Værsgod: Verdens mest cykeltrafikerede strækning er ruten over Dronning Louises Bro. Den er også god at slikke sol på.
Foto: Lasse Kofod

Værsgod: Verdens mest cykeltrafikerede strækning er ruten over Dronning Louises Bro. Den er også god at slikke sol på.

København

Færre tager cyklen og flere får bil i København

Det går den forkerte vej i forhold til målene om at få cykeltrafikken til at klare 50 procent af trafikken i byen.

København

Cyklernes andel af trafikken i Københavns Kommune er faldet.

Samtidig er antallet af privatbiler i byen vokset. Og stadigt flere biler krydser kommunegrænsen.

Det er nogle af de tal, Københavns Kommunes seneste såkaldte cykelregnskab afslører. Sidste år viste tællingerne, at der nu kører flere cykler end biler over søsnittet, der udgør grænsen til Indre By. Men den positive udvikling, det viste, skæmmes af den relative tilbagegang, cykeltrafikken generelt er ramt af i København.

Hvor 45 procent af alle turene til og fra arbejdspladsen eller studiet i 2014 foregik med cykel, så er andelen i dag nede på 41 procent. Det er et problem i en by, der bryster sig af at ville nå en cykelandel på 50 procent i 2025.

Der holder også flere og flere biler på gaderne i København. Siden 2008 er den samlede bilpark, der skal skaffes plads til i byens gader, gået op med 18 procent. I samme periode er der kommet 24 procent flere cykler. Den vækst er imidlertid fladet ud de seneste år.

Et af de problemer, københavnerne kommer til at bokse med i dagligdagen, er trængsel. Når byen vokser, så vokser trafikmængderne også. Frem mod 2025 ser det ud til, at der vil komme 25 procent flere cyklende på byens cykelstier og -ruter. I myldretiderne vil den stigning være kraftigere: Her forudser kommunens beregninger, at trafikken på jernhestene vil stige med op til 36 procent, fremgår det af cykelregnskabet.

Det er simpel logik, at flere tager cyklen, når vi gør den til det oplagte valg.

Der er heldigvis sket fremskridt, når der ses på fremkommeligheden for den moderne bytrafik, cyklismen repræsenterer.

Cykelbroer giver et plus i regnskaberne

Mest iøjnefaldende er de cykel- og fodgængerbroer, som byen har fået og dem, der er på vej. De er en ganske fornuftig investering, når man spørger de samfundsøkonomiske regneark.

Redegørelsen illustrerer den omstændighed med et regnestykke om 'Cykelslangen', der går fra indkøbscenteret Fisketorvet ned til Havneholmen, hvor cyklerne kan køre videre mod Amagersiden via Bryggebroen.

I 2006 brugte 3.400 hver dag Bryggebroen. Da Cykelslangen kom til, blev ruten langt mere attraktiv at tage, så der i dag kører 23.800 på broen hver dag.

Cykelslangen har resulteret i en samlet tidsbesparelse på 380 timer og 'ædt' nogle bilture, så der hvert døgn køres 1.400 kilometer færre end før broen blev bygget. Det skåner i øvrigt også atmosfæren for 87 ton CO2 om året.

Køres de tal igennem regnearkene, så bliver resultatet, at højbroen over 20 år giver samfundet 44 millioner kroner, svarende til et afkast på 9 procent. Det er to-tre gange højere end investeringer i motorveje eller metro, konstaterer kommunen.

Borgmester: Et oplagt valg

Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) glæder sig over fordelene ved at investere i cykelforbindelser.

»Det betaler sig både samfundsøkonomisk, miljømæssigt og trafikalt, hver gang vi får konverteret en bilist til at tage cyklen i stedet«, lyder hans kommentar.

»Det er simpel logik, at flere tager cyklen, når vi gør den til det oplagte valg. Det gør vi blandt andet ved at skabe genveje gennem byen og over havnen. Vi kan allerede nu se, at der på flere af vore broer er meget tæt trafik i myldretiden. Når broerne over havnen samtidig er en god forretning for samfundet, så giver det kun god mening at skabe endnu flere genveje for cykeltrafikken«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lyskryds indrettes efter cyklisternes fart

Flere af broerne er nybyggede. Men Københavns Kommune har også forbedret forholdene for cyklister på de eksisterende hovedfærdselsårer i byen.

Det viser Cykelregnskabets beskrivelse af fremkommeligheden for den to-hjulede trafik. Københavns Kommune har sat sig det mål, at rejsetiden for cyklende skal ned med 15 procent i gennemsnit i 2025. Turen gennem byen skal simpelt hen kunne gøres hurtigere.

Her kan der skrues på nogle knapper,  for eksempel på den tid, trafikanterne får til at komme gennem krydsene for grønt. På Østerbrogade er trafiksignalerne tilpasset, så de tilgodeser cyklisterne og ikke er indrettet efter bilisterne. Resultatet er, at cyklister får 10 procent kortere køretid og at de får 70 procent færre stop undervejs.

To ord beskriver årsagen til cyklens popularitet i København.  Størstedelen af cyklisterne vælger transportformen, fordi den ganske enkelt er den hurtigste og nemmeste, når man vil køre i byen. At den samtidig giver lidt motion i hverdagen indgår som en del af begrundelsen for 40 procent, mens miljøhensyn kun fylder hos 7 procent af cyklisterne.

Helt ringe er det da heller ikke at stige op på cyklen, når byen kalder. Ifølge tallene er andelen af københavnere, der er tilfredse med forholdene for cyklister gået fra 83 procent i 2006 til 97 procent i 2016. Broer og bredere cykelstier giver kommunen et plus i karakterbogen, når cyklisterne bliver spurgt om deres syn på mulighederne.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce