0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Stejlepladsen i Sydhavnen består oprindelig af opfyld, men blev fredet for 30 år siden og er groet til som naturområde. Michael 'Sydhavn' Hansen bor ved siden af og han kæmper mod, at her skal stå fire-etages blokke med 550 boliger.

København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Selvbyggere i Sydhavnen finder sidste øjebliks-våben i kampen mod kæmpe boligbyggeri

Efter balladen om Amager Fælled-strandengen, der ikke kunne bebygges med 2.500 boliger, er striden hoppet til tre andre naturområder.

København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Inden for de næste par uger ser et flertal i Folketinget ud til at stemme for et lovforslag om at ophæve fredningen af tre grønne områder i København. Byggeri på de tre naturpletter, der ellers skulle være beskyttet mod bulldozerne, skal skaffe penge i kassen til kommunens og statens udviklingsselskab, By & Havn.

Men inden sidste udkald for Stejlepladsen i Sydhavnen, vandrehjems-/campingspladsgrunden på Amager Fælled og et område ved Selinevej på Kalvebod Fælled kaster modstandere nu et nyt argument ind i forsøg på at stoppe processen. De mener, at det er et brud mod EU’s regler om statsstøtte.

Den eksklusive adgang til de tre områder giver By & Havn en økonomisk fordel, som selskabet »ikke ville have opnået under sædvanlige markedsvilkår«, og dermed står selskabet stærkere i konkurrencen med andre virksomheder.

Afsenderen af notatet er Andelsboligforeningen BK87, en enklave af beboere i selvbyggede huse klos op ad Stejlepladsen, det fredede vildnis ved Fiskerhavnen, hvor det er planen at bygge 550 boliger.

Notatet er skrevet af Advokatfirmaet Energi & Miljø. Her siger advokat Asger Janfelt til Politiken, at By & Havn ikke kun er et offentligt ejet selskab, men også en kommerciel virksomhed, der på flere områder opererer i et marked. Derfor skal reglerne om statsstøtte respekteres.

Han peger på, at selv om pengene fra By & Havns aktiviteter skal gå til et offentligt formål, nemlig at bygge Københavns metro, har selskabet også flere helt kommercielle aktiviteter i konkurrence med andre, eksempelvis udlejning af ejendomme.

Affredningerne handler kun om at skaffe By & Havn en sum penge

Asger Janfelt peger på, at det ville være mindre problematisk at sløjfe de tre fredninger, hvis skinnerne til metrobyggeriet partout skulle ligge på de fredede områder.

»I så fald kunne politikerne påberåbe sig væsentlige samfundsinteresser, som opvejede de naturhensyn, der begrundede fredningerne. Men affredningen handler jo udelukkende om at skaffe By & Havn en sum penge. Det står meget tydeligt i bemærkningerne til lovforslaget«, siger Asger Janfelt.

Det kan være fordrejning

Professor ved Aarhus Universitet med speciale i blandt andet konkurrenceret Pernille Wegener Jessen udelukker ikke på forhånd, at der kan være tale om statsstøtte, som EU-Kommissionen kan ende med at kende ulovlig. Det kræver, at By & Havn kan regnes som en kommerciel virksomhed.

Men selv om en støtte gives til selskabets ikkeøkonomiske aktiviteter med byudvikling, er der risiko for, at dets generelle økonomi styrkes på grund af statens hjælpende hånd. Og så kan der være tale om såkaldt krydssubsidiering fra ikkekommercielle aktiviteter til kommercielle aktiviteter.

»I så fald kan der være tale om konkurrencefordrejning i forhold til andre EU-virksomheder, som driver udlejningsvirksomhed i eksempelvis Malmø«, siger Pernille Wegener Jessen.

Politisk panik

Årsagen til, at der sidste år blev indgået aftale på Københavns Rådhus om at give By & Havn ret til at rydde de tre naturområder, er, at et folkeligt oprør forhindrede et oprindeligt planlagt byggeri af 2.500 boliger på den såkaldte strandeng på Amager Fælled, som var ejet af By & Havn.

Se herunder video om de grønne områder, striden står om:

Grunden skulle have givet selskabet omkring 1,7 milliarder kroner ved salg til byggeri, men politikerne måtte i en slags panik på grund af oprøret se sig om efter andre grundværdier, der kunne skænkes til By & Havn. Og endte med udpege de tre fredede arealer.

I et svar til Folketinget afviser transportminister Ole Birk Olesen (LA) al tale om statsstøtte. Han mener, at de tre grunde er en ren kompensation for tabet af den oprindelige byggegrund, »som By & Havn har har haft en berettiget forventning om ville tilfalde selskabet«.

Transportministeren henviser til en vurdering af erstatningsspørgsmålet udfærdiget af advokatfirmaet Horten for Københavns Kommune. Her skulle det fremgå, at kommunen »ifalder erstatningsansvar«, hvis ikke By & Havn får en værdi, der svarer til den tabte grund på Amager Fælled.

Men notatet med den vurdering er fortroligt, og ministeriet er ikke i besiddelse af det, fremgår det af ministerens svar.

Annonce

»Og så er det jo lidt svært for os andre at forholde sig til ministerens argument, at det drejer sig om et klart erstatningsansvar. Vi skal vide, hvor udtrykkeligt løftet til By & Havn er«, siger advokat Asger Janfelt fra Advokatfirmaet Energi & Miljø.

Professor Pernille Wegener Jessen fra Aarhus Universitet er dermed også afskåret fra at se de juridiske argumenter for, at By & Havn har en soleklar ret til erstatning. Men hun siger, at »det ikke er ualmindeligt, at erhvervsvirksomheder bliver stillet en projektmulighed i udsigt, som så politisk eller lovgivningsmæssigt ikke kan lade sig gøre alligevel«.

»Det er en normal forretningsrisiko, som ikke i sig selv kan udløse en kompensation eller erstatning«, siger Pernille Wegener. Medmindre altså virksomheden kan dokumentere en konkret berettiget forventning og er i god tro om denne.

»Så hvis By & Havn klart kan dokumentere, at de har krav på hver krone og øre, som en grund kunne have indbragt, kan der argumenteres for, at der er en kompensation, og så er det ikke tale om statsstøtte omfattet af EU-retten«.

I Folketinget har blandt andre Enhedslistens Øjvind Vilsholm og SF’s Karsten Hønge stillet en række spørgsmål om fredningerne, som skal ophæves. De undrer sig over, at det juridiske notat om By & Havns ret til erstatning er fortroligt, og vil nu se, om de kan fremskaffe det.

I en tidligere version stod der, at der skal bygges 5.500 boliger på Stejlepladsen - det korrekte er 550.


Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden