Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fredsvagt ved Ungdosmhuset på Jagtvej 69 på Nørrebro.
Foto: Jens Dresling

Fredsvagt ved Ungdosmhuset på Jagtvej 69 på Nørrebro.

København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

8.889 dage med Ungdomshuset

Ungdomshusets fødsel og død har været omgivet af kontroverser. Her er historien om huset på Jagtvej 69.

København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ungdomshuset var i årevis et centrum for autonome og eksperimenterende ungdomsmiljøer. De omdannede det tidligere Folkets Hus til en scene for alternativ musik og livsstil med rødder i datidens bz-miljø og gjorde det til en andet hjem for mange unge.

Men huset var fra starten omgivet af kontroverser og politisk modstand mod miljøet.

Det blev til knap 25 år på adressen på Jagtvej, der blev et ikon for den yderste venstrefløj i ungdomsmiljøerne.

1982: 29. oktober får de unge nøglerne til huset på Jagtvej 69

1996: 27. januar raseres Ungdomshuset af brand

1996: 20. februar foreslår tre konservative medlemmer af Borgerrepræsentationen, at huset ikke renoveres efter branden.

1996: I forsommeren bliver der indsamlet 350 underskrifter på Nørrebro for at få huset lukket.

1997: 10. april indgår Københavns Ungdomscentre en ny aftale med de unge. De kan nu opsiges med tre måneders varsel fra årets udgang.

1999: 6. maj vedtager et flertal i Borgerrepræsentationen at lukke huset.

2000: 26. januar bliver Ungdomshuset sat til salg af kommunen

2000: 16. november beslutter Borgerrepræsentationen at sælge til Human A/S ved Inger Loft

2001: 28. september køber Faderhuset Human A/S og dermed Ungdomshuset

2003: Faderhuset stævner Ungdomshusets brugere med krav om ejendomsret.

2004: Byretten afgør, at Faderhuset kan smide de unge ud. De unge anker dommen.

2006: Østre Landsret stadfæster byrettens dom.

Ungdomshus-konflikten var politisk betændt for Borgerrpræsentationen. Her ses en tilhænger af huset på jagtvej reagere på rydningen i 2007.
Foto: Joachim Adrian

Ungdomshus-konflikten var politisk betændt for Borgerrpræsentationen. Her ses en tilhænger af huset på jagtvej reagere på rydningen i 2007.

2006: I september tilbyder Fonden Jagtvej 69 at købe huset til de unge, men Faderhuset nægter at sælge og forsøger med hjælp fra fogeden af få de unge ud af huset. De unge søger om at få deres sag prøvet ved højesteret.

2006: I oktober afgør Fogedretten, at de unge skal være ude af Ungdomshuset 14. december. De unge får afslag på at prøve deres sag ved højesteret. 30. november garanterer Københavns Politi dog, at huset først vil blive ryddet efter årskiftet.

2006: 12. december afslår Faderhuset igen at sælge huset på Jagtvej 69.

2006: 14. december gennemfører Borgergruppen for Ungdomshuset en stor og fredelig demonstration flere steder i København.

2006: 16. december afholder Ungdomshusets brugere en uanmeldt demonstration på Nørrebro. Demonstrationen ender i voldsomme uroligheder og kampe med politiet, da politiet forsøger at opløse den. 273 bliver arresteret. Tre bliver efterfølgende varetægtsfængslet.

2006: 29. december foreslår Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard (S), at Ungdomshuset kan flyttes til Christiania. Forslaget skydes dog ned at christianitterne med den begrundelse, at fristaden ikke har plads til Ungdomshuset.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

2007:

Stemningen på Nørrebro var anspændt i forbindelse med rydningen og miljøets vrede mod politiet og politikerne var stort.
Foto: Møller Jonathan Bjerg

Stemningen på Nørrebro var anspændt i forbindelse med rydningen og miljøets vrede mod politiet og politikerne var stort.

3. januar søger Faderhuset Københavns Kommune om tilladelse til at rive huset på Jagtvej 69 ned. Frimenigheden vil dog først beslutte, om den vil rive huset ned, når eksperter har vurderet, hvad der kan svare sig økonomisk - at rive huset ned eller renovere det. Tilladelsen gives.

2007: Ritt Bjerregaard foreslår 8. januar, at Ungdomshuset kan flytte til en gammel bygning længere ude ad Jagtvej, kendt som 'Brandstationen'. Bygningen ejes af staten . Videnskabsministeriet afviser at ville sælge bygningen.

2007: 13. januar besætter 'Foreningen for flere ungdomshuse' et hus på Dortheavej i Københavns nordvestkvarter. Huset ryddes af politiet to dage efter.

2007: Københavns Kommune tilbyder 22. januar de unge at overtage en del af den nedlagte Stevnsgades Skole på Nørrebro. Pris: 12 millioner kroner. Skolen skal også huse en handicapskole.

2007: Ungdomshuset afviser kommunens forslag og siger, at det højest vil betale én krone for et nyt Ungdomshus. Begrundelsen er, at husets brugere ikke vil købe et hus fra politikerne, fordi de har solgt det hus, de unge allerede rådet over.

2007: 8. februar: Politiet varetægtsfængsler tre unge for at deltage i urolighederne på Nørrebro 16. december. En anden er blevet dømt for at sætte ild til containere under urolighederne.

2007: 28. februar: Københavns Kommune beslutter at gå i gang med at indrette Stevnsgades Skole til handicapskole. Dermed har Ungdomshuset ikke længere mulighed for at flytte til skolen.

2007: 1. marts rykker politiet ind i Ungdomshuset klokken 07 om morgenen. Politiet rydder huset, og der udbryder gadekampe og demonstrationer, der udvikler sig særdeles voldsomt på Nørrebro og på Christianshavn. Det tager flere dage, førend der atter er ro og sikkerhed i de ramte bydeles gader.

Urolighederne på Nørrebro efter rydningen af Ungdomshuset blev yderst voldsomme.
Foto: Jacob Ehrbahn

Urolighederne på Nørrebro efter rydningen af Ungdomshuset blev yderst voldsomme.

Nedrivningen gik i gang, mens sympatisører lagde blomster. Anonyme entreprenørmaskiner og maskerede bygningsarbejdere arbejdede under politiets beskyttelse, for de frygtede repressalier fra Ungdomshusets tidligere brugere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

2008: Et nyt Ungdomshuset åbner på Dortheavej i Nordvestkvarteret.

2010: Carsten Houtved, direktør for Udviklingsselskabet af 2010, køber grunden på Jagtvej 69.

2012: Udviklingsselskabet af 2010 meddeler, at der planlægges opført en ejendom med butikker og ungdomsboliger.

2017: Det kommer frem, at grunden, der har ligget tom i ti år, formentlig skal bruges til en midlertid landsby for hjemløse i en kortere årrække. Men ejeren har planer om ungdomsboligbyggeri på længere sigt.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden