Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

I alt tre millioner kvadratmeter skal opfyldes med jord i forbindelse med etableringen af ni kunstige øer ud for Avedøre Holme.

København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ni nye kunstige øer skal huse tusindvis af arbejdspladser ved København

Nyt stort ø-projekt er et partnerskab mellem Københavns og Hvidovre kommuner samt pensionselskaber.

København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen vil med et nyt udviklingsprojekt, der kan blive det største i danmarkshistorien, skabe ni nye øer ved København, der skal være hjem for 12.000 arbejdspladser.

Erhvervsprojektet hviler på skabelsen af ni kunstige holme, som vil blive anlagt ud for Avedøre Holme. I alt tre millioner kvadratmeter skal opfyldes med jord.

Regeringen planlægger at starte jordopfyldningen allerede i 2022. I forslaget fremgår det også, at man vil flytte Københavns store vandrensningsanlæg, Lynetten, til én af de nye øer.

Dermed kan man slå to fluer med et smæk. Lynetten spærrer nemlig i øjeblikket for et andet enormt udviklingsprojekt i Københavns havn: Lynetteholm, der med tiden skal rumme en ny bydel i København med 35.000 indbyggere.

Et europæisk Silicon Valley

De nye holme skal efter planen sætte fart på erhvervsudviklingen tæt på København, og projektet vil blive til virkelighed som et partnerskab mellem København og Hvidovre Kommune samt pensionskasser i et offentligt og privat samarbejde.

Udbygningen af erhvervsområdet ved Avedøre skal først og fremmest give plads til nye industriarbejdspladser, siger erhvervsminister Rasmus Jarlov (K).

»Vi har tit fokus på de meget højteknologiske arbejdspladser og kontorarbejdspladser, men der er stadig brug for, at nogle producerer de varer, vi bruger i hverdagen. Det er jeg glad for, at der bliver plads til mere af i Avedøre«, siger han.

En selvstændig målsætning med projektet er at få flere grønne virksomheder til at bosætte sig på de nye holme, hvor man forestiller sig, at virksomheder skal placeres i klynger for at maksimere vidensdeling.

»Jeg tror, at holmene kan blive et europæisk Silicon Valley, som både virksomheder og vidensinstitutioner og højt kvalificeret arbejdskraft vil søge til. Jeg ser mange perspektiver i det«, siger Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv.

Færdigt i 2040

Holmene, der kommer til at have et samlet areal på størrelse med 420 fodboldbaner, vil ifølge beregninger foretaget af Deloitte og Rambøll for regeringen tiltrække op til 380 nye virksomheder, når det er færdigudviklet.

Efter planen skal de nye øer stå klar i 2040 med de første grunde udbudt til salg i 2028. Det er meningen, at salget af grundene skal finansiere projektet.

Regeringen præsenterede tidligere på året en plan for skabelsen af en ny ø kaldet Lynetteholm i Københavns havn nord for Refshaleøen.

Her skal der skabes plads til omkring 35.000 beboere og et tilsvarende antal arbejdspladser.




Ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Marie Hald/moment Agency

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp
    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om tykke kvinders frihedskamp.

  • Maud Lervik

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Nattesøvn er det nye statussymbol
    Fik du hørt: Nattesøvn er det nye statussymbol

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om vores nattesøvn.

Forsiden