Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Præsentation. Statsminister Helle Thorning-Schmidt præsenterer terrorpakke i spejlsalen i går. Med sig har hun forsvarsminister Nicolai Wammen, Indenrigs- og økonomiminister Morten Østergaard og justistsminister Mette Frederiksen.
Foto: STINE BIDSTRUP

Præsentation. Statsminister Helle Thorning-Schmidt præsenterer terrorpakke i spejlsalen i går. Med sig har hun forsvarsminister Nicolai Wammen, Indenrigs- og økonomiminister Morten Østergaard og justistsminister Mette Frederiksen.

Terror i København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Eksperter: Retsstaten er under angreb

Danske ekstremister i udlandet skal overvåges uden en retskendelse, mener regeringen. Det undergraver frihedsrettighederne, siger eksperter.

Terror i København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi lever i en verden, hvor voldelige kræfter vil angribe vores demokrati og vores frihed«, lyder den første sætning i regeringens nye terrorpakke. Men et af de 12 konkrete forslag underminerer de selvsamme frihedsrettigheder, som regeringen har til hensigt at beskytte, siger en række juridiske eksperter.

»Man er inde og pille ved selve rodnerven på retsstatens grundlæggende principper«, siger Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet.

LÆS OM DET POLITISKE FORLØB

Grundlovens paragraf 72 sikrer borgernes ret til meddelelseshemmelighed: »... brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse«.

Men i antiterrorudspillet vil regeringen give Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) ret til at aflytte og overvåge danske statsborgere i udlandet, når der, ifølge udspillet, »er grund til at antage, at den pågældende person har til hensigt at deltage i aktiviteter, der kan indebære eller forøge en trussel mod Danmark, danske interesser eller andre landes sikkerhed«.

I dag skal politiet og PET indhente en dommerkendelse, før de kan få lov til at overvåge danske borgere. Men regeringen lægger nu op til, at FE kan overvåge »danske udenlandske krigere« uden at være underlagt denne domstolskontrol.

Ikke tid til at vente på en dommer

Jørn Vestergaard finder forslaget dybt problematisk for retssikkerheden og kalder det »utilfredsstillende«, at regeringen ikke nærmere har defineret, om overvågningen kan ramme danskere i alle eller kun særlige typer af væbnede konflikter.

»At lave en ordning, som overhovedet ikke involverer domstolene, men som kan foregå helt tys-tys i de hemmelige tjenester, er virkelig et drastisk skridt; specielt når det er så uklart, hvad overvågningen nærmere skal gå ud på«, siger han.

Samme kritik kommer fra professor emerita Eva Smith, der har speciale i straffe- og procesret: »Det her betyder, at fuldstændig uskyldige mennesker, som tilfældigvis er i udlandet, uden nogen form for kontrol kan blive aflyttet – det er ikke acceptabelt i et demokratisk og frit samfund. Det er meget lidt præcise formuleringer, som definerer, hvem der kan overvåges. Når der så ikke er en dommer, der skal vurdere, om man har noget grundlag for overvågningen, så bliver det meget, meget løst«.

Wammen: FE skal have bedre muligheder

På et pressemøde i går argumenterede forsvarsminister Nicolai Wammen (S) for, at det er nødvendigt at omgå retskendelser, fordi de stiller krav og tager tid at få:

»Udgangspunktet er, at vi gerne vil give FE en mulighed for på stedet, konkret og hurtigt, at gribe ind, hvis planlægningen af terror er i gang«, sagde Wammen.

FAKTA

Han understregede flere gange, at der er sikret en kontrol med overvågningen gennem det styrkede Tilsyn med Efterretningstjenesterne, eftersom tilsynet vil skulle orienteres om hvert indgreb.

Men begge argumenter er det rene vrøvl, siger de juridiske specialister. Dels er der i dag en bestemmelse i retsplejeloven, som giver politiet og efterretningstjenesten ret til i hastetilfælde at iværksætte overvågning og så få en dommerkendelse med tilbagevirkende kraft. Dels har tilsynet kun til opgave at kontrollere registreringen af overvågningen og ikke selve iværksættelsen af den.

»Det er vanskeligt at forstå, at de sædvanlige krav om dommerkendelse ikke kan tilgodeses«, siger Jørn Vestergaard.

At lave en ordning, som overhovedet ikke involverer domstolene, men som kan foregå helt tys-tys i de hemmelige tjenester, er virkelig et drastisk skridt.

Også Jacob Mchangama fra den juridiske tænketank Justitia er bekymret:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det her kan få den betydning, at hvis man aflytter en dansker i udlandet, som kommunikerer med en herhjemme, så vil personen i Danmark også blive overvåget. På den måde kan man også få informationer om borgere i Danmark uden retskendelse i nogen af enderne«.

S: FE kan selv vurdere

Politiken har ikke fået svar på sine spørgsmål om kritikken til forsvarsminister Nicolai Wammen. Men forsvarsordfører Anette Lind (S) mener ikke, der er behov for en dommer til at godkende FE’s overvågning, fordi det vil være chefen for FE, og ikke tilfældige medarbejdere, som skal vurdere hvert tilfælde.

»Når efterretningschefen siger god for det her, så er det, fordi der er en begrundet mistanke«, siger Anette Lind.

Til det siger Eva Smith: »Hvis man som politiker mener, at en efterretningschef kan være lige så god en garant for retssikkerheden som en dommer, så har vi begyndelsen til en politistat«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden