Ørestaden er en ødestad. Derfor bør der bygges tættere i den centrale del af kvarteret, så der kan komme et byliv i det i dag mennesketomme område mellem boligblokkene.
Foto: Martin Lehmann

Ørestaden er en ødestad. Derfor bør der bygges tættere i den centrale del af kvarteret, så der kan komme et byliv i det i dag mennesketomme område mellem boligblokkene.

København

Arkitekter vil redde Amager Fælled: Det er stædigt at holde fast i en 25 år gammel plan

Plan skal være med til at give Ørestad det centrum og byliv, området aldrig har fået.

København

»Vi kan slå to fluer med ét smæk. Vi kan redde Amager Fælled og samtidig få flere mennesker til at bo i Ørestad City og Ørestad Syd og dermed få mulighed for at få mere byliv«.

Tegnestuen BCVA står bag et forslag, der skal gøre det overflødigt at bygge huse på Amager Fælled og samtidig give mere liv i det forblæste Ørestad. Det er lagt frem på et tidspunkt, hvor et vedtaget projekt om at bygge boliger på en enestående naturgrund inden længe sender gravemaskinerne ind i området.

»De bedste byer har udviklet sig gennem århundreder. Ørestad er en tænkt ting, ikke en naturlig by«, siger arkitekt Rune Veile om de problemer, han og kollegerne forsøger at løse.

Et problem ved Ørestaden er dens udstrækning.

»Man bliver skalablind af den. Ørestads størrelse svarer til afstanden fra Kastellet til Valby. Folk tænker ikke over, hvor stor den afstand er - at det ikke er en by, man går rundt i. Bygningerne er høje, så der skal være større afstand mellem dem. Så bliver det ikke et område til fodgængere, men til biler. Afstandene bliver så store, at det bliver svært at bevæge sig rundt og opleve noget«.

Resultatet er, at der ikke er en by, men blot en lang række af byggerier uden noget centrum eller nævneværdigt liv mellem de kolossale blokke.

I stedet for at sprede det så meget, så skal man samle livet i Ørestad for at få flere til at færdes derude.

»Vores tanke er, at i stedet for at sprede det så meget, så skal man samle livet i Ørestad for at få flere til at færdes derude«, siger han om den plan, tegnestuen har præsenteret for at få sat gang i en debat om, hvad København egentlig vil med området.

BCVA er kommet med en ide om at bygge en stribe ejendomme langs den eksisterende del af Ørestad City og Ørestad Syd - fra Vejlands Allé i nord til sydspidsen af den nye bydel. Planen har de døbt Kalvebodstriben.

Studie skulle give en levende Ørestad

Målet er at få fortættet den eksisterende Ørestad, så den kan komme til at bære det liv, der følger med en by i menneskeskala med caféer, butikker og alt det, der gør det attraktivt at bo og færdes i den.

»Vi har alle arbejdet i Holland, hvor man har et andet syn på det med byudvikling. Og der er Ørestad et godt eksempel. Vi voksede op med Ørestad under uddannelserne, hvor udviklingen af området skred frem«.

»Der var en meget sort/hvid debat dengang. Der var nogle, der var glade for at bo der, og på den anden side var der arkitekter, politikere og fagfolk, der sagde, at der var nogle problemer. Så vi lavede planen Ørestad 2.0. Den er et forsøg på at gentænke Ørestaden, at videreudvikle den. Ikke for at pege fingre ad den, for når man laver sådan en byplan, så kan man ikke forudse alting«, forklarer Rune Veile.

Med den plan ville tegnestuen udstikke en kurs, der efter dens mening kunne gøre Ørestad til en sammenhængende by, der kan bære det byliv, mange higer efter, men som er fraværende i den Ørestad, der findes i dag.

BCVA's plan har peget på mulighederne for at bygge et bycentrum hen over Øresundsmotorvejen, der skærer sig igennem den nye bydel lige syd for indkøbscenteret Fields. Det indgår allerede i planerne for bydelen, at der kan bygges hen over vejen, men det er foreløbigt fravalgt af By og Havn på grund af omkostningerne. Det offentlige selskab, der er 95 procent ejet af Københavns Kommune, har dog stadig en tilladelse til at forsøge at bygge noget over motorvejen, når resten af Ørestad er færdig.

»Vores tanke er, at i stedet for at sprede byen så meget, så skal man samle livet i Ørestad for at få flere til at færdes derude«, siger arkitekten.

Det enestående naturområde på Amager Fælled behøver ikke at blive fyldt med boligblokke, viser forslaget fra den københavnske tegnestue.
Foto: Finn Frandsen

Det enestående naturområde på Amager Fælled behøver ikke at blive fyldt med boligblokke, viser forslaget fra den københavnske tegnestue.

Kalvebodstriben kan erstatte byggeri på enestående naturgrund

Det er endt med, at Veile og hans kolleger fremhæver muligheden for at bygge Kalvebodstriben for at få koncentreret Ørestadens boliger og dermed forbedre mulighederne for at få liv. Forslaget om en randbebyggelse bygger videre på den grundlæggende tanke i Ørestad 2.0-planen om at fortætte den centrale og sydlige del af bydelen. Forslagets formål er ganske konkret: At finde en alternativ placering af det byggeri, der ellers skal opføres på Amager Fælled.

»Det nemmeste er at bygge langs Ørestad Syd. Man har endnu ikke bygget noget der, så man generer ikke nogen. Ulempen er, at det er fredet. Men det er inddæmmet område fra det 20. århundrede, så det har ikke den samme naturkvalitet. Men vi valgte at lancere Kalvebodstriben og lave én løsning, folk kan forholde sig til. Der er selvfølgelig mange flere muligheder. Konkret skulle det måske være en kombination af flere forskellige ting«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi koncentrerer Ørestad og laver den som et alternativ til Københavns centrum. Vi ser den mere som en sammenhængende by end som en bydel i København. Den skal have sin egen karakter. Der er allerede masser af interessante bygninger i Ørestad, men man mangler det, der får det til at hænge bedre sammen«.

»Og Kalvebodstriben er stadig en bedre løsning end at bygge på Amager Fælled Kvarter. Når dén er bebygget, så er den væk. Vi ser det som enestående, at København har den grønne lunge, den Central Park eller hvad man nu vil kalde den«.

Et byggeri på randen af Ørestaden kræver imidlertid en indsats: Området er statsejet, så der skal i så fald laves en byttehandel, et såkaldt mageskifte, så By og Havn og staten bytter grunde.

Opfordrer til eftertænksomhed

BCVA's præsenterede tanken om et alternativ til byggeriet på den gamle strandeng, der er det sidste stykke uberørt natur i København, før vinderen af en konkurrence om bebyggelsen af Amager Fælled Kvarter blev offentliggjort. Opgaven blev vundet af tegnestuen Vandkunsten.

Rune Veile har intet at udsætte på de planer, der blev udpeget.

»Vinderforslaget er et fint forslag. Vi mener bare, at det ligger forkert«, understreger han.

At BCVA præsenterer et muligt alternativ er ikke ensbetydende med, at tegnestuen forventer at få opgaven, ifald politikerne ombestemmer sig og ser andre muligheder for udbygning af Ørestad end at sende gravemaskinerne ind på Amager Fælleds enestående naturgrund.

»Det er mere en langsigtet pr-strategi, der viser, hvordan vi tænker byudvikling og som dermed måske kan få os inddraget andre steder, hvor man skal gentænke byområder«, siger han.

Han foreslår, at beslutningstagerne tager sig tid til at tænke sig om og se, om der er andre muligheder end at bebygge Amager Fælleds gamle strandeng-stykke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Man kan i hvert fald godt lave undersøgelserne og se, hvad mulighederne er. Man forpligter sig ikke til noget. Det skylder man Ørestaden og byen«, forklarer han.

»Det er en gammel plan, man følger. Det er stædigt at holde fast i noget, man besluttede for 25 år siden. Der er sket meget siden og byen har ændret sig fuldstændigt. København er en helt anden by end den var i begyndelsen af 1990'erne. Man skulle for alt i verden have gang i noget byudvikling. Men der er en anden situation i dag. Man bliver nødt til at overveje det her grundigt«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden