Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privatfoto
Foto: Privatfoto

Lauritz Wind fotograferet efter overfaldet.

København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Teenager anholdt, efter Lauritz blev kastet og trampet på

19-årige Lauritz Lindboe Wind har i flere medier fortalt om et groft overfald på Gothersgade i København.

København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En 18-årig mand, der var efterlyst i en sag om grov vold i Gothersgade i København, blev anholdt natten til fredag.

Det oplyser Københavns Politi på Twitter fredag morgen.

Manden vil blive stillet for en dommer fredag klokken 12 med krav om varetægtsfængsling.

Det grove overfald fandt sted natten til lørdag 22. februar, og det gik ud over over 19-årige Lauritz Lindboe Wind, der blev hårdt medtaget.

Den unge mand har udtalt sig til flere medier om overfaldet.

Lauritz Lindboe Wind fortalte i Berlingske torsdag, at han er sikker på, at voldsmændene ønskede at slå ham ihjel. Han har fået en slem hjernerystelse, et flækket øjenbryn og formentlig en brækket næse.

Ifølge Berlingske blev Lauritz Lindboe Wind overfaldet af gerningsmænd, der kom bagfra. Han blev slået bevidstløs og kastet ud foran en kørende bil, der dog undveg.

Mens han lå ned, hoppede en af gerningsmændene på hans hoved, og han blev trampet løs på.

Til TV2 Lorry har det 19-årige offer fortalt, at han lige pludselig bliver slået bevidstløs af et slag i baghovedet af en person, som kommer bagfra.

»Så har jeg fået at vide, at de har trampet på mig, slået mig og kastet mig ud foran en bil, som kommer kørende. Den når heldigvis at stoppe – ellers ville jeg være blevet kørt ned«.

»Og da jeg ligger ude foran bilen, kommer der én eller anden løbende og hopper og lander med al sin kraft med hælen lige ned i baghovedet på mig, mens mit hoved i forvejen ligger plantet i asfalten«, sagde Lauritz Lindboe Wind tirsdag til TV2 Lorry.

Politiet udsendte torsdag en efterlysning af en mistænkt gerningsmand. Han blev beskrevet som mellem 15 og 23 år, 175-185 centimeter høj, almindelig af bygning med kort mørkt hår, iført mørk jakke, lyse bukser og hvide sko.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden