Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Foto: ENGEL JANUS
Terror i København

Overblik: Det ved vi om skudattentatet på Østerbro

En civil borger på 40 år er blevet dræbt. Tre betjente er såret, men ikke kritisk.

Terror i København

Det fyger med rygter, spekulationer og ubekræftede oplysninger efter dagens skudattentat på kulturhuset Krudttønden på Østerbro. Her er, hvad vi ved om skyderiet.

Der blev i dag omkring klokken 15.30 skudt ved Krudttønden. På det tidspunkt var debatmødet med overskriften 'Kunst, Blasfemi og Ytringsfrihed' arrangeret af Lars Vilks Komiteen i gang.

Lars Vilks, den svenske muhammedtegner, der i 2007 tegnede profeten Muhammed som en hund, var med til mødet. Det samme var den franske ambassadør François Zimeray.

Det samme var leder af den feministiske gruppe Femen, Inna Shevchenko, og kunstkurator for Passion for Freedom Art Festival, Agnieszka Kolek.

Alarmopkaldene væltede ind

Politiet modtog klokken 15.33 et alarmopkald fra betjente på stedet. Lidt efter begyndte også vidner at ringe for at alarmere politiet.

Gerningsmanden brugte maskinpistoler eller -geværer under attentatet, bekræfter politiet.

En mand, en civil borger på 40 år, er blevet dræbt under skyderiet, oplyser politiet. Tre politibetjente er blevet såret. Deres tilstand er ikke alvorlig. Det drejer sig om to af Politiets Efterretningstjenestes livvagter og en politibetjent.

Politiet efterlyste efter skyderiet en mørk VW Polo, som gerningsmændene flygtede i ad Jagtvej.

Bilen blev kort efter fundet på Borgervænget på Østerbro. Gerningsmanden kaprede efter attentatet bilen fra en tilfældig mand.

Usikkerhed om angrebet

Da angriberen begyndte at skyde mod Krudttøndens vinduer, svarede politi og PET-livvagter inde fra lokalet igen og skød tilbage mod vedkommende, der derefter løb derfra.

En overgang vurderede politiet, at der kunne være tale om to gerningsmænd, men den opfattelse ændrede efterforskerne senere til, at der udelukkende var tale om en angriber.

Kort efter skuddrabet offentliggjorde politiet et foto af en mand, man gerne ville tale med. Han blev filmet af et overvågningskamera på det sted, hvor den kaprede bil blev efterladt. Og han dukkede også op, da efterforskere så optagelser fra sikkerhedskameraerne ved Kildevældskolen på Bellmannsgade, som var taget ved 15.50-tiden.

Om han er identisk med gerningsmanden, er endnu ikke klarlagt.

Drabsmand efterlyses

Vidner har beskrevet den bevæbnede angriber fra kulturhuset Krudttønden som:

  • Mand
  • 25-30 år
  • Ca. 185 cm høj
  • Atletisk af bygning med arabisk udseende, men med lysere hud end normalt og med sort, glat hår.
  • Han var iført en sort eller mørkeblå skijakke og tilsvarende bukser og formentlig også handsker
  • Underansigtet var maskeret op til øjnene af et partisantørklæde i farverne gul, orange og rød

Artiklen opdateres, når der er nye, bekræftede informationer

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce