Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

København beholder førerpositionen som den bedste cykelby, men andre er ved at indhente den danske hovedstad.
Foto: Lærke Posselt

København beholder førerpositionen som den bedste cykelby, men andre er ved at indhente den danske hovedstad.

København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

København vinder - igen - pladsen som verdens bedste cykelby

Det er en truet førerposition, advarer Copenhagenize i sin opgørelse over klodens bedste byer for cykeltrafikken. Cyklismen prioriteres ikke højt nok og forbedringer opgives på grund af anlægsloftet.

København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Var opløbet om at være verdens bedste cykelby et 100 meter-løb, ville København være sprinteren, der kastede sig frem for at komme over mållinjen før den nærmeste rival.

Nu er den danske hovedstad – igen – udråbt til at være den by, der står på vinderpodiet, når det gælder om at fremme og nære den moderne cykeltrafik. Men det er en position, byen er meget tæt på at miste.

Det fremgår af den seneste liste over cykeltrafikvenlige storbyer, som byplanlægningsvirksomheden Copenhagenize netop har udsendt. Her har den danske hovedstad altid rangeret højt i evig konkurrence med Amsterdam. Men andre byer opper sig og København stagnerer, advares der i opgørelsen.

»Selv om København beholder førstepladsen, så sker det kun med en supertynd margin«, konstaterer Copenhagenize i begrundelsen.

Cykelinvesteringer nedprioriteres

Direktør Morten Kabell, der tidligere har været teknik- og miljøborgmester i København, dengang valgt for Enhedslisten, ser en by, der taber fremdrift i indsatsen for at sikre cykeltrafikken.

Når man ser anlægsbudgetter og de projekter, der bliver udskudt, og ser den mængde københavnere, der cykler i byen, så er København i problemer.

»Når man ser anlægsbudgetter og de projekter, der bliver udskudt, og ser den mængde københavnere, der cykler i byen, så er København i problemer. Der er for meget trængsel«, siger han.

I opgørelsen kritiseres København for i dag at prioritere forbedringer for cykelisternes forhold lavere end at skaffe parkeringspladser til bilerne. Der mangler politisk lederskab for at få fremmet den miljøvenlige og bæredygtige transport, konkluderes det.

»Når man laver tre store bilparkeringsanlæg i København, men ikke bruger penge på cykelparkering, bliver det et problem. 49 procent af al pendling i København foregår på cykel. Det afspejles ikke i fordelingen af investeringer og pladsen på vejene«, uddyber Morten Kabell.

Byers cykelvenlighed målt og vejet

Copenhagenize-indekset bygger på data fra over 600 byer verden over. De rangordnes på baggrund af en lang række oplysninger om trafik og infrastruktur.

Det giver selvsagt flere point at have et veludbygget net af beskyttede og separate cykelstier og -ruter og at sikre, at cykeltrafikken prioriteres i smågader uden cykelstier.

Der ses på parkeringsmuligheder, skiltning, prioritering af trafikformerne og sikkerhedsforanstaltninger så som fartdæmpning og indførsel af lave hastighedsgrænser.

Det tæller også, hvis det er lykkedes at sørge for en høj andel af cyklende i trafikken, og hvis der politisk bredt og vedholdende i byplanlægningen og i trafikbeslutninger arbejdes for at sikre, at cyklisterne tilgodeses.

Tilsammen giver det København topkarakterer.

»Det er svært slå en by, som bygger cykelbroer ved siden af cykelbroer. Det bliver bemærket«, siger Morten Kabell med henvisning til de cykelbroer, der er bygget eller på vej over havneløbet i København.

Imidlertid peges der i opgørelsen på anlægsloftets negative effekt på investeringerne i den miljøvenlige cykeltrafik. Folketinget har lagt loft over kommunernes udgifter, hvilket betyder, at vigtige cykeltrafikinvesteringer må nedprioriteres.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tæt opløb

Gode cykelstier - som her på Amagerbrogade - er afgørende for at få øget sikkerheden og trygheden og dermed bidrage til at få folk til at tage cyklen ud i bytrafikken.
Foto: Peter Hove Olesen

Gode cykelstier - som her på Amagerbrogade - er afgørende for at få øget sikkerheden og trygheden og dermed bidrage til at få folk til at tage cyklen ud i bytrafikken.

Rivalerne til titlen som Verdens Bedste Cykelby står ikke på samme måde stille i deres indsats for at forbedre bytrafikken og livet mellem husene. Amsterdam, listens nummer to, har bebudet, at der vil blive nedlagt over 11.000 parkeringspladser for at skaffe plads til cykler i byen. Eksisterende cykelstier udvides markant i bredden, der bygges supercykelstier og planlægges cykelbroer over havnen.

Listens nummer tre, hollandske Utrecht, satser solidt på at fremme cykeltrafikken ved at prioritere den højere end bilernes adgang til byen og er for eksempel ved at bygge verdens største cykelparkeringsområde ved byens hovedbanegård. Den får plads til 22.000 cykler med yderligere 11.000 pladser på vej i nabolaget.

Flere byer øger cykelindsatserne

At der sker noget globalt set illustreres af indsatsen i Bogota i Colombia. Byen bygger cykelstier i stort antal og har et erklæret mål om, at der skal være en cykelsti inden for 500 meter fra hvert hjem i byen. På to år er cyklernes andel af trafikken øget fra 6 til 9 procent, tæt på målet om 10 procent og dermed én million cykelture om dagen.

Forbindelser som Cykelslangen bidrager til at gøre cykeltrafikken attraktiv.
Foto: Miriam Dalsgaard

Forbindelser som Cykelslangen bidrager til at gøre cykeltrafikken attraktiv.

En anden by med fremdrift, når det gælder cyklismen, er Oslo. Bilers adgang til bymidten forbydes, parkeringspladser er fjernet og der kommer flere og flere cykelstier.

At det sker i en by som Oslo med et kuperet terræn og til tider kolde og snefyldte vintre viser, at det kan lade sig gøre at fremme cykeltrafikken i byer hvor det ikke var ventet.

»’Vi kan ikke cykle der’-argumentet ryger, når man ser Oslos udvikling«, siger Morten Kabell.

Gode eksempler

Copenhagenizes liste over klodens førende cykelbyer indeholder en række eksempler på fremskridt, der bygger på cykelbrug. Som i storbyen Lagos i Nigeria, der ikke ligefrem har nogen velfungerende renovationshåndtering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det har fået et lokalt firma til at sende en flåde af ladcykler ud for at samle sorteret affald, som kan genbruges. Det giver jobs til cykelbudene, indtægter til de deltagende husstande og sikrer en ordentlig håndtering af blandt andet plastikflasker og metalaffald.

I Indien har Ahmedabad – i øvrigt inspireret af Bogota – indført bilfrie søndage, hvor gaderne er til fest og farver frem for biltrafik. Det har bredt sig til over 70 byer og ført til, at der begynder at blive bygget cykelinfrastruktur.

Kuala Lumpur, Malaysias hovedstad, har ikke haft nogen cykelsti før nu. En gruppe lokale beboer gik sammen om at lave et kort over veje og gader, som kunne benyttes af cyklister. Det fik bystyret til at hyre ham til at lave cykelruter og til at få lavet den første cykelsti i storbyen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden