Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

TERROR. Betjent beskytter synagogen i København efter weekendens angreb. Nu er politikere bekymrede over de radikale miljøer blandt muslimerne i Danmark.
Foto: JENS DRESLING

TERROR. Betjent beskytter synagogen i København efter weekendens angreb. Nu er politikere bekymrede over de radikale miljøer blandt muslimerne i Danmark.

Terror i København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Terrorjubel og jødehad: Politikere er rystede over rabiate muslimer

De er enige om at tage afstand fra islamister. Men bekæmpelsen af de ekstreme holdninger er politikerne ikke enige om.

Terror i København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Indsatte jubler i fængslerne over nyhedsindslag om terror, skriver Fyens Stiftstidende.

En imam afviser ifølge Kristeligt Dagblad dialog med tilhængere af andre religioner og minder sine trosfæller om profeten Muhammeds krig mod jøderne.

En mor fra Mjølnerparken advarer over for New York Times om, at terroraktionerne i København er gennemført for at vende befolkningen mod muslimer og antyder, at gerningsmanden blev skudt af politiet for at hindre ham i at afsløre det.

I Gellerup i Aarhus kører unge rundt med Islamisk Stats flag fremgår det af tidskriftet Dansk Politi.

JØDEHAD

De eksempler understreger ifølge Dansk Folkepartis Peter Skaarup, at det har haltet med integrationsindsatsen i årevis og at det medfører store problemer, når banderne eller ekstrem islam bliver løsningen.

»Når de unge kommer i krydsfeltet mellem hvad familierne ønsker og hvad samfundet ønsker, så vælger de en tredje vej«, siger han.

Det nytter ikke, hvis vi ikke har civilsamfundet med. Vi er nødt til at have de moderate muslimer med på det her.

SF: Alle må tage afstand fra radikal islam

SF's integrationsordfører Karina Lorenzen betegner også de reaktioner og udsagn, der gengives fra det muslimske miljø, som »nedslående«.

Hun efterlyser en mere klar modstand, når ekstremister udlægger islam i ord og skrift. Deres yderligtgående synspunkter skal imødegås på sociale medier og i mødet med dem, mener politikeren.

»Vi trænger til at få kørt nogle prøvesager for at få vist, at det her accepterer vi ikke. Der har været en slatten håndhævelse af det. Jeg synes, at politiets cybercrime-center skal holde aktivt øje med de her ting. Derudover skal vi opfordre Facebook og andre til at sikre ordentlig censur i forhold til ytringer, der er strafbare«, siger hun med henvisning til, at de sociale medier er yndede platforme for ekstreme ytringer.

FAKTA

SF-politikeren vil også gerne have et moddebattørkorps, der på nettet kan angribe de rabiate holdninger med ord og oplysning.

»Så kan de korrigere for de syge udlægninger af Koranen. Problemet er nu, at det står uimodsagt«, lyder hendes argument.

»Men det skal komme fra bunden af. Det nytter ikke, hvis vi ikke har civilsamfundet med. Vi er nødt til at have de moderate muslimer med på det her«.

Det nye og farlige er tilknytningen til banderne. Det er den farligste cocktail, man kan forestille sig.

Bandeforbindelse bekymrer

Peter Skaarup hæfter sig ved, at gerningsmanden til weekendens terrorangreb havde haft forbindelse til bandemiljøet på Nørrebro.

»Det nye og farlige er tilknytningen til banderne. Det er den farligste cocktail, man kan forestille sig. Man kan se en sammenhæng, der ikke har været der tidligere: Det tyder på, at de ekstreme kræfters soldater er banderne«, mener han.

POLITIKEN.TV

Sociolog og forfatter Aydin Soei mødte Omar Abdel Hamid El-Hussein og hans venner fra banden Brothas i ghettoen Mjølnerparken. Det var ved at gå galt. Årsag? Sociologen boede på den forkerte gade. Kilde: politiken.tv / Anders Legarth Schmidt. Producer: Anders Bundgaard

Dansk Folkeparti-politikeren ser eftergivenhed over for krav om for eksempel religiøse særhensyn - såsom at der ikke serveres svinekød i børnehaven - som et element, der har fået problemet til at vokse og foreslår, at der tages et opgør med den praksis.

»Vi kan ikke gøre noget ved, at nogle så kan føle sig stødt. Det er vigtige signaler«, mener han.

Karina Lorenzen afviser den forudsætning: »Jeg kan ikke se, hvordan frikadeller i børnehaven kan give mere radikalisering«, siger hun og foreslår i stedet et større fokus på, at der skal være plads til forskellighed:

»Vi skal kræve, at alle overholder danske love og regler. Så må vi også have respekt for, at andre har en anden kultur og religion«, mener hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vil have mere konsekvent indsats mod kriminel optræden

Skaarup vil på sin side have, at der føres en langt mere konsekvent kurs over for adfærd, der ikke accepteres.

Han minder om sagen fra skadestuen i Odense, hvor et stort antal unge med indvandrerbaggrund stormede ind på sygehuset på jagt efter et voldsoffer, de ville have fat i. Selv om der var betjente til stede, så affyrede de end ikke varselsskud for at holde gerningsmændene væk fra skadestuen.

PET siger, at der er problemer med at give en bestemt person statsborgerskab. Så siger Folketinget, at: 'Det er vi ligeglade med'. Det må vi lave om på.

SYGEHUSURO

Reaktionerne skal være skarpere over for hændelser som den, mener han.

»Det vil give konfrontationer, men det er nok dét, der skal til, for at det bliver godt igen«, siger Peter Skaarup.

Kritiserer statsborgerskab til potentielt farlig udlænding

Han så også gerne, at de øvrige partiers politikere tog terrortrusselen mere alvorligt. For et år siden var Dansk Folkeparti voldsomt imod en ny lov om indfødsret, der ville give statsborgerskab til 685 mennesker - heriblandt en person, som Politiets Efterretningstjeneste ifølge de foreliggende oplysninger om fortrolige advarsel til Folketinget anså for at kunne være til fare for sikkerheden i landet.

REKONSTRUKTION

Alle andre partier valgte at se bort fra advarselen og give vedkommende statsborgerskab.

»Læren fra weekenden er, at dét må ikke ske igen. PET siger, at der er problemer med at give en bestemt person statsborgerskab. Så siger Folketinget, at: 'Det er vi ligeglade med'. Det må vi lave om på«, mener Skaarup.

Konventioner bestemmer dansk statsborgerskab

Karina Lorenzen peger på, at statsborgerskabet kan være tildelt for at overholde de internationale konventioner, Danmark har tilsluttet sig. De forpligter landet til at give statsborgerskab til statsløse uanset kriminalitet eller PET-advarsler.

»Jeg kan sagtens se udfordringen i at give statsborgerskab til mennesker, som vi dybest set ikke vil have til at være statsborgere. Men vi kan ikke udsende vedkommende til noget land. Så statsborgerskab eller ej: Vi kommer til at leve med den mand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi har underskrevet konventionen. Så er vi nødt til at følge den. Man må arbejde for at ophæve konventionerne, hvis det er den vej, man vil gå«, konkluderer hun.

Dansk Folkeparti trykte lovforslaget om statsborgerskab til de 685 navngivne personer i avisannoncer og er nu sagsøgt for ærekrænkelse.

SØGSMÅL

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden