Afveje. Omar el-Hussein kom på afveje og sværgede ifølge en ven troskab til Islamisk Stat få minutter før angrebet mod Krudttønden i weekenden. Billedmanipulation: Liv Ajse/Originalfoto: Københavns Politi

Afveje. Omar el-Hussein kom på afveje og sværgede ifølge en ven troskab til Islamisk Stat få minutter før angrebet mod Krudttønden i weekenden. Billedmanipulation: Liv Ajse/Originalfoto: Københavns Politi

Terror i København

Hærdet slagsbror erklærede troskab til Islamisk Stat

Den formodede gerningsmand bag weekendens terrorangreb flirtede med bander, kriminalitet og hash.

Terror i København

Kropssproget er afventende, kynisk kalkulerende. Blikket stift og målrettet. Nærmest aggressivt.

Mange ville træde et skridt tilbage, når personen foran én slår til, men 17-årige Omar Abdel Hamid el-Hussein bliver stående. Tager imod stødene, holder paraderne oppe, mens han venter på sit snit til at gå til modangreb.

Få sekunder senere sender palæstinensiskdanskeren, der har bar overkrop og er iført mørke shorts, en byge af slag imod sin kombattant i ringen.

»Omar var målrettet og virkelig aggressiv, når han ville. Havde han sat sig noget i hovedet, kan du være sikker på, at han ikke ville slippe tanken igen, før han havde udført den«, fortæller en af el-Husseins tidligere boksekammerater.

Denne majdag i 2010 kunne el-Hussein lade sig fejre som sejrherre ved thaiboksestævnet i Ragnhildgade på Østerbro. Kampen kunne opleves på et klip fra videotjenesten YouTube, som blev fjernet i går efter Politikens omtale af sagen. Alt, der knytter sig til den nu afdøde Omar Abdel Hamid el-Hussein, blev med ét et nationalt anliggende, da palæstinensisk- danskeren 22 år gammel i weekenden udførte det værste terrorangreb på dansk jord siden 1985.

Det står ifølge Københavns Politi klart, at el-Hussein nåede at tage livet af to mennesker og såre fem betjente, før han selv endte sin tumultariske tilværelse i asfalten på Svanevej i København kl. 4.50 søndag morgen. Til gengæld er fortællingen om manden, som først gik bersærk mod et ytringsfrihedsarrangement lørdag eftermiddag med et automatvåben og senere samme aften mod Københavns synagoge, mangefacetteret.

Omar Abdel Hamid el-Hussein var fyldt med modsætninger – så mange, at han somme tider selv farede vild i dem, fortæller hans venner.

Lige så fjern og ugidelig, han ofte kunne virke, lige så målrettet og aggressiv kunne han blive i bokseringen. Om det var disse egenskaber, der efter alt at dømme gjorde palæstinensiskdanskeren i stand til at udføre dobbeltangrebet, får vi måske aldrig svar på.

Men spørger man for sig hos dem, der var tæt på terroristen eller flygtigt mødte ham på deres vej, går hans skiftende væsen igen.

Der var noget med øjnene.

Ikke bare var de fulde af nysgerrighed og lyst til at opdage. Som da deres el-Hussein – når han ellers gad at tage sig sammen – flere gange hev et 10-tal i land på sin hf-uddannelse.

Ikke bare var de smilende. Som når han talte om sit elskede Palæstina, før diskussionerne blev politiske, og humøret hurtigt skiftede karakter.

Ikke bare var de kamplystne, klare, opsatte. Som når deres ejermand havde fastspændt sin hjelm, iført sig sine handsker og rystede sine skuldre lige op til kampstart i thaibokseklubben Copenhagen Muay Thai på Østerbro.

De kunne også være vrede, øjnene. Og adskillige gange før den fatale kulmination i weekenden trumfede vreden. En vrede, der flere gange fik myndighederne til at rynke brynene.

Manglede ikke noget

Omar Abdel Hamid el-Hussein blev født i København 11. september 1992 og voksede op sammen med en yngre bror og sine palæstinensiske forældre, der var kommet til Danmark efter at have boet i en palæstinensisk flygtningelejr i Jordan.

Siden blev forældrene skilt, men el-Hussein og hans lillebror havde en normal opvækst, hvor de efter storebror Omars udsagn aldrig manglede noget, fremgår det af den personundersøgelse, som Kriminalforsorgen sidste år udarbejdede om Omar Abdel Hamid el-Hussein.

Af undersøgelsen fremgår det også, at han havde et fint forhold til begge sine forældre og brugte tre af sine ni folkeskoleår i Jordan, før han gik i gang med en hf-uddannelse på VUC i Hvidovre.

SE TV

Danmark blev ramt af terror. Nu skal vi gå mere kontant til værks, når vi møder ekstreme holdninger hos unge, siger integrationsminister Manu Sareen (R). Som socialarbejder så han selv de første sager om omskæring. Mange kiggede væk, for det var jo en »skik« at skære i børns kønsdele. Kilde: politiken tv / Anders Legarth Schmidt. Producer: Anders Bundgaard

Kærligheden til fædrelandet stod altid centralt i palæstinensiskdanskerens bevidsthed, men tiden i Jordan fik el-Hussein til at engagere sig endnu mere i den palæstinensiske sag.

Somme tider virkede han næsten »glødende«, når han diskuterede palæstinensernes sag, fortæller en ven, og sjældent lod han en chance for at tage del i en politisk diskussion om Palæstina passere.

»Han var ikke bare sådan en, der slyngede ting ud. Han gik virkelig op i argumenter i forhold til Palæstina, og han kunne blive virkelig gal, hvis man havde en anden holdning end hans«, fortæller en tidligere klassekammerat.

I dårligt selskab

Tilfældigt er det derfor næppe heller, at el-Hussein foruden sine boksehandsker poserede iført et klassisk palæstinensisk tørklæde med sorte og hvide tern på plakaten til thaiboksestævnet Rising Starz den majdag i 2010. Det var en symbolsk besked til hjemlandet.

Det var heller ikke nogen tilfældighed, at han figurerede som hovednavn på plakaten. El-Hussein var dygtigere end de fleste.

Som for så mange andre etniske minoritetsunge udgjorde klubben Copenhagen Muay Thai for el-Hussein et tiltrængt pusterum fra gadens skærmydsler.

»Klubben har også et formål om at hjælpe de unge væk fra gaden. Jeg tænker også, at klubben på en måde var god for Omar«, siger boksekammeraten.

Det gode var, at boksningen fyldte el-Hussein med selvtillid – klubkammeraterne var hans brødre. Det mindre gode blev, at ikke alle boksebrødrene kunne holde sig fra gaden.

Det gjaldt ikke kun enkelte af klubkammeraterne, det gjaldt også el-Husseins barndomsvenner hjemme på Nørrebro.

»Han kom i dårligt selskab, virkelig dårligt. Og de fik Omar med på at ryge en del fede. Det var klart ikke ham selv, der bare fra den ene dag til den anden begyndte at ryge meget hash«, siger en ven, der forklarer, at hashforbruget udviklede sig og i enkelte perioder nærmede sig et misbrug.

»Han blev lokket i en fælde, og jeg troede egentlig, at han var for klog til at lade det ske. Men åbenbart ikke. Desværre«.

Det smittede også af på skolegangen, hvor el-Hussein langtfra var en, der ikke kunne følge med. Han blev somme tider sur på sine klassekammerater eller lærere og kunne udvise en nærmest demonstrativ ligegyldighed, hvis timerne ikke sagde ham noget.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men hallo, hvem har det ikke sådan? Det er sgu ikke sådan, at du kunne sige: Ham der bliver bare en fucked up terrorist. Slet ikke. Når han gad, så gad han virkelig«, siger den tidligere skolekammerat.

Det samme gjaldt de mennesker, el-Hussein holdt af.

»Han var en god dreng, færdig, slut«.

LÆS PORTRÆT

El-Hussein var en enspænder, siger flere venner, og hans temperament kunne somme tider give visse opstartsvanskeligheder, når palæstinensiskdanskeren skulle indgå i nye sociale sammenhænge.

Temperamentet og smagen for gadelivet skulle føre ham ud i mange problemer. Først blev han anholdt for besiddelse af hash, men slap angiveligt med en advarsel. Senere blev det til mere eller mindre spontane slagsmål på Nørrebro, før han kom i kontakt med bandemedlemmer, der »først tog ham ind og kort efter smed ham ud«, som en myndighedsperson formulerer det – en oplysning, der bekræftes af andre kilder.

Den til tider utilregnelige unge mand forsøgte sig i flere grupperinger, men blev afvist som upålidelig, fortæller kidler i bandemiljøet. Det gjaldt ifølge Politikens oplysninger blandt andet hos den lokale bande Brothas. Det var i dette miljø, at sociolog og forfatter til flere bøger om udsatte unge mænd Aydin Soei i 2011 mødte en række Brothas-medlemmer i Mjølnerparken, herunder en ung Omar Abdel Hamid el-Hussein.

»Jeg havde en socialarbejder fra det amerikanske ghettomiljø med, og mit indtryk var, at Omar var fascineret og søgende. Han virkede til at tage socialarbejderens ord til sig og begyndte at snakke om, hvordan muslimer dog kunne skyde på andre muslimer«, husker Soei.

Troskab til Islamisk Stat

Fra sin tilværelse i periferien af bandemiljøet blev el-Hussein siden anholdt for både våbenbesiddelse og vold. Han er således tidligere blevet anholdt i det københavnske natteliv med en 12 centimeter lang kniv – og har tilbragt en nat i politiets varetægt efter at være blevet pågrebet med et knojern udformet som et dødningehoved med en metalspids.

Helt galt gik det, da el-Hussein 22. november 2013 havde været til hf-undervisning og, da skoledagen sluttede, hoppede på S-toget fra den nærliggende Hvidovre Station.

Da toget klokken 15.10 nærmede sig Ny Ellebjerg Station, gik el-Hussein hen imod nogle unge mænd, som sad på et sæde og så på videoer på en telefon. Han havde taget en kniv frem, og uden varsel angreb el-Hussein den ene mand og påførte ham to 12-13 centimeter dybe stiksår. Bagefter truede palæstinensiskdanskeren andre med kniven, indtil toget nåede frem til stationen, hvor han stak af.

Et splittet nævningeting frifandt el-Hussein i forhold til anklagemyndighedens tiltale, der lød på forsøg på manddrab, og han blev i stedet dømt for vold. Kombineret med tre tilfælde af ulovlig våbenbesiddelse gav det to års fængsel.

Omar El-Hussein fortalte selv under retssagen, at han den pågældende dag havde røget hash og desuden led af angst og paranoia.

Af konklusionen fra Kriminalforsorgens personundersøgelse af el-Hussein, der er optrykt i sagens dombog, fremgår det, at han beskrev sig selv som en »positiv, åben og social person, der er let at komme i kontakt med, og som har et roligt temperament«. El-Hussein fortalte desuden, at han ikke drak alkohol, men at han havde prøvet at ryge hash. Flere venner mener dog ikke, at han talte sandt om sit forhold til alkohol.

I personundersøgelsen fremgår det også, at el-Hussein i forbindelse med tidligere domme havde været under Kriminalforsorgens tilsyn af to omgange. Det blev vurderet, at han havde behov for privat og social støtte og vejledning i forhold til private og sociale forhold, men ikke, at der var grund udføre en mentalundersøgelse.

»Samlet set finder undertegnede ingen tegn, som kunne tyde på alvorlig psykisk sygdom, bortset fra en mistanke om misbrug af euforiserende stoffer«, hedder det i udtalelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den manglende undersøgelse betød imidlertid ikke, at myndighederne stoppede med at interessere sig for el-Hussein. I Vestre Fængsel holdt man særligt øje med den aggressive fange, og PET udtalte lørdag, at el-Hussein var kendt af tjenesten og »inden for radaren«.

Alligevel er noget gået under radaren. El-Hussein blev løsladt 30. januar i år, og spekulationerne gik i går på, at han blev radikaliseret under eller efter sit fængselsophold. I fængslet havde palæstinensiskdanskeren ifølge Politikens oplysninger adgang til en mobiltelefon, men om det er herfra, at den 22-årige mand fik adgang til ekstremistisk materiale, vides fortsat ikke. På samme måde er det uklart, om han i fængslet har mødt personer, der har påvirket ham.

En kilde, der var venner med el-Hussein, bekræfter tilgengæld over for Politiken, at palæstinensiskdanskeren var indehaver af en facebookprofil, som lørdag klokken 15.24 – 9 minutter før angrebet mod kulturhuset Krudttønden – blev opdateret med følgende erklæring til Islamisk Stats leder:

»Jeg sværger troskab til Abu Bakr og vil adlyde ham i modgang og medgang«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden