Dette byggeri i Sydhavnen blev præmieret . Men byens stadsarkitekt synes, der bygges for ens. Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Dette byggeri i Sydhavnen blev præmieret . Men byens stadsarkitekt synes, der bygges for ens. Foto: Finn Frandsen

København

Stadsarkitekten: »Vi har mange pissedygtige arkitekter i København, men vi bygger for ens«

I Sydhavnen skal der bygges 550 boliger klos op ad et meget mangfoldigt boligmiljø ... kan det forenes?

København

Det nye København bliver bygget for ensartet, der er for lidt af det skæve og mangfoldige.

Udsagnet kommer fra Københavns egen stadsarkitekt Tina Saaby, der stopper på posten efter otte år.

I et interview med Politikens nichemedie Byrum siger Tina Saaby, at København har mange »pissedygtige arkitekter«, men hun synes ikke, at det afspejler sig tilstrækkeligt i hovedstadens boligbyggeri.

»Hvis vi kigger på boliger, som vi bygger mest af lige nu, så kan jeg ikke skelne det ene byggeri fra det andet,« siger Tina Saaby, der efterlyser en stærkere formuleret boligpolitik i København.

Et af de steder i København, hvor der er en konfrontation om, hvordan fremtidens by skal se ud, er i Fiskerhavnen i Sydhavnskvarteret. Her er det besluttet at bygge 550 boliger på et grønt fredet areal kaldet Stejlepladsen, efter at det ikke lykkedes bystyret at komme igennem med et byggeri på det hjørne af Amager Fælled, der kaldes Strandengen.

Lige ved siden af Stejlepladsen bor i dag over 100 personer fordelt på skibe i havnen samt et område med to andelsforeninger, hvor indbyggerne har købt jorden og bygget hus efter hver sin smag. Desuden er der 57 adresser i selve havnen fordelt på ældre skure og hytter.

Ved Stejlepladsen, hvor der nu skal bygges 550 nye boliger, ligger i forvejen to andelsforeninger med selvbyggerboliger af vidt forskellig karakter.

Ved Stejlepladsen, hvor der nu skal bygges 550 nye boliger, ligger i forvejen to andelsforeninger med selvbyggerboliger af vidt forskellig karakter.



Erhvervsforsker på Tegnestuen Vandkunsten og Statens Byggeforskningsinstitut, Silje Erøy Sollien, er i gang med et forskningsprojekt om et mere mangfoldigt boligmarked, hvor fællesskabet i Fiskerhavnen indgår som eksempel.

»Her er der en chance for at vise, at det københavnske boligmarked kan rumme mere diversitet«, siger Silje Erøy Sollien.

»Hvis man skal bevare det kulturelle økosystem med de mange foreninger, en livsform med en særlig bygningskultur og det blandede liv – og det siger By & Havn og kommunen, at de vil – bør de overveje at give god tid til seriøst at undersøge, hvordan man kan lade noget af det selvgroede vokse videre«, fastslår hun.

Københavns teknik- og miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen (EL), er enig i, at det kommende byggeri på Stejlepladsen bør afstemmes efter omgivelserne. Men udfordringen bliver, at den kommende boligbydel ifølge den politiske aftale skal have en byggeprocent på 150, påpeger Ninna Hedeager Olsen.

Det skyldes, at den ellers fredede grund skal indbringes 260 millioner kroner til udviklingsselskabet By & Havn som et af plastrene på såret efter det droppede Amager Fælled-projekt.

»Vi skal have god tid til at få input fra de mennesker, der bor i området, men det kan nemt blive pseudo, fordi byggeriets karakter er låst på forhånd. Vi kan ikke bilde folk ind, at vi kan bygge i stil med de små charmerende huse derude«, siger Ninna Hedeager Olsen.

Socialdemokraternes ordfører i Borgerrepræsentationen, Jonas Bjørn Jensen, vil ikke udelukke, at nogle af fremtidens beboere på Stejlepladsen kan være med til selv at udforme det, og siger, at byggeriet »skal passe med det, der er i forvejen«.

»Det er en kæmpe opgave, men vi har et ønske om at bevare miljøet««.

Stadsarkitekten har ikke ønsket at uddybe sin kritik i denne artikel.


Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce