Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Dokumentation: Jyllands-Postens undskyldning i 2006

Morgenavisen Jyllands-Posten udsendte i januar 2006 en undskyldende artikel for at have krænket muslimer.

Fakta
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Artiklen blev bragt på arabisk via et jordansk nyhedsbureau. Her er en dansk oversættelse af teksten:

»Ærede medborgere i den muslimske verden: Morgenavisen Jyllands-Posten går ind for demokrati og religionsfrihed og respekterer ethvert menneskes ret til at dyrke sin egen religion. Alvorlige misforståelser omkring nogle tegninger af profeten Muhammed har ført til megen vrede og på det seneste også til boykot af danske varer i muslimske lande.

Tillad mig at rette disse misforståelser.

Morgenavisen Jyllands-Posten bragte den 30. september i fjor 12 bladtegneres bud på, hvordan profeten Muhammed kunne have set ud. Det skete som led i en aktuel debat om ytringsfrihed, som vi sætter meget højt i Danmark.

De 12 tegninger var efter vores opfattelse sobre og var ikke tænkt som krænkende . De var ikke i strid med dansk lovgivning, men har uafviseligt krænket mange muslimer, hvilket vi skal undskylde. Siden har der i den muslimske verden cirkuleret nogle krænkende tegninger, som aldrig har været bragt i Jyllands-Posten, og som vi aldrig ville have bragt, hvis vi havde fået dem tilbudt. Vi ville have afvist dem med henvisning til, at dekrænkede vore etiske grænser. Jyllands-Posten lægger vægt på at holde en høj etisk standard, som bygger på respekt for vore grundlæggende værdier. Derfor er det ekstra beklageligt, at disse tegninger er blevet præsenteret, som om de havde noget med Jyllands-Posten at gøre.

Initiativet med de 12 tegninger er – måske på grund af kulturelt betingede misforståelser – blevet udlagt som en kampagne mod muslimer i Danmark og verden over.

Det må jeg katagorisk tilbagevise. Netop fordi vi går ind for religionsfrihed og respekterer den enkeltes ret til at dyrke sin egen religion ligger det os fjernt at krænke nogen på deres tro.

At det åbenbart alligevel er sket er altså utilsigtet.

Som følge af diskussionen om tegningerne har vi haft møder med repræsentanter for danske muslimer, og disse møder har fundet sted i en positiv og konstruktiv ånd, ligesom vi også på andre måder søger at etablere en givende dialog med de danske muslimer.

Det er Jyllands-Postens ønske, at forskellige befolkningsgrupper skal leve i fred og harmoni med hinanden, og at de diskussioner og uenigheder, som altid vil præge et dynamisk samfund, gennemføres i gensidig respekt.

Derfor har avisen også bragt mange artikler, som beskrev de positive sider af integrationen. Blandt andet i et særtillæg, der hed Bidragerne, og som fortalte om en række muslimer, der har fået succes i Danmark. Tillægget blev belønnet med en pris fra EU-Kommissionen.

Jyllands-Posten tager afstand fra symbolske handlinger, der er egnede til at dæmonisere bestemte nationaliteter, religioner og befolkningsgrupper.

Med venlig hilsen

Carsten Juste, chefredaktør«.

Kilde: Ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden