Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste


    Studerende ved Copenhagen Business School (CBS) til eksamen.
Foto: Per Folkver

Studerende ved Copenhagen Business School (CBS) til eksamen.

København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stressede elever banker på hos studenterpræsten

Flere studerende på videregående uddannelser tager kontakt til studenterpræsten.

København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er ikke kun studievejledere og psykologer, der hjælper studerende, når livet er svært.

Studenterpræsterne på de videregående uddannelser har også kalenderen fyldt.

De oplever nemlig, at flere studerende banker på deres dør for at få en snak.

Det viser en rundringning til syv ud af otte studenterpræster på de videregående uddannelser, som DR P4 København har lavet.

En af dem er Søren Kjær Bruun, der er studenterpræst på Frederiksberg Campus.

»Mange studerende står i et ingenmandsland på grund af ventelister til psykologer. Og der kan man komme til os og dele sine bekymringer under tavshedspligt og i fortrolighed«, siger han til DR P4 København.

Charlotte Grunnet er også studenterpræst på Frederiksberg Campus, og hun mærker også et stigende behov for hjælp blandt de studerende.

»Der er flere, der søger om en samtale, og flere der har en form "grundangst" for, hvordan det skal gå dem i livet«, siger hun til DR P4 København.

Religion fylder ikke nødvendigvis

Det samme oplever studenterpræsterne på Københavns Universitet.

En af dem er Nicolai Halvorsen, der har været studenterpræst siden 1999.

»De studerende er mere stressede i dag, og jeg tror også, at fremdriftsreformen øger presset på at gennemføre uddannelsen hurtigt og klare det godt«, siger han til DR P4 København.

Men religion fylder ikke nødvendigvis i samtalerne, forklarer Charlotte Grunnet.

»Uanset tro, ingen tro eller hvilken tro, så er man velkommen. Det er den medmenneskelige samtale, vi lægger vægt på«, siger hun til DR P4 København.

Alligevel kan kristendommen godt finde vej til nogle af samtalerne, hvis det giver mening.

»Hvis vi snakker om søskendeproblematikker, så kan jeg godt finde på at nævne Kein og Abel - det første søskendepar på jorden - for at almengøre situationen og konflikterne«, siger hun til DR P4 København.

Er der ikke nogle af de studerende, der stejler, når du drager sådan nogle paralleller til det, de føler?

»Nej, for jeg er enormt forsigtig med at nævne bibelske skrifter. Det skal ikke virke som om, at Bibelen løser problemerne. Og jeg kan lige så vel citere Svend Brinkmann, Karen Blixen eller Winston Churchill«, siger Charlotte Grunnet til DR P4 København.

»Fantastisk at kombinere med et stresset studieliv«

Blandt de studerende kan Sara Woldu, der læser på Københavns Universitet, godt se fordelene ved at have en præst på studiet.

»Hvis de har en tilgang, der ikke er så meget ‘præst’, der skal styrke din tro, men nærmere en form for psykisk og empatisk støtte, synes jeg, at det er fantastisk at kombinere det med et stresset studieliv«, siger hun til DR P4 København.

Det samme mener Frederik Abrahamsen, der læser på Copenhagen Business School (CBS).

»Jeg synes ikke udelukkende, at præster relaterer sig til religion, men også til sorg og dødsfald, hvor de kan have et andet syn på det end ens venner og familie«, siger han til DR P4 København.

Tobias Obel Hansen, der også studerer på CBS, er mere skeptisk.

»Det kan være fint at have nogen at snakke med. Men jeg synes generelt ikke, at religion er så godt at have i et samfund. Det er lidt gammeldags på en eller anden måde«, siger han til DR P4 København.

Studenterpræsterne er lønnet og ansat af den danske folkekirke, men det er op til de enkelte uddannelsessteder, om de vil facilitere lokaler til en studenterpræst.

På CBS mener uddannelseschef Wilbert Van Der Meer, at det er et godt tilbud til de studerende. Dog med ét vigtigt forbehold.

»Vi har stillet den betingelse for samarbejdet, at der skal være tale om individulle samtaler. Man må ikke gå ud og missionere. Det vil vi ikke lægge lokaler til«, siger han til DR P4 København.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden