Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling (arkiv)
Foto: Jens Dresling (arkiv)
København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Københavns Politi forlænger visitationszone til det nye år

Visitationszonen i områder af København blev indført for over tre måneder siden. Den skal skabe tryghed.

København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er fortsat konflikt mellem to bander i København, vurderer Københavns Politi, der mandag har forlænget en visitationszone med yderligere to uger.

Dermed er zonen gældende indtil 6. januar klokken 18. Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse, og ifølge politiinspektør Dannie Rise skyldes forlængelsen, at politiet stadig finder ulovlige sager i zonen.

»Vi har valgt at forlænge zonen igen, og det er stadig på grund af bandekonflikten. Helt overordnet set forlænger vi, fordi vi fortsat gør fund af forskellig slags, når vi visiterer«, siger han.

Politiet har udvidede beføjelser i visitationszoner. Her må politiet kropsvisitere personer og tjekke deres tøj og andre genstande for våben, uden at politiet har mistanke om, at vedkommende har gjort noget kriminelt.

Formålet med zonen er at skabe tryghed for borgerne i området ved blandt andet at sikre, at der ikke går bevæbnede personer rundt. Dog går politiet målrettet efter de personer, som det mistænker for at bære våben.

»De, vi visiterer, er i vores målgruppe. Det er dem, vi vurderer, er konfliktskabende eller bandemedlemmer. Det er ikke hr. og fru Danmark, det må man holde sig for øje«, siger politiinspektøren.

Zonen blev indført 16. september og er blevet forlænget ad flere omgange på grund af en konflikt mellem banden Brothas på den ene side og grupperingen NNV på den anden.

Dermed har zonen været gældende i mere end tre måneder.

Foruden de fund, som politiet gør, virker visitationszonerne også præventivt, mener politiinspektør Dannie Rise.

»Man skal også se det i det lys, at visitationerne er forebyggende. Det er klart, at når de her personer ved, at zonen er der, så er der en større risiko for, at når de bliver truffet i det åbne rum og visiteret, at vi så gør fund«, siger han.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden