Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forsvarsministeriet skjulte kritik for Folketinget

Kritisk svar til Folketinget blev først udleveret, da ministeriet blev klar over, at det ville blive afsløret.

Fakta
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forsvarsministeriet forsøgte til det sidste at holde alvorlig kritik af den nye lov om Center for Cybersikkerhed fra politiet og anklagemyndigheden hemmelig for Folketinget.

Først da det stod klart for ministeriets departementschef, at Politiken vidste, at ministeriet holdt de kritiske dokumenter tilbage, ændrede han kurs og gav først en række ordførere en mundtlig orientering om kritikken og sørgede senere for, at de også fik de papirer, som oprindelig var holdt tilbage.

»Jeg har i mine ni år i Folketinget aldrig oplevet noget lignende. Det er en meget alvorlig og opsigtsvækkende sag. Man kunne få mistanke om, at nogen prøver at begrave et eller andet«, siger Michael Aastrup Jensen, it-ordfører for Venstre.

»Der er i befolkningen stor bekymring om overvågning, og derfor er det kritisabelt, at vi ikke får alle kort lagt på bordet med det samme«, siger Nikolaj Villumsen, forsvarsordfører for Enhedslisten.

LÆS OGSÅ

Lars Findsen, departementschef i Forsvarsministeriet, afviser, at hensigten var at skjule noget for Folketinget. Han forklarer forløbet med en kombination af misforståelser og fejlvurderinger.

Statens overvågning af internetsikkerhed var tidligere adskilt i en civil og en militær del. For to et halvt år siden blev den civile del flyttet ind under Forsvarsministeriet, og for knap halvandet år siden blev de to dele samlet i Center for Cybersikkerhed, som hører under Forsvarets Efterretningstjeneste. Men først nu forsøger regeringen at få vedtaget en lov, som skal regulere arbejdet i det nye center og samtidig udvide dets beføjelser.

To svar manglede
Et lovudkast har været i høring, og da fristen udløb i forrige uge, var der kommet 23 svar. En række af dem, blandt andre fra Dansk Industri, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening og Rådet for Digital Sikkerhed, var stærkt kritiske over for forslaget, som de alle mente forringer borgernes sikkerhed mod overgreb fra staten.

Blandt andet fordi placeringen under en hemmelig efterretningstjeneste gør det umuligt for offentligheden at kontrollere, hvad der foregår, ligesom det er mørklagt, hvilke data opsnappet under overvågning af internettrafikken FE eventuelt udveksler med andre landes efterretningstjenester.

Tirsdag var forsvarsordførerne, retsordførerne og it-ordførerne fra alle Folketingets partier inviteret til en gennemgang i Forsvarsministeriet af det stærkt kritiserede lovudkast.

TIDSLINJE

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dagen før fik de tilsendt høringssvarene - men ikke alle 23 svar. To var udeladt: Svarene fra Rigsadvokaten og Rigspolitiet. Begge var kritiske over for lovudkastet og udtrykte ønske om at få skrevet ind i loven, at Center for Cybersikkerhed skal holde sig fra at efterforske kriminalitet. Det er alene politiets opgave, lød advarslen fra den øverste anklager og den øverste politichef.

Men dem havde Folketinget ikke fået lov at se, da ordførerne mødtes til gennemgang tirsdag kl. 17.00.

»For det første, fordi de blev sendt til os efter tidsfristen«, siger Lars Findsen, departementschef i Forsvarsministeriet.

Men I modtog de to svar, tre dage før I sendte de øvrige svar til Folketinget?

»Vi kunne i princippet godt have nået at få dem med, ja. Men fordi de to svar blev fremsendt gennem Justitsministeriet, betragtede vi dem i første omgang som interne høringssvar, som ikke skulle sendes til Folketinget. Da vi så fik tænkt os om og forholdt os til, at svarene var kommet som en del af den eksterne høring, vurderede jeg, at det var rigtigst, at vi mundtligt orienterede ordførerne om dem og eftersendte de to svar til ordførerne«.

»Noget er kikset grusomt«

Havde den beslutning noget at gøre med, at Politiken spurgte, hvorfor Folketinget ikke var gjort bekendt med svarene fra Rigsadvokaten og Rigspolitiet?»Næh, nej, det er ikke min oplevelse. Men det er klart, at jeres spørgsmål medvirker til at sætte spot på det og henlede min opmærksomhed på, at der er de her to svar, og det fører til overvejelsen: Var det ikke mest naturligt også at tage de to med?«, forklarer Lars Findsen. Professor i it-ret Søren Sandfeld Jakobsen og formanden for Retspolitisk Forening, advokat Bjørn Elmquist, finder forløbet dybt problematisk. »Noget er kikset grusomt mellem ministerierne, og hvis jeg sad i Folketinget, ville jeg være fuldstændig tosset over det. Det burde medføre et krav om, at man tager lovforslaget af bordet. Processen må starte forfra, for man løser ikke lige opgavefordelingen mellem politi, anklagemyndighed og forsvaret gennem en andenbehandling i Folketinget«, siger Bjørn Elmquist. I lyset af den omfattende kritik vil Forsvarsministeriet i dag helt usædvanligt invitere alle 23 organisationer og myndigheder, som har afgivet høringssvar, til et møde i ministeriet på mandag.







Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden