0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Janus Engel
Foto: Janus Engel
København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Københavnske socialdemokrater vil jagte boligspekulanter med bøder

Socialdemokratiet i København vil have meget hårdere kurs mod lokale spekulanter, der taber mange huslejesager. Udlejerne: o.k. med os.

København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I dag betaler boligudlejere, som taber en sag i huslejenævnet, et gebyr på knap 3.000 kroner. Det er et – efter socialdemokraternes opfattelse – nærmest symbolsk beløb for eksempelvis at have indkrævet en alt for høj husleje. ​​

I hvert fald skal beløbet stige væsentligt, når den samme udlejer har tabt flere end tre sager. Og det skal være en bøde, der kan inddrives, ikke bare som i dag et gebyr.

Det fremgår det af et forslag fra Socialdemokratiet i København som en af flere ideer til, hvad der skal til for at ånde boligspekulanter mere i nakken. Og uanset om det er en kapitalfond som berygtede amerikanske Blackstone eller en lille dansk boliginvestor.

Men for at kunne inddrive stigende bøder hos udlejere, der bliver ved med at tabe sager i huslejenævnet, skal der lovhjemmel til. Så det har de københavnske socialdemokrater bedt deres partifælle, boligminister Kaare Dybvad, om.

Partiets politiske ordfører i København, Jonas Bjørn Jensen, slår over for Politiken fast, at det haster med at få mobiliseret alle politiske kræfter »for at undgå, at priserne på boliger i byerne stiger og stiger og presser folk med almindelige indkomster ud«.

Socialdemokraternes udspil kommer, mens regeringen forhandler med en stribe partier om at indsnævre mulighederne i lovgivningen for, at boligudlejere sætter huslejerne himmelhøjt efter en renovering af en bolig.

Men ud over ny lovgivning er det også nødvendigt lokalt at gøre noget, fortsætter Jonas Bjørne Jensen. Derfor har hans parti på Københavns Rådhus en stribe forslag klar til afstemning i kultur- og fritidsudvalget.

Krydstjek i registre

Blandt andet vil partiet have undersøgt mulighederne for at krydstjekke i forskellige registre om blandt andet boligstøtte for at finde sager med mistanke om ulovligt høj husleje. Og så skal politikerne have halvårlige rapporter om sager i huslejenævnet, der kan afsløre udlejere med særligt mange tabte sager.

Desuden skal det undersøges, om lejere kan fritages for at betale gebyr, når de rejser sager i huslejenævnet, så langt flere kan få deres husleje prøvet. Og huslejenævnet skal styrkes med ekstra fem millioner kroner om året for at få sagsbehandlingstiden ned. I den forbindelse skal der laves kampagner for at få lejere til at prøve sager i huslejenævnet.

»Huslejenævnet er et fremragende redskab, hvor lejerne vinder flere sager, end de taber. Hvis vi ved at styrke nævnet kan give lejerne flere muskler, vil det have en kæmpe værdi«, siger Jonas Bjørn Jensen.

I brevet til boligministeren beder de københavnske socialdemokrater også om at få lovhjemmel til lave stikprøver, opsøgende arbejde og til at samkøre registre.

I det københavnske huslejenævn fik lejerne medhold i 621 sager, mens afgørelsen gik udlejerens vej 328 gange. På fem år er sagsbehandlingstiden i huslejenævnet i Københavns Kommune steget fra 5,5 til 7,4 måneder.

Umiddelbart er der ikke meget i den socialdemokratiske buket af ideer til bekæmpelse af bolighajer, som forskrækker Jannick Nytoft, der er administrerende direktør i udlejernes organisation EjendomDanmark.

Annonce

Han er enig i, at der er brug for at styrke huslejenævnene, så sagsbehandlingstiderne kan komme ned. Han så gerne en sagsbehandlingsgaranti, der styrker trygheden.

Jannick Nytoft har heller intet problem med, at lejere bliver meget mere orienteret om deres rettigheder, som de københavnske socialdemokrater lægger op til.

»Men vi skal i vores iver efter at ramme brodne kar ikke tale en generel konflikt op mellem lejere og udlejere. Her burde LLO og EjendomDanmark sætte sig sammen med Københavns Kommune, så vi kan blive enige om, hvad der kunne skabe mere gennemskuelighed og større tryghed«, skriver Jannick Nytoft i en mail til Politiken.

Han synes, det giver mening med en bedre registrering af sager – og at befolkningen skal kende afgørelserne.

»Offentliggørelse af afgørelser kan hjælpe både lejer til at sikre sine rettigheder og udlejer med at ramme det rigtige lejeniveau ved eksempelvis genudlejning. Men man skal huske, at huslejenævnene ikke er en domstol – det handler om at finde kompromiser i fællesskab«.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden