CYKELTRAFIK. Københavns nye budgetforlig giver penge til flere forbedringer for jernhestene.
Foto: JENS DRESLING

CYKELTRAFIK. Københavns nye budgetforlig giver penge til flere forbedringer for jernhestene.

København

Torvegades cyklister tabte ved Københavns nye budgetforlig

Der kommer millioner til cykeltrafikken. Men en af de mest benyttede - og smalleste - cykelstier forbedres ikke.

København

Torvegadecyklisterne må kigge langt i Københavns Kommunes budget efter en sikrere tur.

Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) håbede at kunne få støtte på Københavns Rådhus til en forbedring af forholdene for de cyklende trafikanter på en af byens mest befærdede cykelstier med over 40.000 tohjulede brugere hver dag.

Den udgør en hovedfærdselsåre for pedaltrafikken mellem Indre By og Amager.

Det lykkedes ikke at få det borgmesterønske med.

Men der bliver alligevel noget til den tohjulede trafik med det nye budgetforlig, der netop er indgået på Københavns Rådhus: Dybbølsbro udvides, så den bedre kan håndtere de mange gående og cyklende trafikanter på vej til og fra den berømte Cykelslangen-bro og indkøbscenteret Fisketorvet.

De to dæk på Dybbølsbro bygges sammen, så der bliver et større areal på broen. Prisen for det projekt bliver 56 millioner kroner.

Forliget rummer også forbedringer i Nørregade og Vendersgade, der for lige over 20 millioner kroner indrettes, så der også tages hensyn til cykeltrafikken.

I alt kan de københavnske cyklister glæde sig over, at der sættes 140 millioner kroner af til cykelfremme i kommunen i det kommende års budget.

Det skal give bedre parkeringsmuligheder ved blandt andet de kommende metrostationer, sikre skoleveje for de mindste københavnere og få repareret de mest slidte veje, cykelstier og fortove.

EL tilfreds på cyklisternes vegne

Enhedslisten er med i budgettet i år. Og partiets leder på rådhuset, teknik- og miljøborgmester Morten Kabell, erklærer sig tilfreds med forbedringerne for byens cyklende borgere.

»Jeg er glad for, at de andre partier anerkender nødvendigheden af investeringer i cykelområdet. Det er en sejr for alle københavnere, som gerne vil have renere luft, mindre støj og bedre fremkommelighed. København er verdens bedste cykelby, og det er vi blevet gennem markante investeringer i cykelområdet«.

»Bilisterne er bevidst fravalgt i årets budgetforhandlinger, fordi løsningen på trængselsproblemerne i København er at prioritere de pladsbesparende transportmidler som cykler og busser, mens bilerne bliver sat bagerst«.

Foto: EHRBAHN JACOB

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce