Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
TERRORSAG. Politiet tager ingen chancer, når de fire terrortiltalte mænd er i retten. De køres til og fra retsbøgningen eskorteret af tungt bevæbnede betjente. Og inde i retssalen sidder flere betjente bag hver enkelt tiltalt for at hindre episoder.
Foto: JENS DRESLING (Arkiv)

TERRORSAG. Politiet tager ingen chancer, når de fire terrortiltalte mænd er i retten. De køres til og fra retsbøgningen eskorteret af tungt bevæbnede betjente. Og inde i retssalen sidder flere betjente bag hver enkelt tiltalt for at hindre episoder.

Terror i København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Terrortiltalt svinede dommer til - og prøvede bagefter forgæves at få hende sat af sagen

Først kaldte han dommeren en so. Så blev han sigtet for at have fornærmet hende. Derfor er hun part i sagen, finder 31-årig.

Terror i København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

MR har det svært med at skulle rette sig efter kvinder. Og især efter den kvindelige retsformand i den retssag, hvor han sidder tiltalt for at have hjulpet gerningsmanden med terrorangrebet mod synagogen i København sidste år.

Det er det billede, der står tilbage efter en række retsmøder, hvor han gentagne gange har rettet ukvemsord og fornærmelser mod især retsformanden, men også mod blandt andre kvindelige betjente, der er sat til at bevogte ham under retsmøderne.

I dag forsøgte han at få hende erklæret inhabil og dermed sat af sagen, men led nederlag.

Årsagen er, at han ved tidligere retsmøder har svinet hende til med lidet pæne gloser. Det skete for eksempel 15. april, da han kaldte hende en »so« og et »racistsvin«, da hun efter hans gentagne afbrydelser af retsmødet besluttede, at han skulle forlade retssalen og høre resten af retsmødet fra et rum med højttalere.

LÆS ARTIKEL

Hun bad anklageren i sagen notere hans grove skældsord. Det har ført til, at den terrortiltalte nu er sigtet for at have overtrådt straffelovens forbud mod at overfalde repræsentanter for offentlige myndigheder med hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale.

Retsformanden kræves afsat

Og dermed er retsformanden ikke længere habil, når hun skal forestå retssagen og være med til at dømme den 31-årige mand, mener hans forsvarer, advokat Jesper Storm Thygesen.

Der må ikke være tvivl om dommerens upartiskhed. Og her er retsformanden anmelder, vidne og forurettet.

»Ingen må handle som dommer i en sag, hvis han er part i den. Der må ikke være tvivl om dommerens upartiskhed. Og her er retsformanden anmelder, vidne og forurettet«, lyder argumentet.

Han lægger samtidig vægt på, at den terrortiltalte ikke føler, at retsformanden, dommer Marianne Madsen, er neutral i sin behandling af hans sag.

»Det er han ikke tryg ved. Der er ikke tale om, at han spekulerer i at komme af med retsformanden. Men set i lyset af de ting, der er sagt og gjort af begge parter, er opfattelsen, at retsformanden må vige sædet«.

Anklager: Tiltalte skal ikke kunne skifte dommere, som de lyster

Anklageren afviser, at dommer Marianne Madsen skal trække sig.

»Det er ikke nok, at MR selv har den opfattelse. Tvivlen skal være rimeligt begrundet. Retsformanden er ikke forurettet i relation til det, MR er tiltalt for. Og i givet fald vil det, sigtelsen handler om, naturligvis ikke blive medtaget i denne sag. Hvis man følger hans argumentation, vil en tiltalt altid kunne få en dommer til at vige sædet«, siger Bo Bjerregaard.

Syg nævning

De tre dommere i sagen afviser efter at have voteret om forsvarerens krav om retsformandens afgang at følge MR's ønske.

Det forhold, at tiltalte bringer sig selv i en situation, hvor han gentagne gange føres ud, kan ikke føre til, at retsformanden skal trække sig, finder retten - en kendelse, som forsvareren ikke vil kære til landsretten.

Egentlig skulle de tre dommere, nævningene og de mange betjente, der bevogter de fire terrortiltalte, have hørt vidneudsagn ved dagens retsmøde. Men en af de syv nævninge er blevet syg. Det fik retsformanden til at udsætte den videre retssag til det næste berammede retsmøde i midten af juni.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden