Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Foto: JENS DRESLING
Terror i København

Jurist: Politiets parathed under terrorbevogtning skal ikke kun gælde indvandrere

Diskriminationscenters leder advarer betjente mod alene at fokusere på mennesker med indvandrerbaggrund foran terrormål.

Terror i København

En lære af terrorangrebene i februar er, at landets betjente skal vise en højere »operationel parathed«.

Dansk-palæstinensiske Omar El-Hussein slog to mennesker ihjel, da han skød løs mod et ytringsfrihedsmøde i Krudttønden på Østerbro og mod en vagt og to betjente ud for den jødiske synagoge i Indre By.

Rigspolitiet konkluderer i sin evaluering af forløbet, at »hændelsesforløbet har understreget betydningen af personalets mentale parathed og træning i våbenbrug, når der opstår en uvarslet hændelse, som kræver et umiddelbart gensvar«.

Det får en diskriminationsmodstander til at frygte, at den parathed ender i en generel mistanke mod mennesker med indvandrerbaggrund.

Men det behøver han ikke være bekymret for, siger en repræsentant for politiet.

LÆS ARTIKEL

Paratheden er i orden. Men følgen må ikke blive, at unge med anden etnisk baggrund en dansk rutinemæssigt kommer til at høre lyden af ladegreb på tjenestevåbnene, når de nærmer sig udsatte mål såsom synagogen, advarer advokat Niels-Erik Hansen, der er leder af Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination (DRC).

»Spørgsmålet er, om vi ikke er der alligevel«, tilføjer han.

Hansen henviser til den omfattende politiaktion, der blev sat i værk, da en engelskstuderende på vej til eksamen - selvsagt noget nervøs - i august tog med toget til Nørreport. Den forestående prøve fik den unge mand, der har rødder i udlandet, til at fumle rundt i toget, så hans taske med en printer væltede og forekom en medrejsende at være mistænkelig. Samtidig læste han i en bog om globalisering og terror, fordi den handlede om det emne, han skulle op i.

Politiet skal være på tæerne. Men der må ikke være nogen diskriminerende slagside.

Resultatet blev, at medpassageren kontaktede politiet, der standsede togtrafikken og efterlyste den unge mand efterlyst med foto, men også hurtigt opdagede, at hans adfærd bundede i noget så uskyldigt som eksamensfeber.

TERRORFORSKER

Episoden illustrerer den risiko, unge med indvandrerbaggrund står i, når frygten for terrorangreb hersker, mener Niels-Erik Hansen.

»Vi havde en studerende, der skulle til prøve - og hele København kom i undtagelsestilstand. Og det var endda før skyderierne i februar«, konkluderer han.

Advokaten understreger, at myndighederne selvsagt er nødt til at tage højde for den trussel, Danmark står over for.

»Det er jo desværre en frygt, man er nødt til at tage højde for. Det er klart. Politiet skal være på tæerne. Men der må ikke være nogen diskriminerende slagside«, understreger han.

Det kan også give blinde vinkler, hvis opmærksomheden udelukkende er rettet mod mørklødede mennesker, tilføjer han med og peger på sagen om amerikansk-pakistanske David Headley, der på grund af sit udseende kunne antages at være en hvid europæer, da han i 2009 to gange besøgte Danmark.

Hans rejser til København skete imidlertid for at rekognoscere for at se, om det var muligt at få ram på især Jyllands-Postens redaktionslokaler.

RETSAFHØRING

Den sag viser, understreger DRC-lederen, risikoen ved udelukkende at fokusere på for eksempel arabisk udseende personer, når terrortruede mål skal bevogtes.

Det er noget af det allerførste, vi har fokus på i politiskolen: Hvad er du ser, hvad er det for et miljø du ser det i - og hvad er så lige for nogle standardreaktioner, du skal have? Det er den parathed, vi prøver at skabe.

»Det er dårligt politiarbejde, hvis man tror, at terrorister kun er mørke i huden. Man går galt i byen, hvis man ikke indser, at terror kan indtage mange forskellige former og farver«, siger Niels-Erik Hansen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han begrunder frygten for, at betjentene fokuserer på mennesker med rødder i udlandet, med erfaringer fra politiets visitationszoner for nogle år siden. Dengang fik hovedstadens betjente fik udvidet beføjelserne til at kigge i folks lommer.

Ifølge Niels-Erik Hansen viser erfaringerne, at det hyppigere var Muhammed end Morten, som blev standset på gaderne.

Derfor er han bange for, at den »operative parathed«, politiets betjente skal udvise i fremtiden, især vil kunne konstateres, når det er unge indvandrere, politifolkene står over for.

Politileder: Det handler om mental skarphed

Den bekymring er der nu ikke grund til at have, mener politiinspektør Allan Nyring fra Nationalt Beredskabscenter, der står for Rigspolitiets opgaver på beredskabsområdet.

Han beskriver den parathed, betjentene nu skal have, som et bedre fokus på hændelser og omgivelser. De handler om at gøre den enkelte betjent skarpere, når vedkommende hurtigt skal forholde sig til situationer.

»Man skal være klar når man står et eller andet sted. Overreagerer man, hvis man pludselig står og tager ladegreb. Ja, det gør man. Hvor er balancen så henne? Det er dén mentale parathed, man taler om, således at man et eller andet sted er i stand til at løse situationen«, siger han.

»Læs situationen, vurdér situation og handl med de grundprincipper, du har lært. Det er det, vi snakker om«.

REKONSTRUKTION

Det handler om at sikre, at der reageres korrekt - og ikke baseret på tidligere erfaringer, fordomme eller lignende.

»Det skulle gerne være ens for alle. Selvfølgelig vil der altid være nogen gange, hvor man kigger lidt mere. Det kan være, når der kommer mange i flok. Det kan være store brede typer, der kommer gående. Der er sådan nogle små ting hele tiden, man skal iagttage, når man er på mærkerne«.

»Det, vi er bange for, er hvis man ikke hele tiden italesætter det og gør folk klar, så kommer der for langsomme reaktioner. Det er ikke det samme som at man skal overreagere. Men man er nødt til mentalt at vurdere hurtigere og mere præcist på det man ser«, siger politiinspektøren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Reaktionen skal være afpasset omstændigheden

Mange politibetjente er vant til at færdes i meget forskellige miljøer. De erfaringer, de gør sig i den forbindelse, må ikke være styrende for deres reaktionsmønstre. De skal i stedet indprentes, at reaktionerne altid skal bygge på de konkrete situationer, de står i. Også når de står og bevogter for eksempel et terrormål.

»Hvad er det, vi er oppe mod? Hvad er det, vi ser? Hvad er det, vi oplever? Og hvordan skal vi reagere i forhold til det?«, lyder Nyrings spørgsmål, som skal sidde i rygmarven på den enkelte betjent.

»Det er noget af det allerførste, vi har fokus på i politiskolen: Hvad er det du ser, hvad er det for et miljø du ser det i - og hvad er så lige for nogle standardreaktioner, du skal have? Det er den parathed, vi prøver at skabe«, forklarer han.

Så Niels-Erik Hansens bekymring for, at den parathed, politifolkene skal have, især vil være rettet mod mennesker med indvandrerbaggrund er ubegrundet, understreger Nyring: »Der ligger ikke nogen form for diskriminering. Uanset hvordan folk ser ud, skal de have en ordentlig behandling. De skal have en ens behandling«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce