Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Frank Jensens plan er at genopstille ved kommunalvalget i 2021.

København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politisk kommentator: Han er på mange måder en meget komplet politiker. Og han er dygtigere end alle andre på det rådhus

Snart har Københavns overborgmester siddet på posten i et årti. Han har forvaltet en by i fremgang og fået sat København på det internationale verdenskort, mener politisk kommentator.

København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når kalenderen viser 1. januar i det nye år, har Frank Jensen (S) siddet ti år på tronen som overborgmester i Københavns Kommune.

Han overtog i sin tid posten fra partifællen Ritt Bjerregaard, og hvis det står til Frank Jensen selv, tager han gerne fire år mere. Det fortæller han i et stort interview i Politiken tirsdag.

Det har været et årti, hvor København har været i udvikling, og Frank Jensen har været god til at forvalte den udvikling, mener den politiske kommentator Jarl Cordua.

»Frank Jensen overtog en by, der var kommet på ret køl, og hvor udviklingen har været med København siden 90’erne. Han tilhører den socialdemokratiske skole, hvor han gerne vil forhandle lidt med begge sider. Københavns borgerrepræsentation er en butik, hvor han skal lave noget med det kæmpestore røde flertal, der gør ham til borgmester år efter år«, siger Jarl Cordua og fortsætter:

»Han har lavet tre konstitueringer, som han har været meget sikker omkring. Han er enormt god til at navigere i det politiske, skabe alliancer og se alliancer. Han er på mange måder en meget komplet politiker. Og han er dygtigere end alle andre på det rådhus«.

»Hvis lokummet brænder«

Der har været bump på vejen, og noget af det, der har været sværest for Frank Jensen, har været at bygge billige boliger, og det faktum at det er sværere for almindelige mennesker at bo i byen på grund af priserne. Men på den anden side dem der har råd til at bo i København, de stemmer stadig i stor stil på rød blok, så indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at København bliver en blå by, siger Jarl Cordua.

Han nævner også andre episoder, hvor Frank Jensen som overborgmester har stået med ansvaret:

»Når københavnske politikere laver kortsigtede og egoistiske beslutninger, der er til skade for byen, så falder det tilbage på ham. Som man sagde i gamle dage, »hvis lokummet brænder, så sidder der en socialdemokrat ovenpå«, og i Københavns Kommune må man bare sige, at sådan er det. Det ved Frank Jensen godt. Når han ser, at problemerne opstår, er han derude med redningsplanken. Det så man med de borgmestre, der pludselig holdt deres bryllupsreception på rådhuset, og den ene af dem måtte gå. Hvor ender den sag? Den ender til sidst hos Frank Jensen«.

Det er dog ikke mangel på billige boliger eller bryllupsreceptioner, Jarl Cordua ser som Frank Jensens største politiske fejl. Det er derimod, at han ikke kunne gå imod udflytningen af offentlige arbejdspladser, og at han ikke kunne få sit parti til det.

»I hele udflytningsdagsordenen formåede han ikke at forsvare Københavns interesser. Det hænger ikke kun på Frank Jensen, det hænger også på alle hovedstadens folkevalgte politikere, der ikke fik sat en stopper for de mest tossede udflytningsplaner«.

Derudover nævner han også bandekonflikten som et politisk nederlag for Frank Jensen:

»København som by og især Nørrebro er én stor krigszone, hvor banderne i perioder har skudt hver dag. Frank Jensen har ikke rigtig formået at få løst de problemer. Bandekrigen har taget hele byen som gidsel, og det er et problem. Man kan også diskutere om integrationsproblemerne er løst i Københavns Kommune, og hvad Frank Jensen egentlig mener om det?«.

Annonce

At forvalte en by i fremgang

Frank Jensen har været overborgmester i en by, der har været én stor byggeplads i mere end ti år. Selvom København først er ved at komme til sig selv nu med Rådhuspladsen og Kongens Nytorv fri for afspærring, har kommunen alligevel formået at få udlændinge til København.

»Hans største succes er at forvalte byen på en kompetent måde, hvor der er styr på tingene, og der er fremgang. Selvom der har været fremgang, selvom der har været store investeringer, selvom byens indbyggertal bare stiger og stiger, og byen vokser, så er hans største succes at forvalte en by i fremgang, og få sat København på det internationale verdenskort«, siger Jarl Cordua.

Han kan ikke huske, hvornår København har fungeret mere effektivt, eller hvornår der har været mindre støj og ballade. Ligeledes får folkestyret på rådhuset rosende ord med på vejen, og meget af det tilskriver han Frank Jensen.

»Og hvor længe kan han sidde? Så længe han gider, vil jeg sige. Det er sådan med politikere i København, at hvis man tager ti tilfældige københavnere og møder dem på gaden, vil syv ud af ti kunne nævne hans navn. Hvis man er heldig, er der måske én, der kan nævne en anden københavnsk politiker, men kun hvis man er heldig, for de ni andre ville ikke ane, hvem de andre er«, siger Jarl Cordua og afslutter:

»Han har en særlig navnegenkendelse; det er ham, der er Københavns Kommune«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden