Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Anders Rye Skjold Jensen
Foto: Anders Rye Skjold Jensen

Kameraet. Det var dette kamera (til højre for vinduet) på Kildevældsskolen på Østerbro I København, der fik en serie billeder af den formodede gerningsmand til terrorangrebene i weekenden.

Terror i København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ingen kontrol med landets 500.000 overvågningskameraer

Under terrorangrebet gik politiet på gaden for at lede efter overvågningsudstyr.

Terror i København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det var på Borgervænget i København, at politiet i lørdags fandt flugtbilen, som den formodede gerningsmand til terrorangrebet ved Krudttønden havde brugt.

Politiets næste skridt var at bruge kostbar tid på køre rundt i de tilstødende gader og kigge op i luften for at se, om der var overvågningskameraer i kvarteret.

Men der var ingen vej udenom.

»Sådan gør vi altid. Det er vi nødt til«, fortæller vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen fra Københavns Politi.

For der findes ingen central registrering af udendørs overvågningskameraer i Danmark, hvor der skønnes at være installeret mindst 500.000 overvågningskameraer. Heraf formentlig over 100.000 alene i Københavns Kommune.

Derfor finder vicepolitidirektøren det »ønskværdigt«, at der oprettes et register over tv-overvågningsudstyr for at lette opsporingen af muligt tv-materiale.

Det er direktør Kasper Skov-Mikkelsen fra Sikkerhedsbranchen helt enig i.

Han har kæmpet for sådan et register, siden Folketinget afskaffede det daværende register i 2007. Og bare med de certificerede virksomheder ville man have tjek på langt over halvdelen af landets overvågningskameraer, siger han.

»Det ville være med til at sikre, at overvågningsudstyr, der sættes op på hel- og halvoffentlige steder, i højere grad fungerer godt teknisk, og at de overholder reglerne om persondatabeskyttelse. Det ville samtidig være en stor hjælp for politiet. Det sidste er i sig selv et argument for registret«, mener Kasper Skov-Mikkelsen.

Dels kan det være svært for politiet at få øje på kameraerne, der kan være ganske små, dels skal politiet bagefter finde de personer, der har ansvaret for dem. Og det tager tid.

Overvågningsbilleder førte til gerningsmand

I weekenden lykkedes det dog for Københavns Politi både at finde kameraerne ved den nærliggende Kildevældsskolen og dernæst opsøge de rette kontaktpersoner og bede om adgang til optagelserne, hvor der var bingo:

Politifolkene fandt billeder af den efterlyste mand til fods ved en taxiholdeplads, og det blev en central brik i de efterfølgende timers hektiske politiarbejde.

Det er helt naturligt at tage en politisk debat om sådan et register oven på den brutale hændelse

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, undrer sig over, at politiet selv skal lede efter overvågningskameraer, når de er under tidspres, og han vil rejse sagen over for justitsminister Mette Frederiksen (S).

»Der er ingen tvivl om, at politiet ville kunne vinde tid, hvis der var en central oversigt med adresser og navne. Vi tager det op med ministeren, når der er faldet mere ro over efterforskningen af terrorsagen«, siger Peter Skaarup.

Socialdemokraterne har tidligere som oppositionsparti slået hårdt på tromme for en registreringsordning for tv-overvågning, og partiets retsordfører, Trine Bramsen, erklærer sig også parat til »at tage drøftelsen«, når efterforskningen af weekendens sag er kommet lidt længere.

»Det er helt naturligt at tage en politisk debat om sådan et register oven på den brutale hændelse«, siger Trine Bramsen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden