Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

SORG. Attentatet på den jødiske synagoge i København kan meget vel forekomme igen, mener et flertal af danskerne.
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

SORG. Attentatet på den jødiske synagoge i København kan meget vel forekomme igen, mener et flertal af danskerne.

Terror i København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Frygt eller realisme? 6 ud af 10 forventer ny terror inden for et år

Et flertal tror, at Danmark bliver ramt af terror indenfor det næste år. Justitsministeren roser danskernes realisme.

Terror i København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

64 procent af danskerne vurderer, at det er sandsynligt eller meget sandsynligt, at Danmark bliver udsat for et terrorangreb igen inden for det næste år.

Kun 13 procent opfatter det som usandsynligt eller meget usandsynligt. Det viser en ny måling blandt 1.199 respondenter foretaget af Megafon for Politiken og TV2.

LÆS REKONSTRUKTION

Megafon har stillet det samme spørgsmål siden 2001, og aldrig før er truslen vurderet så høj som nu.

Tilbage i 2001 efter 9/11 svarede 19 procent, at terror indenfor næste år var sandsynligt. I 2006 under Muhammedkrisen var det 39 procent, i 2010 var tallet kun 14 procent og efter Charlie Hebdo-angrebet i Paris i januar var det 55 procent.

»Ingen kan garanteres danskerne sikkerhed«

Justitsminister Mette Frederiksen (S) roser danskernes realisme, men minder om den begrænsede risiko for den enkelte dansker.

FAKTA

»Tallene fortæller, at danskerne forholder sig realistisk til den verden, vi desværre lever i. Truslen mod Danmark som helhed er alvorlig, men risikoen for terror mod den enkelte dansker er ifølge PET stadig begrænset. Når vi er mange, som holder fast i det vigtige i at beholde vores livsform og hverdag i Danmark, så er det fordi alternativet er uoverskueligt og forkert. Terroren er grufuld, når den rammer. Men hvis ikke vi passer på, så er den ødelæggende for os. Terrorister vil gerne få os til at ændre adfærd. Det må vi ikke lægge under for«, siger Mette Frederiksen og tilføjer:

Truslen mod Danmark som helhed er alvorlig, men risikoen for terror mod den enkelte dansker er ifølge PET stadig begrænset

»Ingen af os kan garantere danskerne deres sikkerhed, men vi gøre alt hvad vi kan for at skabe så meget tryghed og sikkerhed som muligt. Derfor fremlægger vi nu en stor terrorplan«.

Demokratiet sejrer ved at snakke

Mikkel Thorup, der er lektor i idehistorie ved Aarhus Universitet, ser sundhedstegn i tallene. De viser, at vi er forberedt på et eventuelt angreb. Op til weekendens angreb har talt så meget om truslen, at vi bedre kunne håndtere begivenheden.

»Vores samtale er en form for beredskab. Det feje angreb slår os med rædsel, men ikke med forundring, så vi slår lamslåede tilbage. Vi har brugt langt tid på at diskutere Muhammedtegninger og truslen der fulgte, så vi er i stand til at sætte det ind i en fortælling, og derfor bliver vi ikke ramt af frygt i en ekstrem form.«, siger Mikkel Thorup.

Han mener, at grunden til, at terror ikke fungerer mere effektivt overfor demokratier er, at vi allerede har talt om muligheden for angreb, inden det kommer.

»Terror forsøger at sprede frygt, men fordi vi har allerede har talt så meget om muligheden for et angreb, så får den sjældent den effekt. Demokratiet er stærkt fordi det før, under og efter et angreb snakker løs. Demokratiets stærkeste handling er at fortsætte med at snakke. På den måde kommer vi ud på den anden side uden at ændre os grundlæggende«, vurderer Mikkel Thorup.

Den enkeltes adfærden ændres ikke

Carsten Bagge Laustsen, der er lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, tror heller ikke, at danskernes vurdering af sandsynligheden for terror vil smitte af på deres adfærd.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Man kan godt forvente, at der kommer et terrorangreb uden at forvente, at det rammer en selv. Attentaterne var rettet mod symbolske mål – en der har tegnet Muhammed og et medlem af den jødiske menighed – der var ikke tale en katastrofiske terror rettet mod den bredere befolkning, som den vi så i London, Madrid og New York. Derfor vil folk nok heller ikke at ændre adfærd efter weekendens angreb«, siger han.

Terrorpakker kan dæmpe frygt

Men angrebet kan godt påvirke samfundet på andre måder, siger Carsten Bagge Laustsen, der peger på de 12 tiltag mod terror, som regeringen præsenterede i går kun få dage efter angrebet i København.

»Efter terrorangreb ser man typisk hurtige terrorpakker, som nok handler om at bekæmpe terror, men som også er symbolsk politik, der handler om at skabe en tiltro til, at staten er handlekraftig og kan varetage folks sikkerhed. Et terrorangreb er en radikal udfordring af statens voldsmonopol«, siger Carsten Bagge Laustsen.

»Terrorpakker kan dæmpe folks frygt, der på mange måder er en irrationel størrelse. Risikoen for at dø af et bistik eller æselspark er stadigvæk større end risikoen for at dø af terror. Der er masser af andre ting, man kunne bruge pengene på, hvis man gjorde det ud fra en kalkule om begrænse antallet af dødsfald«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden