Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen
København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiet undersøger skudepisode og overfald i København

En 21-årig er anholdt i forbindelse med en skudepisode sent mandag ved Toftegårds Plads i Valby.

København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Københavns Politi har sent mandag aften og natten til tirsdag undersøgt et skyderi i Valby.

Det bekræfter central efterforskningsleder Kenneth Jensen klokken 05.00 tirsdag morgen.

Ifølge efterforskningslederen modtog Københavns Politi en anmeldelse om et muligt skyderi i nærheden af Toftegårds Plads omkring 21.50 mandag.

Han fortæller, at de foreløbige undersøgelser fra stedet viser, at der er affyret i hvert fald ét skud.

Bare ti minutter senere modtog politiet en ny anmeldelse om et muligt knivoverfald ved Gammel Køge Landevej kort derfra.

Der er tale om en 21-årig mand, der blev udsat for spark og slag af en gruppe unge.

»Vi har en stærk formodning om, at overfaldet på Gammel Køge Landevej er en udløber af hændelsen ved Toftegårds Plads«, siger Kenneth Jensen.

Politiet fandt efterfølgende en pistol nær den forurettede.

Ulovlig våbenbesiddelse

Den 21-årige blev efterfølgende bragt til hospitalet, men vil blive sigtet for ulovlig våbenbesiddelse, oplyser efterforskningslederen.

Politiet kan endnu ikke udtale sig om, hvorvidt skyderiet har forbindelse til den igangværende konflikt mellem banden Brothas og udbrydergruppen NNV, som i den seneste tid har ført til sprængninger og skyderier i og omkring København.

Så sent som natten til mandag eksploderede en håndgranat foran en vandpibecafé på Amager.

Ifølge politiet skete det i forbindelse med konflikten mellem de to grupper.

Konflikten betyder også, at Københavns Politi, Københavns Vestegns Politi og Midt- og Vestsjællands Politi mandag valgte at forlænge de visitationszoner, som har været gældende i de sidste fire uger.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden