Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Arkivfoto.
Foto: Jacob Ehrbahn

Arkivfoto.

København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Frederiksberg Kommune forbyder lærere og pædagoger at ryge i arbejdsiden - også uden for matriklen

Det er fremover forbudt at ryge i arbejdstiden for medarbejdere på daginstitutioner og skoler, det har Frederiksberg Kommune vedtaget. Frederiksberg Lærerforening er ikke begejstrede for beslutningen.

København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er slut med at ryge en smøg i pauserne for de medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Frederiksberg Kommune.

En enig kommunalbestyrelse har nemlig besluttet at indføre et forbud mod at ryge i arbejdstiden på daginstitutioner og skoler. Både på og uden for matriklen.

Det skriver TV 2 Lorry.

Ifølge forslagsstilleren er årsagen til den nye rygepolitik et forsøg på at gribe ind i en dårlig tendens.

»Der ligger det til grund, at vi kan se at antallet af børn og unge stiger, og rygning er uden samling den største dræber. Så vi tænkte, der skulle ske noget nyt, for det går den forkerte vej«, siger Socialdemokratiets politiske ordfører i kommunalbestyrelsen, Sine Heltberg til TV 2 Lorry, og fortsætter:

»Vi håber, at den udvikling vi har set i andre lande som Island og Norge, hvor antallet af unge er styrtdykket, også vil ske herhjemme«, forklarer hun.

Hos Frederiksberg Lærerforening er man ikke begejstrede for beslutningen, selv om man overordnet er enig i, at rygning skal nedbringes blandt børn og unge.

Lasse Hansen, der er næstformand hos Frederiksberg Lærerforening, til Lorry, at det er en stor indgriben i den enkeltes frihed, at arbejdet nu skal styre, om man kan tage en smøg uden, at de unge vel at mærke ser det.

»Vi er med på, at det ikke er en del af arbejdstiden, at man tager en smøg, men pauserne kan jo have mange former, og det, der er det afgørende for os, er, at lærerne ikke arbejder fra 8-16. Vi arbejder med lange og korte dage, så vi føler ikke, at der er forståelse for lærernes arbejdetider, for vi er nogle gange på arbejde fem døgn i træk, når vi er på lejrskole. Vi mener derimod, at politikerne har taget udgangspunkt i dem, der arbejder 8-16«, lyder det fra Lasse Hansen.

Åben for at finde løsning på skoleture

Selvom kommunalpolitikeren fastholder, at det er forbudt at ryge i arbejdstiden, er hun åben for at finde en løsning på skoleture.

»Det er først og fremmest hverdagen, vi har fokus på. Når lærerne har lange dage på skolen, må de ikke ryge, men vi vil gerne gå i dialog om en løsning, når de er på lejrskole«, siger Sine Heltberg.

Ifølge kommunalpolitikeren skal medarbejderne ikke tage en kold tyrker. Der vil være tale om en indkøringsperiode, så der er en blød overgang. Og så bliver medarbejder tilbudt gratis rygestopkurser.

Men hvis de rygetrængende trodser forbuddet kan det få store konsekvenser.

»Så vil man få en advarsel. Vi starter selvfølgelig blødt, men hvis man ikke vil rette sig efter reglerne, så får det i sidste ende store konsekvenser«, siger Sine Heltberg.

Pol.dk

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden