Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Hjerrild Melissa Kühn
Foto: Hjerrild Melissa Kühn

Arbejde er afgørende for integrationen, og derfor bør man fordele flygtninge efter, hvor der er arbejdspladser, mener integrationsborgmester i København, Anna Mee Allerslev (R). Arkivfoto.

København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Borgmester vil have flere flygtninge til København

Fordel flygtninge ud fra, hvor der er arbejdspladser, opfordrer Anna Mee Allerslev (R). Industrien bakker op, S afviser.

København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere flygtninge, tak!

Så kort kan man opsummere ønsket fra Københavns Kommunes beskæftigelses- og integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev (R).

Hun opfordrer til, at flere af de mennesker, der får ophold i Danmark, kommer til København i stedet for til andre af landets kommuner, som har færre arbejdspladser.

Vi er jo Danmarks hovedstad og har i sagens natur en masse arbejdspladser – også mange, som mangler de kompetencer, flygtningene kommer med

»Vi er jo Danmarks hovedstad og har i sagens natur en masse arbejdspladser – også mange, som mangler de kompetencer, flygtningene kommer med, hvad enten de er højtuddannede eller uden uddannelse«, siger hun.

Københavns Kommune har i mange år været helt undtaget fra at modtage flygtninge, fordi der i forvejen er en høj koncentration af indbyggere med anden etnisk baggrund end dansk. Siden sidste år har København igen taget del i fordelingen af flygtninge efter ønske både inde fra og uden for kommunen.

København har forudsætningerne

I 2016 var København blevet stillet 335 flygtninge i udsigt, men da året var omme, var der kun kommet 151, fordi der kom færre flygtninge til landet end ventet. Samme mønster tegnede sig i andre kommuner, men det er ærgerligt, at netop København ikke får så mange som først ventet, mener Anna Mee Allerslev.

»Den gode integration handler om danskundervisning, som vi har specialiseret os i, det handler om en god virksomhedsindsats, som klokkeklare tal viser, at vi kan. Vi har virksomheder, der råber efter at tage et ansvar, og vi har hundredvis af frivillige, som gerne vil hjælpe med at integrere. Så jeg mener, vi har forudsætningerne for at give dem en god start«, siger hun.

Kunne man ikke i stedet rette virksomhedstilbuddene mod andre af kommunens borgere, som også godt kunne bruge en særlig indsats, eksempelvis kontanthjælpsmodtagere?

»Det har vi også gjort. Hver gang, vi må skuffe en virksomhed med, at der ikke er en flygtning, har vi spurgt om, de ikke vil have en af de 16.700 danskere, som har brug for en rummelig arbejdsplads. Men de er som regel længere fra arbejdsmarkedet, end flygtningene er og har andre problemer end ledighed, så virksomhederne takker som regel nej«.

Industrien er åben for flygtninge

Når flygtninge får opholdstilladelse i Danmark, bestemmer Udlændingestyrelsen, hvor i landet de skal bo, på baggrund af såkaldte visiteringskvoter.

I dag fastlægges kvoterne ud fra kommunens andel af den samlede befolkning og antallet af indvandrere og flygtninge. I 2017 var Københavns Kommune oprindeligt sat til at modtage 671 flygtninge, men står nu til at modtage 449. Til sammenligning står Aarhus til at modtage 419, mens væsentligt mindre befolkede kommuner som Hedensted, Skanderborg og Ringkøbing-Skjern hver står til at få omkring 120 på baggrund af deres etniske sammensætning.

Allerede sidste vinter foreslog Dansk Industri ligesom Anna Mee Allerslev at indrette fordelingsnøglen i stedet indrettes efter, hvor mange arbejdspladser der er i kommunen, så de store, erhvervstunge byer tog en større del af flygtningene.

Vi har rigtig svært ved at finde steder til dem at bo, så jeg vil faktisk ikke synes, det er særligt ansvarligt at tage imod flere

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ifølge DI’s arbejdsmarkedspolitiske chef, Steen Nielsen, er det sund fornuft at sende en større del af flygtningene til København og andre større byer med mange arbejdspladser.

»Vi er absolut enige i, at det vil være en god idé. Det, der skal til, for at flygtningene får en plads på arbejdsmarkedet, er at de kommer ud og lærer at være på en arbejdsplads, og dem er der nu engang flere af i en by som København«, siger han.

Han understreger dog, at det kræver en indsats at lykkes med integrationen, så der er nærmere tale om filantropi end om, at flygtningene udfylder virksomhedernes behov for arbejdskraft.

Samme billede tegner virksomheden KHRS, der samarbejder med Københavns Kommune om at bringe flygtninge i beskæftigelse.

»Det kræver virkelig mange ressourcer og energi fra arbejdsgivers side. Det er tunge kandidater, vi har med at gøre. Der er dels kulturelle forskelle, og så er der mange andre helt basale ting, der kan være en udfordring«, siger operations manager fra KHRS Nana Sbeihi.

S: København gør rigeligt

På Københavns Rådhus tegner der sig ikke et flertal for, at København skal tage imod flere flygtninge. Enhedslisten bakker op om, at København har plads til flere, men fra både SF og Venstre er meldingen, at kommunens integrationsindsats endnu ikke er så godt kørende, at man kan tage imod flere flygtninge. Først og fremmest har kommunen ikke kapaciteten til at tage imod flere flygtninge på en ordentlig måde, siger SF’s beskæftigelses- og integrationsordfører i København, Sisse Marie Welling.

»Vi har rigtig svært ved at finde steder til dem at bo, så jeg vil faktisk ikke synes, det er særligt ansvarligt at tage imod flere«, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lars Aslan Rasmussen, som er folketingsmedlem for Socialdemokraterne og har orlov fra sin plads i Københavns Borgerrepræsentation, afviser også socialdemokratisk opbakning til, at København skal tage en større andel flygtninge - både på Rådhuset og i Folketinget.

København løfter allerede store opgaver for mange af landets stofmisbrugere, hjemløse, psykisk syge og borgere med ikke-vestlig baggrund, og derfor er det urimeligt, hvis kommunen også skal løfte mere af integrationsindsatsen for flygtninge, siger han.

»Vi vil hellere sørge for, at fordelingen rammer hele landet – ikke kun af hensyn til de danskere, der allerede bor der, men også for, at dem, der kommer til Danmark, oplever skoler og institutioner, hvor der ikke er særligt mange integrationsopgaver, så det bliver lettere at blive integreret i samfundet«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden