Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Ole Kassow
København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Uheldsplaget gade kræves trafiksikret: To cyklende banket i asfalten inden for få minutter

En tur ad Nordre Frihavnsgade er en tur gennem vejindretning som for 30-40 år siden. Gaden er for utryg og risikabel at cykle på, mener lokale, der kræver en sanering.

København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Den første kommer cyklende mod Trianglen, da en bilist åbner døren og smækker den lige ud i hende«.

Ole Kassow fik travlt med at hjælpe, da en cyklist tirsdag eftermiddag blev væltet ned på asfalten på Nordre Frihavnsgade i København.

En gade, han længe har været særdeles bekymret for. Gaden er selv i dag på afgørende punkter indrettet som vejene i København var frem til 1980'erne: Parkerede biler langs kantstenene, ingen cykelsti - og masser af motortrafik på de smalle kørebaner.

Det gør gaden yderst utryg for cyklisterne, der er meget udsatte på strækningen, mener Kassow, der er idémanden bag Cykling Uden Alder.

Han var en af dem, der stimlede sammen om den tilskadekomne kvinde, da hun var blevet ramt af bildøren. Bilisten prøvede også at bistå kvinden.

»Hun sad på asfalten, pænt fortumlet, og det blødte fra hendes skulder«, siger Kassow.

Mens han og andre hjælper hende sker endnu et uheld. Også denne gang er det en bilist, der smækker døren op i en cyklist, en stor skolepige.

»Så hører vi et bump 50 meter længere hende. Jeg kigger op og ser en pige rejse sig og en bilist, som vælger at smække døren i og køre sin vej igen. Han kørte bare videre«.

Gaden er ikke tilpasset nutidens trafik

Han opfatter vejen som risikofyldt, fordi den ikke lever op til den mere trafiksikre indretning, der ellers er så udbredt i København. Alle - bilister og cyklister - er vant til, at cyklisterne kører på cykelstier til højre for bilerne. Derfor er mange slet ikke vant til at se efter cyklister på venstre side, når de skal ud af bilerne.

På Nordre Frihavnsgade er det anderledes gammeldags.

»Vi er forkælede og vant til cykelstier, ikke til at cyklisterne kommer kørende på venstre side. Så mange parkerer bare og smækker straks døren op. Det er et resultat af, at vi er vante til så god en infrastruktur«, mener Ole Kassow.

Konsekvensen er, at cyklister i Nordre Frihavnsgade fra tid til anden rammes af bildørene.

»Det rider mig som en mare. Sker det, mens en bus er ved at overhale, har man ikke de store chancer«.

Planen for en sikker handelsgade ligger klar

Han har længe efterlyst en sikring af gaden, så den ikke længere opfattes som så risikabel af cyklisterne. Han har forsøgt at få politikerne til at gøre noget for at bringe Nordre Frihavnsgade op på et tidssvarende niveau, når det gælder tryghed og trafiksikkerhed.

»Vi var nogle, der gik sammen og så på, hvad der var muligt. Gaden er sådan, at det ikke kan lade sig gøre med to vejbaner og cykelstier i begge retninger. Vi kom frem til, at det kunne være en cykelgade, hvor biler, busser og varevogne var velkomne som gæster, men hvor trafikken var på cyklisternes præmisser«, forklarer han.

Det kan ikke nytte noget, at vi skal lemlæste vore borgere på den måde her.

Det lykkedes at få Københavns Kommunes teknikforvaltning inddraget i arbejdet i 2015. Der blev afholdt borgermøder og efterlyst forslag fra lokale. Et par tusinde mennesker deltog.

Tallene dengang viste, at der kører op mod 6.700 cykler og 4.700 biler på vejen i dagtimerne og at rundt regnet en tredjedel af bilerne slet ikke har ærinde i gaden, men blot benytter den smalle strækning som gennemkørselsvej.

Resultatet af de mange menneskers arbejde blev et idekatalog om, hvordan fremtidens Nordre Frihavnsgade kan se ud, hvis gaden skal være tryg at bevæge sig i som cyklende.

»Beboere og butikker pegede på samme løsning, nemlig en cykelgade, hvor hårde trafikanter kan færdes på cyklisternes præmisser, det vil sige med en fart ned til 20 km/t. Så skulle man tro, at det var rosenrødt«.

Undrer sig over, at politikerne ikke har gjort noget ved den usikre gade

Ønskerne fra borgere og butiksejerne har ikke endnu fået politikerne til at efterkomme ønsket om at få gjort noget ved den farlige gade, selv om det flere gange har været på rådhusets dagsorden. Det undrer ham såre: »Hver gang det har været oppe, skulle man tro, at der var et flertal«.

»Det skal tages med som højeste prioritet. Der er en reel risiko for, at det her kommer til at koste menneskeliv. De borgerlige skal huske, at det her stort set ikke begrænser bilisterne. Fremkommeligheden bliver næsten ikke berørt. Bilisterne mister måske 20 sekunder. Så alle burde være glade«, lyder reaktionen fra Kassow.

»Det kan ikke nytte noget, at vi skal lemlæste vore borgere på den måde her«, tilføjer han.

Radikale: Vi svigter, hvis vi ikke får sikret vejen

Samme holdning har den radikale borgerrepræsentant Mette Annelie Rasmussen. Hun har tidligere forsøgt at få en trafiksikring af gaden på budgettet og vil gøre et nyt forsøg ved de kommende forhandlinger om næste års budget.

»I forhold til, at København vil være verdens bedste cykelby, tror jeg ikke, at man finder en vej, der er mere udsat i byen. Vi kan se, at det er en usikker cykelgade. Vil vi have, at både små og store skal cykle, så kræver det, at vi giver cyklisterne ordentlige forhold. Det har vi ikke gjort her. I sidste ende kan det ende med at koste liv«, mener hun.

»Det er skandaløst, at der ikke er fundet midler til det endnu, når det så åbenlyst er påkrævet. Kan vi ikke finde de penge, svigter vi godt nok vor opgave i forhold til at skabe en sikker by«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hun hæfter sig især ved, at beboere og butiksejere dengang i 2015 fandt sammen om en efter deres mening fornuftig løsning, der ville gøre gaden langt mere trafiksikker.

»Det er et godt eksempel på, hvordan man finder en god løsning, når borgere og erhvervsliv taler sammen. Så bliver der plads til alle. Vi deler byrummet på en fair måde. Det er det, vi skal«.

Borgerlige betingelser

Venstrefløjspartierne har tidligere bakket op om en trafiksikring af gaden, men den afhænger af stemmer fra den borgerlige side på Rådhuset.

Den konservative gruppeformand i Borgerrepræsentationen, Jakob Næsager, erklærer sig rede til at se på problemerne i Nordre Frihavnsgade. Men han har tidligere afvist forslag fra de radikale, fordi det efter hans mening ikke var godt nok.

»Vi vil gerne være med på at finde en løsning, så længe den ikke bare skubber problemerne over i sidegaderne. Vi vil være sikker på, at det bliver en langsigtet løsning, der også dur efter 2019«, siger han.

Til den tid skal metrostationen i Nordhavnen efter planerne åbne. Det medfører ændringer af blandt andet busdriften - ændringer, som også kan få betydning for trafikken i Nordre Frihavnsgade.

»Vi vil rigtigt gerne have en løsning der. Vi er enige i, at der er et problem. Vi vil bare gerne have en løsning, der ikke kun holder i 20 minutter. Vi er nødt til at tænke i helheden. Vi skal have alle aspekter med, så vi ikke laver noget, der slår kolbøtter andre steder«.

Han er rede til at tale med de radikale og de øvrige partier på rådhuset om at få gjort noget ved den trafik-usikre gade.

Vi er aldrig mod trafiksikring. Men vi er imod det, der tjener formålet med at få bilerne ud af byen. En storby har altså også biltrafik.

Venstre vil godt være med, men der er betingelser, forklarer Flemming Steen Munch, der repræsenterer partiet i teknik- og miljøudvalget.

»Vi er aldrig mod trafiksikring. Men vi er imod det, der tjener formålet med at få bilerne ud af byen. En storby har altså også biltrafik«, siger han.

En løsning, der skal øge trygheden og sikkerheden for de cyklende i Nordre Frihavnsgade, skal leve op til to krav, hvis hans parti skal være med. Gaden skal ikke lukkes for gennemkørende biltrafik. Og en løsning må ikke koste parkeringspladser.

»Så vi ser, hvad der kommer, og så tager vi stilling til forslaget. Vi er nødt til at se på et konkret projekt«.

Socialdemokaternes Lars Weiss vil ikke love noget før budgetforhandlingerne.

»Men når vi har strækninger, hvor der registreres utryghed og uheld med bløde trafikanter, er det dem, vi har prioriteret i cykelpakkerne i de seneste ti år. At sikre trafiksikkerheden for bløde trafikanter fylder for os i hvert budgetforlig. Men at åbne forhandlingerne nu og her før sommerferien kommer vi ikke til at gøre«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Bilist efterlod offer efter uheld

Ole Kassow har i øvrigt en opsang til den anden af tirsdagens uheldsbilister.

Jeg ved ikke, hvad der sker med mennesker, der synes, at det er i orden bare at stikke af.

Den første blev og hjalp sit offer. Bilisten, der var skyld i det andet uheld, valgte at køre væk fra sit offer, en stor skolepige.

Det er ikke i orden, mener han: »Der er noget med anstændighed og opførsel – at man tager ansvar som den, der forårsager uheldet og kerer sig om de mennesker, man kommer til at skade, selv om det er uforsætligt. Jeg ved ikke, hvad der sker med mennesker, der synes, at det er i orden bare at stikke af«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden