Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Aflytning. Helle Thorning-Scmidt er uenig med eksperter om retssikkerheder i regeringens terrorpakke. Foto: Jens Dresling.
Foto: DRESLING JENS

Aflytning. Helle Thorning-Scmidt er uenig med eksperter om retssikkerheder i regeringens terrorpakke. Foto: Jens Dresling.

Terror i København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Helle Thorning: Jeg synes ærligt talt ikke, at det er særligt indgribende

Aflytning uden retskendelse er nødvendig i kampen mod terror, mener statsministeren.

Terror i København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) afviser blankt, at der er nogen retssikkerhedsproblemer ved regeringens forslag om at give Forsvarets Efterretningstjeneste lov til at aflytte danskere i udlandet uden at indhente en retskendelse forinden.

Eksperter, dommere og politikere har ellers stået i kø for at kritisere netop dette forslag i regeringens terrorpakke, som efter deres mening krænker vigtige retsprincipper.

»Det er et helt nødvendigt redskab. Vi er nødt til at erkende, at vi har en ny terrortrussel, og at samfundet er nødt til at give svar. Det gør vi. Vi er fast besluttet på at forsvare os robust imod dem, som vil Danmark det ondt«, siger Helle Thorning-Schmidt.

Mens PET fortsat skal indhente en dommerkendelse forud for aflytninger, skal Forsvarets Efterretningstjeneste have lov til at overvåge danskere, der eksempelvis som såkaldte ’foreign fighters’ rejser til Syrien eller Irak for deltage i kamphandlinger, uden først at indhente tilladelse hos en dommer.

»Hvis en syrer og iraker taler sammen i Syrien, så må vi gerne lytte på, hvad de siger, eller finde ud af, hvad de laver. Men hvis en dansker kommer ind over linjen, så må vi ikke længere. Der kan vi ikke sidde og vente på en dommerkendelse i forhold til at gå ind og finde ud af, hvad der sker. Og derfor er det her et redskab, som vi har meget brug for, og som jeg nu håber, at vi kan få et flertal til i Folketinget«, siger Helle Thorning-Schmidt.

»Jeg synes ærligt talt ikke, at det er særligt indgribende. Det handler om en meget begrænset gruppe, som befinder sig i en del af verden, hvor man kan spørge: Hvorfor befinder de sig der? Så jeg har ingen problemer med det forslag overhovedet«.

Uenig med eksperter

Men gør det slet ikke indtryk på dig, at førende juridiske eksperter mener, at forslaget undergraver frihedsrettighederne og reelt sætter retsstaten under angreb?

»Jeg er uenig. Det er helt som det skal være, at alle deltager i debatten og giver deres holdning til kende, men jeg er ganske enkelt uenig. Jeg synes ikke, det undergraver vores retssamfund. Jeg synes det er helt normalt... eller helt nødvendigt redskab i kampen mod terrorisme«.

Så målet er så vigtigt, at det helliger, at vi fraviger vores normale principper?

»Nej, det synes jeg ikke. Det er ikke nogen stor indgriben overhovedet. Og vi har også vores kontrolorganer, som kontrollerer det her (Tilsynet med Efterretningstjensterne, red.). Det er heller ikke sådan, at FE bare en eller anden eftermiddag kan beslutte at overvåge alle danskere i udlandet. Og vi har lagt nogle kontrolmekanismer ind, som gør, at det her også er kontrolleret. Det skal det selvfølgelig også være, men jeg synes overhovedet ikke, det kommer i karambolage med almindelige retstatsprincipper«,

Men der er jo den forskel, at det kontroludvalg, du henviser til, ikke som en dommer kan gå ind og forhindre et indgreb. Så er retssikkerheden vel ikke den samme?

»Nej, det noget andet. Det er faktisk ret svært at få en dommerkendelse. Sådan er vores retssamfund også, men jeg synes, det er et rigtigt redskab i de tider, vi står i«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ingen hastværk

Er der ikke en risiko for, at man, ved at lave lovgivning så hurtigt efter et terrorangreb, i sin iver efter at vise handlekraft og skabe tryghed, fraviger nogle vigtige principper?

»Jamen, det er ikke helt rigtigt. Det var allerede efter angrebet i Paris, at vi bad vores tjenester om at melde tilbage til os, hvad de havde bruge for«.

Angrebet i Paris var jo også terror og heller ikke så længe siden?

»Vi har arbejdet grundigt med det. Det er et gennemarbejdet udspil, hvor det her er et meget vigtigt redskab. Det er et rigtig godt eksempel på, at når terroristerne forandrer sig og bruger nye metoder, så bliver vores modsvar fra samfundet også nødt til at forandre sig«, siger Thorning og fortsætter:

»Tidligere har der ikke været så meget brug for at finde ud af, hvad der foregår mellem en dansker og en syrer, men det er der nu fordi vi har en ny trussel fra danske ekstremister, der rejser ud som såkaldte foreign fighters og er med i den kamp. Så der er brug for det redskab. Jeg har fuld respekt for, at der er debat om det, men jeg er bare ikke enig i, at det krænker nogle af retsstatens principper«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden