Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Magnus Holm
Foto: Magnus Holm

Cyklister på Dronning Louises Bro i København. (Akivfoto.)

København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kraftig stigning i trafikuheld i København udløser eftersyn af hastighedsreglerne

Københavns Kommune vil have mulighed for at ændre hastighederne i byen for at øge trafiksikkerheden. Den nyudnævnte transportminister, Benny Engelbrecht (S), er åben for forslaget, men den endelige beslutning ligger hos politiet.

København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

På et år er antallet af trafikuheld i Københavns Kommune steget med 30 procent. Af de ramte er 45 procent cyklister.

Fungerende teknik- og miljøborgmester i København, Karina Vestergård Madsen (EL), vil derfor ændre fartgrænserne i særligt udsatte områder i København til 30 eller 40 kilometer i timen, men det må kommunen ikke.

»Problemet med de nuværende regler er, at politiet har vetoret i forhold til at godkende, hvor man kan indføre andre hastighedszoner, og de er meget strikse«, siger Karina Vestergård Madsen.

Ifølge hende ser politiet anderledes på trafikken end kommunens trafiksikkerhedsfolk. Politiet har dog givet tilladelse til at lave tre forsøgszoner i København, og her taler resultaterne deres tydelige sprog, mener borgmesteren.

Omkring Jagtvej, Østerbrogade og Lyngbyvej, hvor hastigheden er sat ned til 40 kilometer i timen, er uheld med personskade til følge faldet med 60 procent, beretter Københavns Kommune.

Ministeren er lydhør

Borgmesteren rækker nu ud efter transportminister Benny Engelbrecht (S), og han er lydhør for kommunens kritik.

»Det skal være den lokale vejmyndighed og politiet, der bliver enige, men hvis det så er sådan, at der er behov for at klargøre og smidiggøre reglerne, så der ikke hersker tvivl om, hvilket handlerum der er, så er jeg villig til, at vi giver dem et serviceeftersyn«, siger han.

Hastighedsregulering bliver afgjort i samarbejde mellem kommunen og politiet, og det er i sidste ende politiet, der har bemyndigelse til at godkende eller afvise forslag. Det er det, som Karina Vestergård Madsen gerne vil have ændret, men transportministeren mener stadig, at den endelige beslutning skal ligge hos politiet.

Alligevel er borgmesteren glad for udmeldingen.

»Jeg ser meget positivt på, at transportministeren vil se på det igen, men jeg synes, det er væsentligt at holde fast i, at det er kommunerne, der er valgt af københavnerne og ikke politiet. Det er et politisk spørgsmål, og det bør være borgerrepræsentationen, der tager stilling til det«, siger Karina Vestergård Madsen og melder sig klar til at gå i dialog med ministeren.

Den dialog vil ministeren gerne tage, og han opfordrer de interesserede kommuner til, at sende deres bekymringer til ministeriet.

»Jeg synes, det er helt afgørende, at regelsættet skaber grundlag for en balanceret tilgang, hvor hastigheden kan sættes ned – ikke skal sættes ned – men kan, der hvor der er særlige hensyn. Men det er klart, at mobiliteten andre steder skal sikres, så vi også får en rimelig trafikafvikling«, siger Benny Engelbrecht.

Trafik under jorden

Netop trafikafviklingen er byrådsmedlem i Københavns Kommune Jacob Næsager (K) bekymret for.

»Det er klart, at når så mange færdes på det samme areal, så skal vi tænke os grundigt om. Men hvis man sætter hastigheden ned i store dele af København, så risikerer vi, at det hele går i stå«, siger han.

Hos Konservative vil man i stedet udvikle den offentlige trafik. De vil benytte sig af gulerod i stedet for pisk, siger Jacob Næsager, der mener at kommunen i stedet bør tænke i nye alternativer.

»Vi ser gerne, at man fik bygget metro til alle bydele, så vi fik lagt noget mere trafik ned under jorden, og det ville også gøre, at man kunne færdes hvor som helst i København på en halv time«, siger han.

Udover metro nævner Jacob Næsager flere cykelstier, grønne smutveje, forbindelser over havnen på Østerbro og banen på Vesterbro, som han mener vil gøre det mere attraktivt at cykle i stedet for at gøre det svære bilisterne.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden