Læs dommen

Byretten i Ringkøbing har afsagt dom i Tvind-sagen. Syv af otte tiltalte blev frifundet.

Fakta

»Dom afsagt den 31. august 2006« i Retten i Ringkøbing

Retten har afsagt dom i den såkaldte Tvind-sag.

I dommen hedder det blandt andet:

Retten har i det gennemgåede lagt til grund, at der ikke ved den organisationsform, som deltagere i Lærergruppen har etableret, kan udøves nogen rådighed af Lærergruppen som sådan over aktiverne på tværs af de selskabsretlige organer med støtte i nogen form for fælles ejendomsret ved et sameje. Der findes ikke i Lærergruppen nogen åbenlys og formelt fastsat beslutningsstruktur, der på tværs af de selskabsretlige organer kan sikre en retlig beslutning over aktiverne i Lærergruppens interessefællesskab. Retten har ikke fundet, at der findes et enkelt og entydigt hierarki for funktionerne i Lærergruppen, der kendetegner en samlet ledelsesstruktur på tværs af selskabsstrukturen, men retten har lagt til grund, at de tiltalte P og L i praksis har særlig stor indflydelse på de beslutninger, der træffes under de drøftelser, de deltager i, og at disse tiltalte udøver en stærk påvirkning over for de selskabsretlige organer. Retten har ikke fundet grundlag for at antage, at man ved denne påvirkning i egentlig forstand har sat den egentlige beslutningsmyndighed i de selskabsretlige organer vedrørende ansættelser, afskedigelser og opgavefordeling helt ud af spil. Retten har lagt til grund, at disse tiltalte i praksis har bevillingskompetence, men at denne ikke har noget egentligt retligt fundament, og dokumenterne i sagen giver ikke anledning til at antage, at de har benyttet deres kontrolfunktion med hensyn til kapitalberedskabet til detaljeret at styre pengestrømmene ud over tilfælde vedrørende nyanskaffelser af større betydning. Der synes ikke i de mange dokumenter, der har foreligget under sagen, at have været nogen, der viser, at tiltalte P har set et detaljeret budget eller et detaljeret regnskab. Retten har lagt til grund, at denne tiltalte ikke selv har ført et egentligt systematisk tilsyn med virksomhedernes økonomiske forhold, og at han aldrig har interesseret sig for selskabsopbygningen. Retten har anført, at retten ikke finder, at bevisførelsen giver grundlag for at antage, at hans virksomhed har afskåret selskaberne fra selv at påvirke deres udvikling, og retten har ikke fundet, at det kan lægges til grund, at de tiltalte P og L generelt har udøvet alle de besluttende funktioner i selskaberne. Derimod er selskabernes udvikling i høj grad sket efter principper, som disse tiltalte har håndhævet.

Retten har anført, at bevisførelsen samlet taler for, at der var givet tiltalte B frie hænder til foretage overførsler på en måde og i et omfang, der langtfra ville være normalt for en enkelt person i en koncern med mange virksomheder og store midler. Retten har kunnet lægge til grund, at denne tiltaltes position i et stort antal selskaber gav ham mulighed for at foretage alle de sædvanlige overførsler, som de driftsmæssige forhold gav anledning til. Retten har lagt til grund, at disse overførsler ikke ville fremgå af de oplysninger, der blev givet de tiltalte P og L under deres kontrol med kapitalberedskabet eller under den i praksis bevilgende funktion, de havde. Derimod har retten lagt til grund, at der blev givet dem nogle generelle informationer i almindelige vendinger om virksomhedernes tilstand. Retten har heller ikke fundet, at der er grundlag for at antage, at de tiltalte P og L har haft dybtgående indblik i revisionsmæssige forhold. Retten har lagt til grund, at sådanne forhold sammen med forhold vedrørende selskabsopbygningen blev varetaget af først tiltalte B og senere af tiltalte C. Retten har lagt til grund, at de selskabsretlige organer generelt må anses for at have sædvanlig retssubjektivitet, så de kunne eje og disponere over aktiver, og at det vil være vanskeligt at hævde, at der skulle foreligge aktiver af betydning, der kunne siges at være ejet af Lærergruppen eller af Lærergruppens deltagere i fællesskab.

Retten har ikke fundet grundlag for at antage, af godkendelsen af fonden efter ligningslovens § 12, stk. 3, er sket under urigtige forudsætninger, således at der foreligger en ugyldig forvaltningsakt. Retten har heller ikke fundet, at det kan lægges til grund, at fonden har været uden evne til at træffe egne beslutninger på en sådan måde, at dette kunne antages at ville medføre, at skattemyndighederne ville have tilbagekaldt fondens godkendelse efter ligningslovens § 12, stk. 3, såfremt disse myndigheder havde kendt til de faktiske omstændigheder. Det afgørende for en tilbagekaldelse af godkendelsen må antages at ville være, om fonden levede op til, at midlerne i overvejende grad skulle anvendes til godkendelsesberettigede formål. Retten har ikke fundet, at det kan lægges til grund, at fonden blev stiftet med det formål at kanalisere midler over i de selskabsretlige enheder uden at opfylde de vedtægtsmæssige formål. Fremgangsmåden ved valget af fondens bestyrelse taler ikke imod, at fonden skulle udøve den virksomhed, der fulgte af vedtægterne.

Retten har lagt til grund, at det afgørende for spørgsmålet om bidragydernes ret til at fradrage deres gaver til fonden på selvangivelsen må være, om der faktisk fra disse skete en indbetaling af gaven til fonden, og om der inden betalingen af gavebidraget til fonden var indgået beløb til de pågældende bidragydere, der gav dem mulighed for både at få afholdt personlige udgifter og derefter at betale gaven til fonden. Retten har endvidere lagt til grund, at det må være afgørende, om der skete identifikation af, hvem der betalte gavebidraget. Retten har fundet, at midlerne på lønkontiene måtte anses at tilhøre lønmodtagerne, indtil de havde givet lønnen bort som en gave til fonden eller til det selskabsretlige organ, der modtog disse gaver fra deltagere i Lærergruppen. Det kan efter de revisionsmæssige oplysninger lægges til grund, at der faktisk skete indbetalinger til fonden i et omfang, der svarede til fradragene på selvangivelserne. Retten har fundet, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at gaverne kun er givet i det omfang, hvori der for den enkelte gavegiver henstod det hertil fornødne beløb på disse konti. Endvidere har retten efter de revisionsmæssige oplysninger lagt til grund, at der er sket en identifikation af indbetalingerne fra kontoforeningens konto, således at man vidste, hvorfra gaven til fonden kom. Retten har endvidere lagt til grund, at fondens revisor har ført et gavebidragsregnskab på grundlag af disse oplysninger, og at disse oplysninger har været indleveret løbende til skattemyndighederne til kontrol. Retten har på baggrund af disse forhold lagt til grund, at de gavebidrag, der fremgik af selvangivelserne for de enkelte bidragydere, kom fra disse bidragydere, og at fradragene på selvangivelserne svarede til disse gavebidrag. Endelig har retten efter det gennemgåede lagt til grund, at der bestod en retlig forpligtelse for bidragyderne til at udrede gaven. Retten har ikke fundet, at der er oplyst andet, der taler for, at fradragene på bidragydernes selvangivelser ikke havde hjemmel i ligningslovens § 12, stk. 1, jfr. stk. 2. Retten har herefter ikke grundlag for at domfælde for skattesvig ved at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for skatteansættelse eller skatteberegning for så vidt angår de løbende ydelser til fonden.

Retten har lagt til grund, at der ikke findes bestemmelser i fondslovgivningen eller i skattelovgivningen, der generelt afskærer en fondsbestyrelse fra eksklusivt at begunstige en afgrænset kreds af modtagere af uddelinger. Det kan ikke efter bestemmelser i fondslovgivningen, i skattelovgivningen eller disses forarbejder antages at være afgørende, at der mellem gavegiverne, fondens bestyrelse og modtagere af uddelinger består et interessefællesskab eller en lignende tilknytning. Det afgørende er, at den ultimative anvendelse af midlerne skal komme en uvis, videre kreds til gode i overensstemmelse med kravene om almennytte. Lærergruppen er efter det foran anførte ikke et retssubjekt, der ville være i stand til at stifte en fond, og de krav, der stilles til beskyttelse mod fondens overførsler af midler til stiftere, er næppe generelt til hinder for uddelinger af støtte til selskabsretlige organer med tilknytning til Lærergruppen, uanset at stiftere, bestyrelsesmedlemmer og andre med stillinger i fonden også var med i dette interessefællesskab. Retten har heller ikke fundet, at der foreligger omstændigheder vedrørende fondsloven eller dens forarbejder, der forudsætter, at personlige venskaber og arbejdsmæssige relationer ville kunne skabe en afhængighed, der kunne medføre betænkeligheder vedrørende en fond.

Retten har lagt til grund, at fonden ikke har ydet støtte til noget projekt, der var sat i gang af andre end af deltagere i Lærergruppen, men retten har ligeledes lagt til grund, at fondens bestyrelse havde den opfattelse, at deltagere i Lærergruppen var bedst egnede til at sikre den almennytte, der var forbundet med projekterne. Personer fra denne gruppe havde i modsætning til personer, der ikke var i Lærergruppen, fondens tillid. Projekterne blev sat i gang efter ansøgninger fra forskellige selskabsretlige organer, der må anses for at være retssubjekter, men som havde tilknytning til Lærergruppen. Der har herunder også været flere projekter, som støttede disse selskabsretlige organers aktiviteter, og som ville kunne skabe en indtægt for dem. Der har omvendt været støtte til adskillige projekter, der ikke kunne antages at skabe indtægter for selskabsretlige organer med tilknytning til Lærergruppen, herunder navnlig adskillige nødhjælpsprojekter i Afrika. Retten kan ikke bortse fra muligheden af, at skattemyndighederne ville kunne fastlægge en praksis, hvorefter man inddrog en fonds godkendelse efter ligningslovens § 12, stk. 3, i tilfælde af en fonds vedholdende begunstigelse af bestemte grupper og dens vedholdende undladelse af at begunstige andre grupper samtidig med, at der har været muligheder for erhvervsmæssig indtægt for de begunstigede grupper ved de aktiviteter, der blev støttet. Noget sådant ville bero på en fortolkning af almennyttebegrebet. Retten har imidlertid ikke set en sådan praksis blive håndhævet fra skattemyndighederne side, og det må antages, at de tiltalte heller ikke har set dette. Retten skal ikke under denne sag vurdere, om skattefradrag på et sådant grundlag kan nægtes godkendt. Retten skal vurdere, om de tiltalte har begået underslæb eller skattesvig, og retten kan ved rettens vurdering heraf kun henholde sig til, hvad de tiltalte måtte forvente sig med hensyn til skattemyndighedernes praksis. Retten finder, at de forventninger, de tiltalte måtte have i henseende til kravene om almennytte, navnlig måtte være de forventninger, de kunne støtte på den praksis, de kendte vedrørende den tidligere almene fond.

Retten har lagt til grund, at der må gælde et meget frit skøn for skattemyndighedernes administrative praksis vedrørende de krav til forskningsmæssige aktiviteter, der lægges vægt på for at godkende en fond i medfør ligningslovens § 12, stk. 3, eller for at fratage fonden denne godkendelse. Det samme må gælde for skattemyndighedernes nægtelse af at godkende fradrag som følge af, at formålet ikke har været vedtægtsmæssigt. Der ville ved en retlig bedømmelse af en sådan praksis blive lagt vægt på, at skattemyndighederne ikke i strid med lovens forarbejder begrænser praksis til kun at omfatte grundforskning. Det må ligeledes antages, at domstolene ved en bedømmelse af skattemyndighedernes praksis vedrørende forskningsbegrebet ville lægge vægt på, at afgrænsningen af de godkendte aktiviteter skete efter en saglig vurdering. Det må endvidere antages, at man ville lægge vægt på, at alle fondes aktiviteter herved skulle vurderes efter samme praksis. Retten finder, at det i øvrigt må antages, at der ville blive overladt et meget frit skøn for skattemyndighederne ved deres vurdering af de krav, der måtte stilles for at godkende aktiviteter som forskning i den forstand, der er forudsat i ligningslovens § 12, stk. 3. Det, der har været problemet for retten under denne sag, har imidlertid været, at retten i lighed med de tiltalte ikke har kunnet se nogen praksis, der er blevet håndhævet af skattemyndighederne vedrørende forskningsbegrebet, medmindre disse myndigheders undladelse af et reagere på de oplysninger, de faktisk fik fra fonden, netop var udslag af en sådan praksis.

Retten finder ikke, at en vurdering af projekterne enkeltvis eller samlet kan føre frem til en antagelse om, at stiftelsen af fonden og dennes virke skatteretligt kan tilsidesættes efter en generalklausul, hvorunder der lægges vægt på de økonomiske realiteter og ikke alene på den valgte juridiske form. Retten lægger efter det gennemgåede til grund, at projekterne faktisk blev udført for den støtte, der blev givet af fonden, og retten finder ikke, at det kan antages, at alle disse projekter var blevet gennemført, uanset om fonden havde støttet dem eller ej. Allerede det første af projekterne Global Research var næppe blevet gennemført uden støtte fra fonden, og retten lægger til grund, at fondens støtte har fremkaldt en lang række aktiviteter. Retten lægger endvidere til grund, at de midler, der var bevilget, faktisk blev overført til projekterne. Retten kan således ikke lægge til grund, at fondens stiftelse og virksomhed kun havde skatteunddragelse som formål, og retten kan ikke lægge til grund, at dens økonomiske virksomhed kun gav sig udslag i bogholderimæssige posteringer uden nogen økonomisk realitet.

Retten har ikke efter det gennemgåede fundet grundlag for at antage, at IFAS eller La Société Verte blev stiftet for at skjule karakteren af aktiviteterne eller de økonomiske transaktioner over for skattemyndighederne. Retten finder ikke, at der er noget, der giver grundlag for at antage, at IFAS eller La Société Verte ikke skulle gennemføre projekter, der var omfattet af fondens vedtægter. Retten finder heller ikke, at det kan lægges til grund, at IFAS eller La Société Verte anvendte fremgangsmåder, der var egnede til at skjule faktiske forhold over for myndighederne. Retten har ikke fundet, at undersøgelse af projekter, der blev gennemført med støtte fra IFAS, ville volde skattemyndighederne vanskeligheder for så vidt angik de regnskabsmæssige forhold, hvis disse undersøgelser var sket på et tidspunkt, medens bilagene fortsat eksisterede. Retten har ligeledes lagt til grund, at en undersøgelse af disse projekter ikke ville have voldt disse myndigheder vanskeligheder med hensyn til at skaffe sig oplysninger om projekternes indhold i det omfang, dette fremgik af ansøgningerne og rapporterne. Derimod ville der være større vanskeligheder forbundet med at undersøge, om aktiviteterne svarede til dem, der var oplyst om i ansøgningerne og rapporterne. Retten finder, at der var større vanskeligheder for skattemyndighederne forbundet med at undersøge de regnskabsmæssige forhold i La Société Verte, men retten har ikke fundet, at der er noget, der tyder på, at denne forening blev oprettet med det formål at skjule noget for de danske myndigheder. Den havde et praktisk formål, og aktiviteterne kunne være sket i en hvilken som helst anden ramme i et af de selskabsretlige organer i udlandet med tilknytning til Lærergruppen. Herved ville de økonomiske forhold i højere grad have kunnet været skjulte, ligesom en risiko for sammenblanding med andre økonomier end projektets ville være større.

Retten finder efter gennemgangen af de enkelte projekter, at de eneste af projekterne, der umiddelbart i sig selv har skabt et økonomisk overskud for selskabsretlige organer med tilknytning til Lærergruppen, var de to projekter vedrørende møllen i Tvind, der medførte støtte til Estate til henholdsvis nye vinger og en frekvensomformer. Disse to projekter kunne næppe anses for at være almennyttige, men det må antages, at støtten kunne fradrages på fondens selvangivelse med hjemmel i fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2, idet modtageren af støtten var skattepligtig. Retten finder, at der er grundlag for at antage, at dette også var skattemyndighedernes opfattelse, idet skattemyndighederne i adskillige år kendte til omstændighederne vedrørende støtten til nye vinger i 1993, uden at skattemyndighederne foretog sig noget i denne anledning. Der var herudover støtte til nogle projekter, som retten har lagt til grund var forbundet med erhvervsvirksomhed af underskudsgivende karakter. Disse projekter var Tropical Forest in Malaysia og Floryl i Brasilien. Støtten havde her en karakter af støtte til erhvervsmæssig drift, men fonden har kunnet pege på en samtidig beskyttelse af naturmiljøet ved den måde, hvorpå disse virksomheder blev drevet. Retten har fundet, at udsigten til økonomisk overskud ved disse virksomheder ved den måde, hvorpå de blev drevet, næppe i sig selv ville have kunnet virke motiverende som begrundelse for den virksomhed, der fandt sted. Retten har lagt til grund, at de virksomheder, disse tilskud blev givet til, blev drevet med et konstant underskud igennem hele forløbet. Retten har fundet, at de landbrugsprojekter, der blev gennemført under projekterne Tropical Farming Research, Scientific Farming in the Caribbean og Biogas from Fruit Processing Waste næppe ville kunne afkaste nogen øjeblikkelig økonomisk gevinst, og retten har lagt til grund, at der under projektet Scientific Farming in the Caribbean blev afholdt seminarer for lokale landmænd i Belize vedrørende de indvundne erfaringer. Retten finder, at der til projektet The Voice of the Third World blev afholdt betydelige udgifter, der vedrørte nogle TV udsendelser, som man kun med megen fantasi kunne forestille sig ville kunne give noget økonomisk afkast. Retten har om projektet Setting up a Biogas Plant in French Polynesia antaget, at almindelige økonomiske hensyn ville have talt for blot at opføre et traditionelt rensningsanlæg, og at der under dette projekt blev ofret betydelige summer til opførelse af et biogasanlæg, der aldrig kom til at fungere efter hensigten. Retten har lagt til grund, at formålet med projektet Global Research kunne anses som almennyttigt, idet man under projektet kortlagde behovet for forskningsprojekter i de underudviklede lande. Derimod må det antages, at værdien af dette projekt var tvivlsom, idet der tilsyneladende ikke skete yderligere med de indhentede ansøgninger. Retten har lagt til grund, at formålet med projekterne International Distributors og Grand Garderobe også kunne anses for almennyttigt, idet man med projekterne ville forbedre bistand til ulandene. Retten finder ikke, at det har betydning herfor, om man navnlig tilsigtede, at undersøgelserne skulle komme UFF til nytte i denne forenings arbejde, idet denne forening af skattemyndighederne er anerkendt som en almennyttig forening. Retten finder, at projektet Mutual Mandarin, der tilsigtede at skabe forbindelser til Kina, havde en almennyttig karakter, uanset om formålet med projektet også måtte være at skaffe elever til skoleinstitutioner med tilknytning til Lærergruppen. Skolevirksomhed har hele tiden været anset som almennyttig i skattemyndighedernes praksis.

Retten lægger til grund, at fonden har ofret store beløb på noget, den tilsyneladende selv anså som forskning, og hvis værdi for en erhvervsmæssig drift har været særdeles tvivlsom. Projekterne Tropical Farming Research, Scientific Farming in the Caribbean og Setting up a Biogas Plant in French Polynesia synes ifølge det gennemgåede at have indeholdt visse dele af de elementer, der er forbundet med forskning i traditionel forstand. Det sidstnævnte projekt indeholdt ligeledes betydelige elementer af beskyttelse af naturmiljøet. Derimod var der navnlig vedrørende projekter som Global Research, International Distributors, Grand Garderobe, Mutual Mandarin, The Voice of the Third World og Biogas from Fruit Processing Waste ikke knyttet en række af de karakteristiske egenskaber, der traditionelt har været forbundet med forskning, men som man ikke i alle kredse har lagt vægt på som nødvendige i alle tilfælde. Der var herunder snarere tale om projekter, der under påberåbelse af forarbejderne til ligningslovens § 12, stk. 3, kunne siges at "være rettet mod praktiske mål eller anvendelser". Disse projekter indeholdt dog tilsyneladende nogle elementer af forskellige former for undersøgelser, der gav viden om forskellige fordele og ulemper ved forskellige fremgangsmåder. De kunne have givet skattemyndighederne anledning til overvejelser om, hvilke krav disse myndigheder ville stille til de forskningsmæssige aktiviteter ved en fortolkning af ligningslovens § 12, stk. 3. Retten kan ikke vide, hvad der ville være kommet ud af disse overvejelser. Retten kan derimod efter det gennemgåede lægge til grund, at der i Lærergruppen fandtes en opfattelse af, at de ville igangsætte noget, de selv opfattede som forskning. Retten finder ikke, at det kan lægges til grund, at der fandtes en opfattelse af, at de ville igangsætte noget, som de blot ville give et falsk skær af forskning. Retten har lagt til grund, at ansøgningerne til projekterne indeholdt klare beskrivelser af, hvad der skulle ske, uanset at man måtte have en forventning om, at skattemyndighederne navnlig ville undersøge Lærergruppens projekter i den nye fond nøje for at tilrettelægge en praksis vedrørende de nye kriterier i lovgivningen.

Retten finder, at det kan konkluderes, at fonden har ofret store summer på aktiviteter, som det ville være meningsløst at ofre disse penge på, såfremt fonden ikke selv havde anset disse aktiviteter som almennyttige. Fonden har den ofret betydelige summer på at bekæmpe udbredelse af aids i Afrika, og den har medvirket til at opretholde et meget stort skovområde i Brasilien, der måtte forventes at ville have gået til grunde, såfremt denne skov ikke var blevet vedligeholdt for betydelige udgifter. Der har omvendt været et antal projekter, der har været særdeles fantasifulde, og som ikke har afkastet den almennytte, der må antages at have været tilsigtet. Efter en samlet betragtning ville det have været spild af betydelige økonomiske midler, såfremt fonden ikke havde opfattet alle disse aktiviteter som almennyttige. Den nyttevirkning for Lærergruppen selv, der ville kunne fremkomme ved aktiviteterne, har været den løn til medvirkende under disse projekter, der efterfølgende blev givet af lønmodtageren som gave til et selskabsretligt organ i Lærergruppen, og den betaling for konsulentbistand, der blev betalt til det selskab med tilknytning til Lærergruppen, der havde ansat konsulenten. Hvis disse ydelser ikke adskilte sig størrelsesmæssigt fra ydelser, som andre fonde måtte betale for lignende aktiviteter, har dette ikke haft betydning for, om der blev leveret de resultater af almennyttig karakter, der var tilsigtet, og den anførte nyttevirkning for Lærergruppen ville da være forbundet med den arbejdsindsats, som ydelserne var betaling for. Retten har vedrørende nogle af de afholdte udgifter, der er gennemgået, ikke kunnet afvise, at disse udgifter har været større, end den herved leverede modydelse kunne begrunde, og at det ikke kunne afvises, at den omstændighed, at disse udgifter tilfaldt Lærergruppen efter en samlet bedømmelse, har bevirket, at man så stort på størrelsen af disse beløb. Det afgørende er imidlertid ikke, om man i visse tilfælde har fejlvurderet disse forhold, men i højere grad, om man samlet har kunnet se en praksis, der gik ud på, at man herved ville overføre midler til Lærergruppen uden herved at opnå den tilsigtede almennytte. Retten finder ikke, at retten har kunnet fastslå eksistensen af en sådan praksis. Der har været konsulentudgifter, hvis størrelse tiltalte B har kunnet give en rimelig forklaring på, og der har været konsulentudgifter, herunder navnlig til projektet Setting up a Biogas Plant in French Polynesia, der har været betaling for et betydeligt arbejde. Der har været konsulentudgifter, som i højere grad må antages også at have haft karakter af udgifter til arbejde i den almindelige drift, men det har ved disse projekter netop været tale om støtte til den sådan drift. Der har ikke under gennemgangen af projekterne været påvist konsulentudgifter, der slet ikke dækkede over præsteret arbejde. Retten finder endvidere, at retten efter gennemgangen af projekterne kan lægge til grund, at de personer, der leverede konsulentydelser til projekterne, havde faglige kvalifikationer, der efter den særlige vægt, man i Lærergruppen lagde på praktiske erfaringer fremfor videnskabelige uddannelser, har været passende. Retten har endvidere under gennemgangen af de enkelte projekter konstateret, at projekterne blev bragt til afslutning, når det blev konstateret, at de ikke længere medførte den forudsatte almennytte. Retten finder, at dette støtter en antagelse om, at man ikke blot ved disse projekter ville overføre midler til selskabsretlige organer med tilknytning til Lærergruppen uden at skabe almennyttige aktiviteter. Retten finder på denne baggrund ikke, at retten kan lægge til grund, at fondens bestyrelse har haft viden om, at der er ydet støtte, der ikke har været tilsvaret af relevante modydelser.

Retten finder ikke, at det kan lægges til grund, at der generelt er sket sammenblanding mellem fondens formue og formuen i de selskabsretlige enheder. En sammenblanding opstod i 1990, 1991 og 1992 ved tiltalte Bs dispositioner, men det må efter det gennemgåede lægges til grund, at det skete som uretmæssige dispositioner, og at der herefter skete et opgør af de forskellige mellemværender, således at fondens formue blev holdt adskilt fra formuen i de forskellige selskabsretlige enheder. Retten har fundet, at det må antages, at de tværgående aktiviteter fra de tiltalte P og L har været langt ringere over for fonden end over for andre selskabsretlige organer. Der har i det gennemgåede kun foreligget sporadiske kontakter mellem disse tiltalte og fonden. De kontakter, der i det gennemgåede har været omtalt, støtter ikke en antagelse om, at de ikke ønskede, at fondens midler blev anvendt til almennyttige formål. Retten har endvidere lagt til grund, at de tiltalte O og G i tiden efter 1995 med stigende hyppighed rettede henvendelser til fonden med spørgsmål om, hvilke midler fonden havde, hvad fonden forventede af fremtidige indtægter, hvilke midler der skulle uddeles for at undgå skattebetaling for fonden og om, hvorvidt man skulle lave nye gavebreve til fonden. Retten har lagt til grund, at disse henvendelser dels skyldtes de faldende indtægter for fonden, efterhånden som gavebrevene udløb, de manglende indtægter hos mange lærere som følge af bortfaldet af statstilskud til skolerne og disse tiltaltes stærke involvering i det arbejde, der blev udført i Federationen. Den påvirkning, der er sket fra disse tiltale med hensyn til støtte til Federationens bekæmpelse af aids i det sydlige Afrika, har ikke været en påvirkning, der ville afholde fonden fra at støtte vedtægtsmæssige formål.

Retten har fundet, at det ville have været naturligt at antage, at skattemyndighederne efter den forudgående debat og den lovændring, der fandt sted i 1986, ville se nøje på projekterne og tilrettelægge en praksis vedrørende de nye kriterier i lovgivningen, og retten har fundet, at der navnlig var grund til at forvente, at skattemyndighederne ville gøre dette i forhold til Lærergruppen. Retten har lagt til grund, at der ikke skete noget i denne henseende før første gang i 1991, hvor Skatteforvaltningen for Ulfborg-Vemb Kommune ved skrivelse af 16. maj 1991 udbad sig nogle nærmere oplysninger om projekterne i 1987, 1988 og 1989. Tiltalte J beskrev herefter i en skrivelse til skatteforvaltningen projekterne skematisk med en rimeligt dækkende beskrivelse af projekternes indhold. Han beskrev således projektet The Voice of the Third World således: "Almenheden. Medieforskning. Aktionsforskning i ny tv-produktion og udsendelse via satellit fra tredjeverdens lande til landene i Europa. TV-serien "Return of Marco Polo" som menneskeligt TV-modstykke til Dollars og Dallas". Retten finder ikke, at der herved blev givet vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af, om en fysisk eller juridisk person var undergivet skattepligt, eller til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning. Retten har lagt til grund, at en gennemgang af de forskellige ansøgninger klart ville vise projekternes karakter. Retten har lagt til grund, at der herefter ikke skete yderligere fra skattemyndighedernes side, før de i 1995 rettede henvendelse til fonden. Retten har lagt til grund, at skattemyndighederne da modtog en lang række ansøgninger, rapporter og referater vedrørende projekter, herunder projektet i Brasilien, hvorefter skattemyndighederne foretog undersøgelser vedrørende dette projekt i hele perioden frem til påbegyndelsen af efterforskningen vedrørende nærværende sag. Der var i ansøgningen og rapporterne vedrørende dette projekt en omfangsrig beskrivelse af de aktiviteter, der fandt sted på ejendommen. Retten har fundet, at såfremt skattemyndighederne havde den opfattelse, at projektet ikke ifølge den beskrivelse, der fandtes i disse dokumenter, kunne begrunde fradrag på selvangivelsen som et projekt til beskyttelse til naturmiljøet, ville skattemyndighederne have kunnet underkende disse fradrag, uden at det ville være nødvendigt at undersøge de faktiske aktiviteter i Brasilien. Retten har lagt til grund, at skattemyndighedernes undersøgelser i Brasilien kun medførte nogle spørgsmål til fonden, som retten finder er besvaret under nærværende sag.

Retten har efter det gennemgåede ikke fundet, at der er påvist tilfælde, hvor nogen af de tiltalte har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for skatteansættelse eller skatteberegning. Skattemyndighederne har først ved skrivelse af 24. oktober 2005 foretaget ændringer i fondens selvangivelser for skatteårene 1988/89 - 1996/97 og indkomstårene 1996 - 1999. Dette er sket på baggrund af en såkaldt agterskrivelse af 11. december 2001, hvor en sådan ændring blev stillet i udsigt. Retten skal ikke under sagen tage stilling til, om denne ændring er berettiget eller ej. Retten skal tage stilling til, om de tiltalte har begået skattesvig. Retten finder, at der i relation hertil kun kan lægges vægt på denne skattemæssige ændring, såfremt den ses at være begrundet med forhold, der viser, at skattemyndighederne i anledning af efterforskning og domsforhandling af nærværende sag har fået kendskab til forhold, der var holdt skjult for dem, og som de tiltalte har begået skattesvig ved at skjule for skattemyndighederne. Retten finder ikke, at det gennemgåede viser relevante omstændigheder, der har været holdt skjult for skattemyndighederne, og som nogen af de tiltalte kan antages at have haft muligheder for at antage ville føre til en ændret skatteansættelse i tilfælde af, at disse myndigheder havde kendt disse forhold. Retten finder herefter ikke, at bevisførelsen har påvist, at der er givet vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af, om en fysisk eller juridisk person er undergivet skattepligt, eller til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning ved nogen af de gennemgåede projekter, og retten finder, at dette må gælde alle de tiltalte i det omfang, hvori de i det hele taget har haft med fondens forhold at gøre. Retten frifinder herefter alle de tiltalte for samtlige tiltaler for overtrædelse af skattekontrollovens § 13.

Retten har lagt til grund, at penge i en fond må anses for at være betroet bestyrelsen og dens medarbejdere i den forstand, der er omhandlet i straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3. Disse penge tilhører fonden og er ikke til bestyrelsens og medarbejdernes frie rådighed. Derimod har retten ikke fundet, at penge, der var udbetalt fra en fond til en ansøger, i normale tilfælde har været betroet ansøgeren i den forstand, der følger af bestemmelsen. Pengene vil normalt være udbetalt til denne som en gave til en bestemt anvendelse, således at gaven skal betales tilbage, hvis denne bestemte anvendelse ikke sker.

Retten har lagt til grund, at Bikuben i Fredericia den 23. august 1990 trak et beløb på 2.115.234 kr. fra fondens konto og overførte dette til en konto, der stod i tiltalte Bs navn. På denne konto var der den 14. februar 1990 trukket et tilsvarende beløb. Retten har lagt til grund, at dette skete efter aftale med tiltalte B, at Bikuben havde finansieret et overtræk på kontoen for lønninger til deltagere i Lærergruppen til fordel for selskaber under Farmers Trust. Retten har fundet, at denne tiltalte herved uretmæssigt forbrugte penge, der var betroet ham af fonden i hans egenskab af fondens sekretær. Retten har derimod ikke fundet, at det kan lægges til grund, at dispositionen skete for derigennem at skaffe nogen uberettiget vinding som forudsat i straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3. Retten har fundet, at bestemmelsen omfatter tilfælde, hvor det uretmæssige forbrug har medført en væsentlig risiko for formuetab, som den tiltalte har måttet forudse, men retten lægger til grund, at tiltalte B i forbindelse med dispositionen vidste, at der det følgende år ville opstå udgifter for projektet The Voice of the Third World, der skulle tilgå selskaberne X, Y og lønkontoen. Retten har lagt til grund, at han vidste, at disse udgifter ville have et sådant omfang, at han ved modregninger ville kunne holde fonden skadesløs, og retten har lagt til grund, at han ved overførslen af beløbet havde til hensigt at gøre dette. Han vidste, at han sammen med vidnet A ville kunne gennemføre disse modregninger, og kun i tilfælde af projektets afbrydelse ville der være risiko for, at disse dispositioner ikke kunne foretages. Selskaberne X og Y havde imidlertid også da kontraktmæssige rettigheder over for IFAS, som der kunne modregnes i, og han kunne i lønkontoen modregne i lønnen for hvilken som helst medarbejder, IFAS måtte ansætte. Retten har herefter fundet, at han måtte anse fondens risiko for at lide formuetab for at være helt ubetydelig. Retten finder under disse omstændigheder ikke, at der er grundlag for at domfælde tiltalte B for underslæb vedrørende dette forhold.

Retten har lagt til grund, at tiltalte B i 1990, 1991 og 1992 i forbindelse med projektet Setting up a Biogas Plant in French Polynesia fra en konto, der tilhørte La Société Verte, foretog overførsler til selskaber under Farmers Trust og overførsler fra disse selskaber til La Société Verte, således at der ved hans fratræden fra Lærergruppen var et tilgodehavende hos La Société Verte mod selskaberne. Retten har ligeledes lagt til grund, at tiltalte B fra et beløb, der den 7. februar 1992 til projektet Tropical Forest in Malaysia blev overført til La Société Vertes konto i Barclays Bank i Paris, foretog overførsler af beløb til formål, der var dette projekt uvedkommende. Retten har ikke fundet, at nogen af de her omtalte midler var betroet tiltalte B af fonden i den forstand, der er forudsat i straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3. Som foran omtalt kan sådanne midler heller ikke antages at være betroet ansøgeren La Société Verte af fonden i den forstand, der er forudsat i denne bestemmelse. Tiltalen i sagen vedrører underslæb over for fonden, og retten har ikke fundet, at den omstændighed, at disse beløb tilhørte La Société Verte og ikke fonden, var en sådan biomstændighed, at det ville give retten grundlag for i medfør af retsplejelovens § 908, stk. 4, at domfælde for disse forhold, uanset om der herved måtte være begået underslæb over for La Société Verte. Retten finder under disse omstændigheder heller ikke, at der er grundlag for at domfælde tiltalte B for underslæb vedrørende disse forhold.

Retten har lagt til grund, at der den 14. februar 1992 blev overført 1.027.000 kr. fra fondens konto til en konto i Bikuben, der tilhørte Fælleseje. Retten har lagt til grund, at tiltalte B anmodede banken om at foretage overførslen, således at der herved kunne betales et afdrag på Fællesejes gæld til banken. Retten har lagt til grund, at tiltalte B havde som opgave at sørge for, at disse afdrag blev erlagt, og at Fælleseje selv havde betydelige midler, herunder også likvide midler, som disse afdrag kunne betales af. Retten har endvidere lagt til grund, at den eneste årsag til, at tiltalte B overførte disse midler til Fælleseje for at betale afdrag, var, at han ikke turde erkende over for Fællesejes bestyrelse, at der ikke kunne skaffes tilstrækkelige midler til hertil fra den driftskonto, han havde rådighed over. Det viste sig da også, at beløbet på 1.027.000 kr. blev ført tilbage til fondens konto igen den 31. december 1992 efter tiltalte Bs udtræden af Lærergruppen. Retten har under hensyn til oplysningerne om Fællesejes egne betydelige midler ikke fundet, at tiltalte B ved dispositionen udsatte fonden for en sådan økonomisk risiko, at der var forsæt til at skaffe nogen en uberettiget vinding. Retten finder under disse omstændigheder heller ikke, at der er grundlag for at domfælde tiltalte B for underslæb vedrørende dette forhold.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Retten har vedrørende projektet Tropical Forest in Malaysia lagt til grund, at selskaber under Farmers Trust ved udgangen af 1991 havde betalt 437.000 USD til dette projekt, der rettelig skulle have været betalt af La Société Verte. Retten har ligeledes lagt til grund, at selskabet Z., der var et selskab under Farmers Trust, betalte 71.000 USD i konsulenthonorar til JA., som La Sociéte Verte skulle have betalt, således at de samlede betalinger fra selskaber under Farmers Trust til projektet kom til at udgøre 508.000 USD. Retten har fundet, at tiltalte B ved i oktober 1991 at have overført 3 mill. kr., der svarede til 508.000 USD, fra fonden til Fælleseje og modregnet dette beløb i mellemværendet med selskaberne under Farmers Trust, uanset at beløbet var bevilget til foreningen La Société Verte til anvendelse i projektet Tropical Forest in Malaysia, uretmæssigt har forbrugt penge, der var betroet ham, for derigennem at skaffe andre uberettiget vinding, idet han måtte vide, at fonden herved blev påført risiko for et formuetab og de anførte selskaber en mulig uberettiget vinding på 451.056 FF, idet selskaberne under Farmers Trust efter de dispositioner, der var sket under projektet Setting up a Biogas Plant i French Polynesia havde et samlet tilgodehavende i anledning af begge projekter, der var dette beløb mindre i forholdet til La Société Verte. Retten finder, at tiltalte B herved over for fonden har gjort sig skyldig efter straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3.

Retten har lagt til grund, at der den 24. januar 1992 blev overført 500.000 USD, der svarede til 2.955.000 kr., til en konto i Barclays Bank i Miami, der stod i tiltalte Bs navn. Retten har fundet, at det er godtgjort, at tiltalte B ved i tiden efter den 24. januar 1992 at have overført pengene fra denne konto til selskaberne under Farmers Trust, uanset at beløbet var bevilget til foreningen La Société Verte til anvendelse i projektet Tropical Forest in Malaysia, uretmæssigt har forbrugt penge, der var betroet ham, for derigennem at skaffe andre uberettiget vinding, idet han måtte vide, at fonden herved blev påført et muligt formuetab og de anførte selskaber en mulig uberettiget vinding, der svarede til det anførte beløb. Retten finder tillige, at tiltalte B herved over for fonden gjorde sig skyldig efter straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3.

Retten har vedrørende de forhold, der er omtalt foran, lagt til grund, at fondens risiko for formuetab blev afværget ved en senere betaling fra de anførte selskaber, idet La Société Verte påtog sig at skaffe alle pengene tilbage og til sidst faktisk gjorde dette.

Retten finder under hensyn til beløbenes størrelse, at forholdene skal henføres under straffelovens § 286, stk. 2, uanset at der ikke var tilsigtet nogen personlig vinding, og uanset, at beløbene er betalt tilbage til fonden.

Retten lægger til grund, at forældelsesfristen for de pådømte forhold vedrørende tiltalte B er 10 år i medfør af straffelovens § 93, stk. 1, nr. 3. Retten lægger til grund, at denne forældelsesfrist blev afbrudt over for tiltalte B den 28. januar 2002, hvor han blev sigtet og forsvarer blev beskikket. Efter det gennemgåede foregik der hævninger af beløb fra denne tiltaltes konto, hvortil der fra fonden var overført 500.000 USD, både den 3. februar 1992, hvor tiltalte fik udstedt en check på 25.000 USD til sig selv fra kontoen, og den 6. februar 1992, hvor tiltalte lod overføre 25.020 USD til en konto i Sun Bank. Disse underslæb var først fuldbyrdet ved disse hævninger på kontoen. Retten finder, at disse underslæb må anses som en fortsat forbrydelse både i forhold til de umiddelbart forinden stedfundne hævninger fra denne konto og den endnu tidligere i oktober måned 1991 stedfundne overførsel af 3. mill. kr. til Fællesejes konto. Retten lægger herved vægt på, at disse dispositioner skete både i en naturlig tidsmæssig sammenhæng, efterhånden som behovet for disse midler i selskaberne under Farmers Trust opstod, og efter en årsagsmæssig sammenhæng, idet der fra fonden skulle sikres disse selskaber midler til nogle betalinger i deres vanskelige økonomiske situation, der bestod under hele dette forløb. Retten finder herefter ikke, at de forhold, der er domfældt for foran vedrørende tiltalte B, er forældede.

Retten har lagt til grund, at ingen af de øvrige tiltalte før tiltalte Bs fratræden fra Lærergruppen havde kendskab til de forhold, der efter det foran anførte har medført domfældelse for tiltalte B. Retten har efter det gennemgåede ikke fundet, at der er grundlag for at antage, nogen af de tiltalte har haft opfattelsen af, at de stedfundne uddelinger ikke skete til støtte for humanitære formål, til forskning, eller til beskyttelse af naturmiljøet. Retten har ligeledes lagt til grund, at alle de tiltalte har anset uddelingerne som sket til formål, der var almennyttige. Retten finder herefter ikke, at der er grundlag for at domfælde tiltalte B for underslæb vedrørende andre end de forhold, der er dømt for efter det ovenfor anførte, og retten finder ikke, at der herefter er grundlag for at dømme nogen af de øvrige tiltalte for underslæb i det omfang, hvori de i det hele taget måtte have haft med fondens forhold at gøre. Efter det tidligere anførte har retten heller ikke grundlag for at domfælde nogen af de tiltalte for skattesvig.

Retten frifinder herefter de tiltalte P, L, O, G, S, J og C.

Straffen fastsættes for tiltalte Bs vedkommende til fængsel i 1 år, jfr. straffelovens § 286, stk. 2, jfr. § 278, stk. 1, nr. 3.

Retten har ved strafudmålingen på den ene side lagt vægt på, at tiltalte ikke ved de pådømte forhold har tilsigtet at opnå egen vinding, ligesom retten har lagt vægt på, at han selv under forløbet ved tilbagebetalinger forsøgte at oprette den skade, som overførslerne forvoldte, jfr. straffelovens § 82, nr. 11. Retten har endvidere fundet, at det lange tidsrum, der er gået siden begåelsen af disse forhold, indebærer, at anvendelse af den sædvanlige straf ikke er nødvendig, jfr. straffelovens § 82, nr. 14. Retten har ligeledes lagt vægt på den belastning, som den usædvanligt langvarige retssag har været for tiltalte, uanset at denne retssag under hensyn til sagens omfang må anses for at være afgjort inden for rimelig tid. Retten har på den anden side lagt vægt på, at straffen uanset dette skal udmåles til en længde, der tager hensyn til den betydelige størrelse af de beløb, der er begået underslæb for, og som også tager hensyn til, at forholdene er begået over for en almennyttig fond, der blev udsat for risiko for at miste midler, der var givet fonden som gavebidrag af et stort antal frivillige bidragydere.

Retten finder, at det under de ganske særlige omstændigheder, der er nævnt foran, og under hensyn til tiltaltes personlige forhold, samt under hensyn til, at et formuetab blev afværget, er ubetænkeligt at gøre straffen betinget uanset omfanget af det begåede underslæb. Straffen skal herefter ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2.

..........

Under sagen har anklagemyndigheden nedlagt påstand om, at de tiltalte frakendes retten til at være stifter af, direktør for eller medlem i bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond, jfr. straffelovens § 79, stk. 2.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Under hensyn til det lange tidsrum, der er begået siden de pådømte forhold, og under hensyn til de øvrige omstændigheder, der er anført foran, finder retten ikke, at de af tiltalte B udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af en stilling som anført. Allerede som følge af frifindelsen, kan påstanden ikke tages til følge for nogen af de øvrige tiltaltes vedkommende. Retten tager herefter ikke anklagemyndighedens påstand om rettighedsfrakendelse til følge for så vidt angår nogen af de tiltalte.

Anklagemyndigheden har under sagen nedlagt påstand om, at de tiltalte in solidum tilpligtes til statskassen at betale de udeholdte skatter i fonden.

Idet retten ikke har domfældt nogen af de tiltalte for skattesvig, tager retten ikke denne påstand til følge.

Under sagen har retten henskudt et erstatningskrav fra Fonden til støtte for humanitære formål, til fremme af forskning og til beskyttelse af naturmiljøet til eventuelt civilretligt søgsmål.

POLITIKEN.DK

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce