel af kvælstof gør planterne mere modtagelige overfor sygdomme, forklarer Sybille Kyed, landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforening. Økologernes udbytte af visse arter kan til gengæld være op til 50 procent lavere end udbyttet i konventionelt landbrug.

Miljøstyrelsen vurderer, at den foreslåede lempelse af de danske regler kan føre til, at to-fem nye aktivstoffer godkendes til brug i Danmark. De danske regler vil i givet fald stadig være strammere end EU's regler.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce