Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Terror. En af de fire tiltalte ses her ankomme til Københavns Byret, hvor sagen fortsætter i dag.
Foto: Jens Dresling

Terror. En af de fire tiltalte ses her ankomme til Københavns Byret, hvor sagen fortsætter i dag.

Terror i København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tiltalt i terrorsag: »Hele Powerplay vidste det«

Alle på computercafe vidste, at Omar el-Hussein havde skudt, fortæller tiltalt i retten.

Terror i København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da Omar el-Hussein, efter at han sidste år skød mod Krudttønden på Østerbro og dræbte Finn Nørgaard, søgte tilflugt på computercafeen Powerplay, vidste alle i lokalet, hvad han havde gjort.

Det fortæller en af de tiltalte under en afhøring i Københavns Byret i dag. Her står fire mænd tiltalt for at have hjulper Omar i tidsrummet mellem det første angreb på Krudttønden og angrebet senere på natten på den jødiske synagoge i Købehavn, hvor den frivillige vagt DAn Uzan blev dræbt og to betjente såret.

Ifølge den tilalte BH vidste alle på internetcafeen, at Omar el-Hussein havde skudt mod kulturhuset Krudttønden.

»Hele Powerplay vidste det. Folk snakkede om det i krogene«, siger han.

Anklageren spørger ham, hvad der blev sagt, hvortil han svarer:

»Har I hørt, hvad der er sket? Alle vidste hvem det var«.

»At Omar havde skudt?«, spørger anklageren.

»Ja. Folk snakker«, svarer BH.

Kendte ikke til planer om synagogen

Ifølge BH kendte han kun til angrebet på Krudttønden, og han hørte ikke, hvad Omar el-Hussein talte med de to øvrige tiltalte IA og LE om, da de søgte på navnet Lars Vilks, islamkritikeren Nicolai Sennels' private adresse og adressen på Dansk Folkepartis Mogens Camre og en kiosk på Vesterbro, der som en af de første solgte det franske satiretidskrift Charlie Hebdo efter militante muslimers massedrab på bladets redaktion i januar 2015.

BH havde ifølge ham selv høretelefoner på og var alt for optaget af et strategispil.

»Jeg ved, hvad han har lavet, men jeg går ikke op i det. Jeg passer mit«, siger han.

Retssagen fortsætter resten af dagen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden