Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
PROJEKTFORLIS. Tidligere overborgmester Ritt Bjerregaard fik, da det kom til stykket, ikke opbakning til sin ide om at bygge boliger på Kløvermarken.

PROJEKTFORLIS. Tidligere overborgmester Ritt Bjerregaard fik, da det kom til stykket, ikke opbakning til sin ide om at bygge boliger på Kløvermarken.

København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Her er det København, der aldrig blev til noget

Rundetårn skulle væk, søerne asfalteres og Kløvermarken pakkes inde bag en mur af én lang boligblok.

København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ørestaden er ved at være helt færdig. Arealerne er bebyggede - eller ved at blive det.

Dermed forsvinder skurvognene og entreprenørmaskinerne fra et af Danmarks største byggeprojekter, efterladende sig en ny bydel i hurtigtvoksende København.

Den vækst har bystyret og idémagere i flere år forsøgt at imødekomme med storstilede projekter så som striben af boligblokke og kontorejendomme langs metroen langs Amager Fælled.

Men ikke alle forslag til ombygning af byen er blevet mødt med lige stor begejstring gennem tiden. Og naturvenner arbejder fortsat på at redde området på Amager Fælled fra at blive bebygget med henvisning til, at der er tale om et enestående stykke uberørt natur, en gammel strandeng og ikke som resten af området et resultat af jordopfyldning og inddæmning.

De håber, at politikerne i sidste øjeblik opgiver at sende gravemaskinerne ind på arealet og i stedet finder et andet område at bebygge. Sker det, så vil Amager Fælled Kvarter føje sig til en lang liste over kuldsejlede byggeprojekter i København.

Her er nogle af de planer, der kollapsede under vægten af protester fra københavnerne.

Kløvermarken.

Overborgmester Ritt Bjerregaard havde en klar plan. Der skulle skaffes billige boliger i byen. Men grundene var dyre. Så hvad med at bygge på den store Kløvermarken på toppen af Amager? En stor randbebyggelse kunne rejses omkring de mange boldbaner og give omkring 3.000 nye boliger i det, der skulle blive noget nær én lang boligkarré rundt om området.

Et par år efter måtte hun imidlertid opgive planerne. Protesterne mod byggeriet var øredøvende, og flertallet for planerne i Borgerrepræsentationen smuldrede.

I 2011 blev udsigten reddet for eftertiden, da Kløvermarken blev fredet.

Søringen.

I midten af 1960'erne kunne bilerne ikke komme hurtigt nok frem. Bulldozerne banede vejen og fjernede i mange byer historiske kvarterer for at gøre plads til vejbaner. Den udvikling var også godt i gang i København i 1960'erne, hvor den såkaldte Søring ville have asfalteret søerne delvist og omdannet dele af det i dag uhyre populære Vesterbro til en skov af højhuse til erstatning for de gamle boligejendomme, der dog overlevede datidens ødelæggelsestrang og undgik 1980'ernes totalsaneringsiver.

Men inden Søringen i begyndelserne af 1970'erne blev aflyst, nåede København at rydde et bredt vejbælte fra Lyngbymotorvejen ind forbi Panuminstituttet til Fredensbro, inden man gav slip på de storladne planer og reddede søerne.

Foto: PETERSEN ERIK

Var det ikke sket, var der blevet inddraget 30 meter af dem til den vejring, der skulle bringe de mange biler, man drømte om at få ind i byen, ned forbi Hovedbanegården til havneområderne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Enkelte bygninger på Vesterbro og i Nansensgade vidner om datidens ønske om at fjerne det gamle København i fremskridtets navn.

Rundetårn skulle væk.

Allerede for 100 år siden var trængslen i byen et problem, der kunne føre til drastiske forslag. Det var nær gået ud over Rundetårn, der stod i vejen for trafikken op og ned ad Købmagergade. I slutningen af 1800-tallet kom arkitekten Anton Rosen med et forslag, der ikke lod eftertidens byplanlæggere meget efter: Han ville have Rundetårn væk.

Rosens forslag var dog ikke af den altødelæggende slags. Arkitekten foreslog, at man via en sindrig konstruktion fik det rullet væk fra Trinitatis Kirkes gavl og hen ved siden af kirken. Det ville indebære, at det, der i dag er studenterhuset, skulle fjernes.

Forslaget blev aldrig gennemført. I stedet nedlagde myndighederne en række værelser på Regensenkollegiet, så der kunne bygges en buegang inde under bygningen i gadeniveau. Det hjalp lidt, men problemet med den megen trafik på det smalle gadestykke blev først løst i 1973, da Købmagergade blev indrettet til en moderne gågade.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden