Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

Slagtergårdene på Enghavevej, da de stadig stod. Skorsten, der ses i billedet blev delvist revet ned.

København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Historisk skorsten skal genopføres på Vesterbro

Borgerrepræsentationen i København har besluttet, at en 130 år gammel bevaringsværdig skorsten på Enghavevej skal genopføres.

København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der var choktilstande i lokalmiljøet omkring Slagtergårdene på Vesterbro, da de den 13. december 2018 kunne se en byggepladsmedarbejdere være i gang med at at rive en mere end 130 år gammel skorsten ned. Skorstenen er nemlig bevaringsværdig og nedrivningen skete uden tilladelse fra Københavns Kommune.

Dagen efter fortsatte arbejdet med at fjerne skorstenen. Denne gang med tilladelse fra kommunen, som frygtede at den nu forkortede skorsten ville kollapse. Siden da har skorstenen været blot 20 meter høj, i stedet for de 31 meter, som har været skorstenens højde i over 130 år.

Snart vil man dog igen kunne se skorstenen i sin fulde højde. På et møde i Københavns Borgerrepræsentation blev det torsdag besluttet, at skorstenen skal genopføres til de oprindelige 31 meter.

»Når borgerrepræsentation besluttede, at det var et vartegn, som skulle bibeholdes, vil det være ekstremt utroværdigt, hvis vi her efterfølgende sagde »nå ja, det mente vi ikke alligevel««, siger Lars Weiss, der er gruppeformand for Socialdemokratiet i Københavns Borgerrepræsentation, til TV 2 Lorry.

Regning på otte mio. kroner

Det var en forholdsvis enig Borgerrepræsentation, der torsdag besluttede, at skorstenen skal genopføres. Kun de Konservative stemte imod.

»Det var ingen overraskelse (at vi besluttede, at den skal genopføres, red.). Og det er en relativt ny lokalplan, hvor meget store dele af Borgerrepræsentationen godt kan huske, hvorfor skorstenen skulle bevares som et industrielt minde - og det samme med Hollænderhuset«, siger Lars Weiss til TV 2 Lorry.

Selvom det er kommunens folkevalgte, der nu har besluttet, at skorstenen skal genopføres, så er det ifølge Lars Weiss grundejeren, som ender med regningen for genopførelsen. Den regning kan ende oppe omkring otte millioner kroner.

»Grundejer har jo også fået lov til at udvikle grunden under forudsætning af, at skorstenen og hollænderhuset blev bevaret«, siger Lars Weiss.

Hollænderhuset er den anden bevaringsværdige del af Slagtergårdene, der var nogle af Vesterbros sidste tilbageværende bygninger fra slutningen af 1800-tallet.

Ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden