Forsker finder sjælden svamp på Amager Fælled - den hedder Jensens Vokshat

Det ligger lige til folkeviddets højre fod:

Ude på den ældste del af Amager Fælled, som Københavns overborgmester Frank Jensen (S) indtil for nylig har ønsket bebygget med 2.500 boliger, er der fundet en virkelig sjælden svamp.

Den hedder det samme som overborgmesteren: Jensen. Og indtil videre ser det ud til, at svampen med det fulde navn »Jensens Vokshat« har vundet over politikeren Jensen.

I sidste uge lod hovedstadens øverste politiske chef Frank Jensen (S) i hvert fald forstå, at han ikke længere vil kæmpe for at få opført en bydel på naturområdet, efter at tusinder af københavnere er gået til forsvar for dyre-, svampe- og plantelivet og de mange truede og fredede arter.

For Anne Jo Dobel, kandidatstuderende på biologistudiet på Københavns Universitet, var det ellers bare endnu en tur ud på fælleden for at finde nogen svampe til hende studieprojekt, da hun forrige uge begav sig af sted med kniv og kurv. Og hun fik da også en god høst.

Tillykke med fundet, Anne

Men en af svampene kendte hun ikke. Så efter at have fotograferet det lidt ældede eksemplar og kigget på det i mikroskop på universitet, lagde hun billede og iagttagelser op på svampeatlas.dk. En hjemmeside hvor inkarnerede svampekendere kigger og giver deres besyv med.

Næste dag fik hun til sin egen overraskelse en mail og kommentarer fra folk, der ønskede hende tillykke og skrev, at det var et fantastisk fund på det perfekte sted.

»Til at begynde med forstod jeg det ikke. Men så gik op for mig, at dette fund godt kunne få en vis betydning«, fortæller Anne Jo Dobel, mens vi kravler gennem tjørnekrattet nær ved det sted, hvor hun fandt den rødlistede Jensens Vokshat første gang.

Anne Jo Dobels fund af vokshatten føjer sig til den række af sjælden flora og fauna, som er blevet registreret på de cirka 30 hektar ældgammel strandeng, der i det seneste års tid er blevet en politisk slagmark i en strid mellem byudvikling og naturbevarelse.

Den rødmende Jensen

Faktisk har hun kort efter ankomsten til fælleden i dag. hvor Politiken er med, fundet en ny svamp, der mistænkeligt minder om endnu en Jensen. Det vil de nærmere studier senere på dagen afsløre.

Jensens Vokshat er ifølge faglitteraturen »en ret stor, gulbrun, noget rødmende, tør, glat til noget skællet vokshat med en tydelig lugt af salpetersyre«. Den er karakteristisk ved, at kødet rødmer ved berøring og lamellerne er næsten hvide, og den vokser kun i Europa, hvor den er i tilbagegang overalt.

Ifølge det internationale kategorisystem er vokshatten med navnet Jensen mere truet end det hvide næsehorn. Den findes kun på meget artsrige, næringsfattige og kalkrige ugødskede græsarealer– – som den gamle strandeng på Amager Fælled er. Og som også er en naturtype i tilbagegang.

Navnet er ikke et drilleri mod Københavns overborgmester, der hellere vil bygge boliger der, hvor den vokser. Navnet skyldes at den blev fundet første gang af postmester J. P. Jensen i Jægersborg Dyrehave for trekvart århundrede siden. På latin er der knap så meget sjov i gaden: Neohygrocybe ingrata

Vokshatten viser noget

Mens Anne Jo Dobel stikker hænderne ned i det lange græs for at rede det til side og se, om der er nye fund at gøre, forklarer hun, at fundet er med til at understrege, at netop dette område har helt specielle gunstige vilkår for truede dyr, svampe og planter. I modsætning til resten af Amager Fælled, som mest består af affald og opfyld, hvor vokshatten overhovedet ikke ville kunne gro.

»Ved at finde Jensens Vokshat netop her, får vi området særlige karakter slået fast«, forklarer Anne Jo Dobel, mens hun metodisk stikker en kniv ind under endnu en svamp for at få dele af rodnettet - myceliet som det hedder – med. Efter hun har fotograferet eksemplaret med gps’en slået til, så findestedet kan fastslås med stor nøjagtighed.

Anne Jo Dobel er ikke blind for den politiske effekt af, at der på et område midt i det boomende København kan findes truede arter, som Danmark har en forpligtelse til at værne mod udryddelse.

»Det er interessant at være med til at dokumentere en naturtype, som der ellers ikke er meget fokus på. Og som oven i købet her ligger lige i udkanten af storbyen, hvor folk nemt kan komme og opleve, hvad den slags natur kan byde på. Jensens Vokshat kan blive en slags flagship species (et artsmæssigt flagskib, red), der kan skabe opmærksomhed om vigtigheden af at bevare oprindelig natur«, fortæller Anne Jo Dobel og tager os med dybere ind i krattet, hvor først hun, så fotografen sidder fast i de tornede grene.

22 rødlistede arter

Dette særlige hjørne af Amager Fælled er virkelig værd at værne særligt om, fastslår lektor Jacob Heilmann-Clausen fra Statens Naturhistoriske Museum ved København Universitet. I alt 22 rødlistede svampe er kendt i området, 12 af dem er truede, og en af dem har end ikke et dansk navn endnu, fordi den ikke er fundet andre steder i landet.

»Vokshattene er meget i fokus i naturforvaltningen i Europa, fordi de er indikatorer for græsland med en lang ubrudt udviklingshistorie. men vi ved ikke så meget om dem endnu; hvorfor de er i græsområder, hvad de ernærer sig af og hvordan de påvirker planterne omkring sig«.

Og hvad så, vil nogen måske spørge? Det er svært at måle lykke, og hvis der ikke fandtes næsehorn eller pukkelhvaler, overlevede vi nok, lyder begyndelsen til Jacob Heilmann-Clausen forsvar for den uanseelige vokshat.

»Men hver gang en art forsvinder, er det et tab af naturhistorie og erkendelsesmuligheder. Sammenlign det med at vi skiller os af med de håndkolorede værker fra middelalderen på Det Kongelige Bibliotek, som kun få mennesker forholder sig. Det er en vigtig kulturarv. Jensens Vokshat er en del af naturarven - også selv om de fleste ikke ved, at de findes«.

Da Anne Jo Dobel havde fået studeret sine fund fra den dag, hvor Politiken var med på Amager Fælleds strandeng, fandt hun ud af, at der ikke denne gang var Jensens Vokshat-jackpot.

Men mindre kan også gøre det. Den svamp fra fælleden, hun troede var en Jensen nr 2, viste sig i stedet at være en mel-rødblad. Ikke så sjælden som Jensen. Men trods alt rødslistet som sårbar. I stor risiko for at den vil uddø i vild tilstand på længere sigt.