Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Plan. »Når man står midt i en terrorsituation, arbejder politiet resolut og effektivt. Og det kan formentlig ikke være anderledes. Men vi skal også have en plan for, hvordan vi bedst muligt rydder op bagefter,« fortæller Eskild Dahl Pedersen, der er boligsocial medarbejder hos Lejerbo i Mjølnerparken på Nørrebro.
Foto: Thomas Borberg (Arkiv)

Plan. »Når man står midt i en terrorsituation, arbejder politiet resolut og effektivt. Og det kan formentlig ikke være anderledes. Men vi skal også have en plan for, hvordan vi bedst muligt rydder op bagefter,« fortæller Eskild Dahl Pedersen, der er boligsocial medarbejder hos Lejerbo i Mjølnerparken på Nørrebro.

Terror i København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Krisehjælp: Ransagninger skal følges op med social indsats

Vi risikerer at lægge kimen til en ny Omar, hvis ikke vi tilbyder akut krisehjælp til familier, der får deres hjem ransaget, advarer boligsocial medarbejder.

Terror i København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er behov for opsøgende akut krisehjælp til familier, som oplever at få deres hjem stormet i forbindelse med voldsomme anholdelser og ransagninger.

Det mener Eskild Dahl Pedersen, der er boligsocial medarbejder hos Lejerbo i Mjølnerparken på Nørrebro.

Han har siden terrorangrebet i København i februar, hvor adskillige familier fik ransaget deres hjem, haft tæt forbindelse til flere af de berørte familier.

Ransagningerne var en voldsom oplevelse, der for eksempel satte sig som angst for at forlade hjemmet, følelsen af at blive genkendt på gaden og koncentrationsbesvær.

»Voldsomt traumatiserede«

Flere var ifølge Eskild Dahl Pedersen »voldsomt traumatiserede« efter ransagningerne.

»Der var et stort behov for akut krisehjælp. Efter min mening er der ikke tvivl om, at de berørte familier skulle have været opsøgt af uddannede rådgivere umiddelbart efter ransagningerne. De følelser, der kommer frem, når man har haft besøg af for eksempel antiterrorkorpset, skal tages alvorligt, så vi ikke risikerer, at de udvikler sig til vrede mod det danske samfund og medvirker til radikalisering«, siger Eskild Dahl Pedersen.

Han understreger, at det som sådan ikke er politiets indsats under selve ransagningerne, han er utilfreds med.

»Når man står midt i en terrorsituation, arbejder politiet resolut og effektivt. Og det kan formentlig ikke være anderledes. Men vi skal også have en plan for, hvordan vi bedst muligt rydder op bagefter, så manglende opfølgning ikke lægger kimen til den næste Omar«, siger han.

Derfor ønsker han en offentlig evaluering af ikke blot politiets indsats i selve terrorsituationen, men også den sociale indsats, der fulgte efter.

»Som samfund har vi brug for at blive klogere på, hvordan erfaringerne fra terrorangrebet kan højne kvaliteten af vores beredskab. Det gælder hele vejen rundt – herunder også min egen indsats«, siger han.

Ventede forgæves

Eskild Dahl Pedersen mener, at krisehjælpen var for længe om at nå frem. Der gik ni dage fra de første ransagninger, før der med støtte fra det lokale SSP (skole, socialforvaltning og politi, red.) og Lejerbos mellemkomst blev etableret kontakt mellem de berørte familier og Københavns Kommunes familierådgivning på Nørrebro, som var en del af kommunens kriseberedskab.

Her havde man dagen efter de første ransagninger været parat med psykologer og andre rådgivere, men ingen henvendte sig, fortæller koordinator Manijeh Masoumali.

»Vi var forundrede over, at der overhovedet ikke kom nogen familier til os. Vi sad og ventede på, at de skulle ringe«, siger hun.

Vi sad og ventede på, at de skulle ringe

Men det er ikke nok at vente på, at folk selv henvender sig i en sådan situation, påpeger Eskild Dahl Pedersen.

»Familierne havde ikke kræfter til at opsøge et sådant beredskab. Derfor er kommunen nødt til aktivt at opsøge de familier, det handler om«, siger han.

Manijeh Masoumali er uenig i, at kommunen skulle have opsøgt borgerne.

»Vores kerneydelse er anonym familierådgivning. Vi laver ikke opsøgende gadeplansarbejde eller tager på uanmeldte besøg. Det ville være respektløst at ringe på hos dem, hvis ikke de selv først havde givet udtryk for, at de ønskede vores hjælp. Og vi har efterfølgende fået at vide, at flere familier ikke turde søge hjælp hos kommunen, fordi de frygtede, at deres børn ville blive fjernet«, siger hun.

7 familier med i alt 30 børn fra Mjølnerparken fik efterfølgende tilbud om krisehjælp via familierådgivningen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Politis vurdering

Andre personer, som Politiken har kendskab til via blandt andet deres advokat, oplyser, at de ikke har fået tilbud om krisehjælp efter voldsomme ransagninger og anholdelser i forlængelse af terrorangrebet i februar.

Ifølge myndighedernes sociale handleplan i forbindelse med terrorangrebet var det politiets opgave at gennemføre såkaldte tryghedsskabende samtaler med familierne i de ransagede hjem.

Hvis politiet vurderede, at en familie havde behov for yderligere hjælp, skulle der gives besked til den sociale døgnvagt i København. Hos Københavns Politi bekræfter ledende politiinspektør Gert Gernyx Sejbak, at politiet gennemførte en række samtaler med de berørte familier.

Hos Døgnvagten modtog man ingen henvendelser fra politiet om behov for yderligere krisehjælp.

Men det var slet ikke politiet, der skulle have haft opgaven med at opsøge de berørte familier, mener Eskild Dahl Pedersen.

»Det siger næsten sig selv, at familierne vil have svært ved at åbne sig for den myndighed, der få timer forinden har ransaget deres hjem«, siger han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden