Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Morten Fogde
Foto: Morten Fogde

TERROR. Omar El-Hussein mødtes flere gange med sine venner fra Mjølnerparken efter at have beskudt Krudttønden og senere åbnet ild ved Synagogen.

Terror i København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Overvågning dokumenterer de fire terrortiltaltes færden minut for minut

Overvågningskameraernes optagelser er vægtige beviser i sagen mod Omar El-Husseins formodede medgerningsmænd.

Terror i København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nørrebroghettoen Mjølnerparken er tæt dækket af flere hundrede overvågningskameraer. Alle bevægelser i opgange, kældergange og omgivelser filmes af de mange kameraer.

Sammen med teleoplysninger og data, gravet frem fra en række computere på en netcafé, udgør de mange optagelser fra det dramatiske døgn efter terrorangrebene i København i januar 2015 et vægtigt bevismateriale i anklagemyndighedens sag mod fire unge mænd, der er tiltalt for at medvirke til terror.

Anklagemyndigheden har takket være de mange timers video-optagelser kunnet stykke de tiltaltes og Omar El-Husseins færden sammen næsten minut for minut i timerne efter angrebet på Krudttønden og op til og efter terroraktionen mod Synagogen.

Her er de begivenheder, anklagerne har fremlagt i retten under sagen mod de fire tiltalte. Takket være de tekniske spor - overvågningsoptagelserne, teleoplysninger og computerdata - kan de involveredes færden fastlægges nogenlunde præcist på minuttet i timerne omkring angrebene. Tidspunkterne og optagelsernes indhold er stykket sammen af de oplysninger, der er nævnt under retssagens første fire dage.

Lørdag 14. august klokken 15.01: Omar El-Hussein publicerer via Facebook et vers fra Koranen, der handler om at drive de vantro ud af deres boliger og indgyde rædsel i deres hjerter.

15.24: Han offentliggør en erklæring om, at han nu sværger troskab til terrororganisationen Islamisk Stats leder.

15.33: Omar El-Hussein åbner ild mod et møde om ytringsfriheden i kulturhuset Krudttønden på Østerbro. Der affyres mindst 28 skud med den militære M95-riffel. Han myrder et tilfældigt offer, Finn Nørgaard, og sårer flere politibetjente, der skulle beskytte det terrortruede arrangement. 32 minutter forinden har El-Hussein på sin facebook-side citeret et koranvers om at drive de vantro ud af deres boliger og så rædsel i deres hjerter. Ni minutter før skyderiet svor han i et nyt opslag på Facebook troskab til terrorbevægelsen Islamisk Stats leder.

Han kaprer straks efter drabet en privatbil og forsvinder fra gerningsstedet.

15.57: Omar El-Hussein ringer fra Borgervænget på det ydre Østerbro efter en hyrevogn, der samler ham op på Borgervænget.

POLITI FOTO
Foto: POLITI FOTO

16.04: Et kamera på den nærliggende Kildevældsskole filmer ham på stedet.

16.14: Omar El-Hussein ankommer til en parkeringsplads ved Blok 2 i Mjølnerparken i en blå Mercedes-hyrevogn. Med sig har han en lang genstand i en sort plastiksæk.

16.15: Omar El-Hussein går ind i opgang 38 iført en mørk dynejakke.

16.26: LE går ind i opgang 38.

16.28: LE ringer til BH, som sidder sammen med MR foran en computer på netcaféen Powerplay. Umiddelbart efter ledes der efter nyheder på Ekstra Bladets, BT's og Local Eyes' hjemmesider.

16.32: LE tilslutter sig de to på computercaféen.

16.36: IA forlader opgang 38, nu iført en grå hættetrøje.

16.37: Omar El-Hussein forlader opgang 38.

16.37: IA ringer to gange til LE. Opkaldene varer henholdsvis 6 og 24 sekunder.

16.38: IA går ind i det grønne område nordvest for Mjølnerparken. Han følges af Omar El-Hussein, der har en sort jakke i hånden. Omar propper jakken ned i en skraldespand.

16.40: Et kamera på Bispebjerg Station fanger personer, der går bort fra det sted, hvor El-Husseins jakke fra angrebet på Krudttønden blev fundet.

16.41: LE og IA forlader Powerplay.

16.43: LE ringer til IA. Opkaldet varer 9 sekunder.

16.45: IA går alene tilbage. Kameraet filmer, hvordan han tager noget op til øret.

16.46: IA ringer to gange til LE. Det ene opkald varer 20 sekunder.

16.48: IA forsvinder ud af det område, der dækkes af kameraerne.

16.52: IA, MR, BH og LE filmes på vej tilbage mod parkeringsområdet.

16.54: De går samlet over til det grønne område.

16.54: De ændrer kurs og begynder at gå tilbage mod Blok 1 og Blok 2.

16.55: IA og MR går mod nord, langs parkeringspladsen og op mod Tagensvej.

16:57: De er ud for Blok 3.

16:57: De når frem til bilrampen, der fører fra Mjølnerparken til Tagensvej.

16:58: De er ifølge kameraernes overvågning næsten oppe ved Tagensvej.

16:59: De drejer til venstre mod Bispebjerg Station. På det tidspunkt er BH og LE ved en genbrugsplads.

17.00: LE og BH mødes med Omar El-Hussein. Ifølge BH's forklaring giver han dem gerningsvåbnet. En af dem går op til hegnet ind til s-togskinnerne og smider det i en grøft, afslører optagelser. Da det bliver fundet klokken 08.20 søndag morgen, var magasinet tomt og riflens sikring indstillet til enkeltskud.

TERRORTILTALT

17.01: Et kamera på stationen viser to personer, der går mod Mjølnerparken på ydersiden af s-togskinnerne. Anklageren mener, at de to personer på de grynede optagelser er IA og MR. De tager en trappe op til Tagensvej og går tilbage til rampen ned mod Mjølnerparken.

16.54: En person iført en lys trøje og mørke bukser - tilsyneladende Omar El-Hussein - løber over sporet ved stationen.

16.59: Personen løber tilbage over skinnerne, standser et øjeblik på perronen og løber så videre i retning væk fra det grønne område ud for Mjølnerparken.

17.05: To personer filmes på vej ned ad vejrampen. Samtidig filmes LE på genbrugspladsen, hvor han tager en hvid plastpose og kort efter smider den på boldbanen lige ved siden af.

17.09: De fire tiltalte mødes ud for Blok 2.

17.10: De går mod nord ud på det grønne område.

17.17: MR og BH går i retning mod Føtex ved Nørrebro Station.

17.20: MR filmes på vej ind i Føtex.

17.30: IA forsøger fire gange at ringe til BH.

17.34: LE krydser boldbanen alene. I udkanten af billedet anes en person i lys trøje og mørke bukser, det tøj, Omar El-Hussein menes at være iført efter angrebet på Krudttønden.

17.34: Omar El-Hussein, LE og BH mødes ved 'Den Blå Sti', et bånd, der som gangsti snor sig langs Mjølnerparken og det grønne område. En fjerde person kommer til.

17.34: En person forlader gruppen og går mod parkeringspladserne.

17.36: IA ses halvløbende op i opgang 38.

17.37: IA vender tilbage mod det grønne område.

17.36: MR køber i Føtex en taske magen til den, Omar El-Hussein bar, da han døde under en ildkamp med politiets antiterrorkorps på Svanevej.

17.39: To personer - den ene bærer tilsyneladende noget i den ene hånd - går op mod gruppen på fire personer ved det grønne område.

17.42: I det yderste af et overvågningskameras optagelser ses seks par ben ude på det grønne område.

17.42: De seks bevæger sig mod syd.

17.43: Et nyt kamerabillede dækker også området delvist. Det fanger fire par ben i udkanten af billedrammen.

17.44: To personer går hen mod en Subaru, der menes at blive benyttet af kendte bandemedlemmer i kvarteret.

17.45: Yderligere fire personer går hen mod bilen. En af dem er i en lysegrå trøje.

17.47: Subaruen kører og efterlader fire personer, blandt dem personen med den lysegrå trøje.

17.49: Vedkommende går mod syd.

17.50: Omar El-Hussein fotograferet ved Føtex, hvor buler i den grå hættetrøje efter anklagerens mening indikerer, at han kan have båret sin skudsikre vest på det tidspunkt. Om halsen har han en taske magen til den, MR købte 17.36. Samtidig ses tre andre gå mod netcaféen Powerplay på hjørnet af Nørrebrogade og Skodsborggade.

18.01: IA, LE og BH træder ind på Powerplay.

18.02: De sætter sig ved computerne med numrene 13, 14 og 15. IA logger ind på sin maskine, nummer 14, med brugernavnet 'Bobby'.

18.15: Omar El-Hussein dukker op uden for Powerplay.

18.38: De næste to minutter søges fem gange på navnet Lars Vilks. Det er den mordtruede svenske kunstner, der i dag lever under intensiv politibeskyttelse efter at have tegnet profeten Muhammed som en hund.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

19.44: Der søges to gange på Lars Vilks' navn.

20.30: IA forlader computer 14 og forlader Powerplay.

21.14: Omar El-Hussein ankommer til netcaféen. Han søger på computer nummer 15 blandt andet på islamkritikeren Nicolai Sennels' private adresse, leder også efter adressen på Dansk Folkepartis Mogens Camre og så på adressen for en kiosk på Vesterbro, der som en af de første solgte det franske satiretidskrift Charlie Hebdo efter militante muslimers massedrab på bladets redaktion i januar 2015.

21.14: IA ringer til BH. Opkaldet varer 13 sekunder. Det er fanget på en mobilmast i Borgergade og afslører dermed, at han befinder sig i Indre By.

21.17: Der søges to gange på ordet 'Christiansborg' og kort efter på ordet 'militæroberst'.

21.46: Omar El-Hussein søger fra computer 15 på ordene 'synagoge' og 'det jødiske hus'. Han klikker fire gange rundt på Mosaisk Trossamfunds hjemmeside. Det sidste klik gøres på informationen om, at der netop den aften afholdes en privat bat mitzvah-fest, der fejrer en jødisk konfirmation. Man kan af de tekniske spor se, hvornår siderne åbnes, men ikke hvornår de lukkes eller forlades igen.

Jacob Ehrbahn (arkiv)
Foto: Jacob Ehrbahn (arkiv)

21.47: IA vender tilbage til Powerplay.

21.48: Han stiller sig lige bag Omar El-Hussein og ser på computerskærmen i 30-40 centimeters afstand. Han ser tilsyneladende direkte på skærmen og søgeresultaterne i knap 30 sekunder.

21.49: Omar El-Hussein søger på adressen til en bestemt jødisk institution nær synagogen.

21.50: IA og El-Hussein snakker tæt lige foran computerskærmen.

21.51: LE har siddet ved computer 14, men rejser sig nu og forlader netcaféen.

22.13: Han vender tilbage med en dåse, der angiveligt indeholder solcreme, som overdrages til Omar El-Hussein.

22.14: De går alle over til shawarma-baren Kösem skråt over for Powerplay.

23.01: IA vender tilbage til computercaféen.

23.06: Kameraer fra to butikker på Nørrebrogade filmer et kort møde mellem Omar El-Hussein og BH, inden sidstnævnet går ind på computercafeen.

23.07: Omar El-Hussein går ind i en gyde tæt ved og kommer kort efter ud med en cykel.

23.28: Han filmes cyklende forbi Amagertorv i Indre By.

23.40: Han cykler forbi Synagogen.

00.04: IA og BH forlader Powerplay.

00.32: Omar El-Hussein cykler op ad Købmagergade.

00.34: LE forlader stedet.

MORTEN FOGDE
Foto: MORTEN FOGDE

Søndag 15. februar klokken 00.45: Omar El-Hussein går i Krystalgade hen til en frivillig vagt foran Synagogen og dræber ham med et skud på klos hold. Derefter beskyder og sårer han to politifolk, der stod ved stedet. To kameraer filmer det brutale terrordrab.

01.06: LE forsøger at ringe til IA.

01.14: IA ankommer til Powerplay.

01.17: IA sætter sig sammen med stedets ekspedient ved computer 1, der er lige ved indgangsdøren på netcaféen. IA betjener musen. Der søges to gange på ordet 'tegningerne' og to gange på ordet 'muhammedtegningerne'.

01.18: IA ringer til LE to gange. Først i 9 sekunder, så i 23 sekunder.

01.39: Fra den computer, IA betjener, søges to gange på ordene 'Lars Vilks'.

01.44: LE ankommer til Powerplay og går direkte hen til IA.

01.45: Omar El-Hussein dukker op ved computercafeen. Han går først frem og tilbage langs facaden, mens han ser ind i lokalerne, inden han træder ind og går hen mod det bageste lokale på stedet. LE og IA følger straks efter. I det såkaldte vip-rum slukker LE straks lyset, men overvågningskameraet kan alligevel filme deres adfærd i det mørke rum. Der grines og klappes, mens El-Hussein tydeligvis fortæller om noget skyderi.

NATMØDE

01.49: De træder ud fra vip-rummet, men fortsætter den tætte samtale i en mellemgang. Samtalen fortsætter, mens de trækker ud i det forreste lokale på computercaféen.

02.13: IA og Omar El-Hussein møder LE i døren.

02.16: IA og Omar El-Hussein går tilbage til vip-rummet, hvor der nu sidder andre brugere ved spillecomputerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

02.17: IA og LE forlader Powerplay.

02.42: Omar El-Hussein går også ud fra stedet.

02.49: IA ringer til LE i 23 sekunder. De følgende timer er der flere opkald og forsøg på opkald, også i timen efter Omar El-Husseins død.

04.50: Omar El-Hussein forsøges pågrebet af antiterrorkorpset på Svanevej ud for nummer 1, men åbner ild mod betjentene med to pistoler og dør efter en voldsom ildkamp. Først efter at være blevet ramt af 29 skud er han uskadeliggjort.

De fire nu tiltalte blev hurtigt efter terrorangrebene pågrebet af politiet.

  • LE blev anholdt den 15. februar klokken 08.14 i familiens hjem i Mjølnerparken.
  • IA og BH blev anholdt samme dag klokken 14.50 ved en politiaktion mod computercaféen Powerplay på Nørrebrogade. I første omgang opgav BH et falsk navn og blev derfor løsladt, men han blev atter opsporet den 20. marts klokken 06.26.
  • MR blev anholdt den 19. marts klokken 10.38 i en lejlighed i københavnsområdet. Her fandt politiet store mængder ammunition af samme typer som dem, der blev benyttet ved terrordrabene ved Krudttønden og Synagogen, såsom CBC Luger-patroner. Dem havde MR en kasse med 47 af. Tre manglede fra æsken. Og netop tre CBC Luger-patroner blev affyret af El-Hussein ved Synagogen.

Efterforskningen har vist, at der fra Omar El-Husseins computer og facebook-profil allerede nogle dage før angrebene blev søgt på kulturhuset Krudttønden. Den blev efter hans død fundet på hans værelse og indikerer, at hans første angreb var planlagt nogen tid i forvejen.

Lys, blomster og hilsener i hundredevis lægges foran synagogen i Krystalgade. Kilde: jens Dresling/Politiken.tv

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden